Sprog og etik
Indl?gget har v?ret bragt i 真人线上娱乐ekendavisen d. 25. november 2016
Der er mange danskere, der ud over deres modersm?l ogs? taler ét eller flere andre sprog, som de m?jsommeligt har till?rt sig p? skoleb?nken (eller mindre m?jsommeligt ved at tilbringe tid i udlandet). Der er derfor ogs? mange, der kender de ?benlyse forskelle, der er p?, om man taler eller lytter p? sit modersm?l eller p? et sprog, der falder en mere vanskeligt.
Skal man tro nogle helt nye forskningsresultater, r?kker forskellene imidlertid langt videre end til oplevelsen af, at ens modersm?l falder en naturligt, mens brug af et andet sprog ofte er en mere kr?vende aff?re. Om man lytter til sit modersm?l eller et sprog, man kan mindre godt, kan tilsyneladende influere p? mere overraskende m?der - p? indholdet af det, der tales om, herunder vores etiske vurderinger af, hvad der er rigtigt og forkert.
Forskerne bag resultaterne er en st?rre gruppe spanske og amerikanske psykologer fra Chicago University og Universitat Pompeu Fabra i Barcelona. I deres eksperiment indgik ikke mindre end 725 fors?gspersoner, hvoraf cirka halvdelen havde engelsk som modersm?l og spansk som andet sprog, mens den anden halvdel havde spansk som modersm?l og engelsk som andet sprog. For alle fors?gspersoner gjaldt, at de ikke var egentligt tosprogede. Deres andet sprog var ikke et, de mestrede.
Forskerne pr?senterede nu deltagerne for et velkendt etisk dilemma: En sporvogn med defekte bremser er i fuld fart p? vej af sted over skinnerne. L?ngere frem st?r fem skinnearbejdere, som vil blive dr?bt, n?r sporvognen kommer susende. P? en bro over skinnerne st?r imidlertid en tyk mand, hvis krop vil kunne bremse sporvognen. Er det etisk acceptabelt at skubbe den tykke mand ned p? skinnerne og dermed sl? ham ihjel, hvis det er den eneste m?de, hvorp? man kan redde de fem andre personers liv? Fra utallige studier ved man, at langt hovedparten, der bliver konfronteret med sp?rgsm?let, svarer ben?gtende. I dette tilf?lde var billedet dog ikke helt s? enkelt.
Det interessante var nemlig, at der viste sig at v?re en klar forskel p?, hvilken version af dilemmaet deltagerne havde svaret p?. De deltagere, der havde f?et sporvognshistorien i deres andet sprog frem for i deres modersm?l, var signifikant mere villige til at ofre den tykke mand for at redde de fem andre personer. Faktisk var det hele 44 procent af deltagerne, som gav dette svar, n?r historien blev givet i deres andet sprog, mens det kun var 18 procent af deltagerne, n?r historien blev pr?senteret i modersm?lsudgaven. Dette gjaldt, uanset om fors?gspersonernes modersm?l var spansk eller engelsk. For en god ordens skyld b?r det n?vnes, at forskerne naturligvis havde sikret sig, at den engelske og spanske overs?ttelse af historien havde helt samme indhold, og at alle personer, der fik historien p? deres andet sprog, fuldt ud forstod, hvad den drejede sig om. Det er tilsyneladende bare lettere at ofre nogen for at redde flere, hvis det foreg?r p? et fremmedsprog.
Det virker un?gtelig overraskende og besynderligt, at det i sig selv skulle g?re en forskel for ens etiske vurdering, om det, man tager stilling til, bliver formuleret i det ene eller andet sprog. Det er derfor ogs? vigtigt at teste, om den slags resultater kan gentages.
Det ser det ud til, at de kan.
Et forskerhold fra universitetet i Trento har netop gennemf?rt en r?kke eksperimenter efter et nogenlunde tilsvarende design og har n?et samme resultater. I fors?gene blev deltagerne bedt om at tage stilling til en lidt anden type historier med etisk indhold. For eksempel skulle de vurdere en historie om et s?skendepar, som (fuldt beskyttede) har seksuel omgang med hinanden. Eller en historie om en person, der spiser sit afd?de k?ledyr. Den slags historier er blevet brugt i en del tidligere eksperimenter og er skruet s?dan sammen, at de typisk aff?der en kraftig reaktion: ?Det er forkert for s?skende at have seksuel omgang!?, og ?det er forkert at spise et d?dt k?ledyr!? I begge tilf?lde dog ogs? karakteriseret af, at det er ganske sv?rt for fors?gspersoner at forklare, hvorfor de p?g?ldende handlinger er forkerte.
L?s flere artikler om aktuel forskning
Deltagerne blev nu pr?senteret for historierne enten p? deres modersm?l eller p? et fremmedsprog (denne gang tysk, engelsk og italiensk) og skulle herefter angive p? en gradueret skala fra ?helt ok? til ?ekstremt forkert?, hvad de mente om handlingerne. Da forskerne efterf?lgende granskede svarene, viste der sig et klart m?nster: De deltagere, der havde h?rt historierne p? et fremmedsprog, var betydeligt mindre h?rde i deres vurdering end dem, der havde f?et historierne p? deres modersm?l.
S? hvordan kan man forklare, at ens vurdering p?virkes af, hvilket sprog der er anvendt? Forskerne bag eksperimenterne har flere mulige hypoteser.
?n mulig forklaring bygger p? den antagelse, at vi mennesker kan tage stilling til etiske sp?rgsm?l p? forskellige m?der. Groft sagt kan vi enten f?lge vores umiddelbare f?lelser af, hvad der er rigtigt eller forkert, eller vi kan forme vores vurderinger p? baggrund af omtanke. Ideen er nu, at mens brug af ens modersm?l falder en let og naturligt, er brug af et fremmedsprog langt mere kr?vende.
Bevidstheden skubbes dermed i h?jere grad over i en modus med omtanke og refleksion.
Dette smitter af p? den etiske vurdering.
Mens folk, der skal vurdere umiddelbart, typisk vil sige, at det er forkert at skubbe den tykke mand ned fra broen, kan en mindre umiddelbar og mere kalkulerende vurdering v?re, at det trods alt er bedre, at én person d?r, end at fem d?r. Kort sagt, det kr?vende ved brugen af et fremmedsprog forklarer, hvorfor man skubbes bort fra de mere umiddelbare etiske vurderinger og ender med nogle mere kalkulerede.
En anden mulig forklaring g?r p?, at der til brugen af ens modersm?l knytter sig et langt st?rre arsenal af f?lelser - blandt andet foranlediget af de utallige moralske anvisninger, man er blevet fodret med, da man l?rte sproget - end det er tilf?ldet, n?r man senere p? langt mere akademisk vis har tr?net et nyt sprog. Det er de f?lelser, der er bundet til modersm?let frem for fremmedsproget, som manifesterer sig i forskellen i reaktionerne p? de etiske dilemmaer.
Uanset hvad forskningen m?tte n? frem til som den plausible forklaring, er det mest bem?rkelsesv?rdige naturligvis, at der overhovedet er den n?vnte forskel. Det er en interessant, men mildest talt ogs? uhyggelig tanke, at det i internationale fora - hvad enten det er politiske organer eller virksomheder - hvor der tr?ffes vigtige etiske beslutninger, kan g?re en forskel, om det, man tager stilling til, bliver pr?senteret p? ens modersm?l, eller p? et sprog, man er mindre fortrolig med.