Det smukkeste jeg ved er et menneske
En stille katastrofe.
S?dan lyder overskriften p? et af Peder Aggers mange avisindl?g om milj?ets tilstand. Den 31. maj g?r han p? pension og siger dermed farvel til stillingen som professor i milj?planl?gning p? RUC. Og katastrofe vil m?ske nok v?re et lidt for voldsomt ord at bruge om hans exit, men et stort tab for RUC bliver det uden tvivl.
Bortset fra en afstikker til Milj?ministeriet 1987-1994 har Peder Agger v?ret ansat p? RUC siden universitetet ?bnede i 1972. Han tr?kker sig tilbage ’uden st?rre beklemthed’, men dog med mange gode ting at berette om universitetet.
”RUC’s store styrke er tv?rfagligheden og det problemorienterede projektarbejde,” mener Agger.
Derfor er han ogs? ked af afskaffelsen af gruppeeksamen, som han mener l?gger ’gift for gruppearbejdet’:
”Hvis den enkelte studerende g?r ind i projektarbejdet med tanke p? en individuel eksamen, vil en individuel tilgang til projektarbejdet ogs? v?re mest hensigtsm?ssig for den enkelte. Det g?r ud over kvaliteten af det samlede projekt. Og n?r man kommer ud i arbejdslivet, skal man jo ogs? kunne samarbejde,” p?peger han.
At RUC og undervisningsformen under tiden bliver kritiseret, tager han med oph?jet ro:
”Vores kandidater eftersp?rges - bare se p? jobopslagene. Det er meget oftere, at RUC’ere kan dokumentere at kunne det, som andre m? n?jes med at p?st?,” fastsl?r han og uddyber:
”Det kunne jeg ogs? se, da jeg kom om p? den anden side som kontorchef i Milj?ministeriet og var med til at ans?tte. Her var det tydeligt, at RUC’ere ofte er bedre til at kommunikere, hurtigere, mere fleksible og har bedre og bredere overblik.”
Milj?kamp og mappedyr
Karriereskiftet fra RUC til Milj?ministeriet blev ikke foretaget uden bet?nkeligheder, fort?ller han:
”Inden jeg begyndte, havde jeg en forestilling om, at de alle sammen var borgerlige mappedyr. Men jeg fik en k?mpe overraskelse. Desuden var det positivt at blive klogere p? ’staten’- ’ham’ som vi p? TekSam jo ofte var og er oppe imod.”
Til at begynde med var det planen kun at blive der 3 ?r. Men f?rst efter syv ?r kom han tilbage til Marbjerg Mark, da der nu endelig var udsigt til et professorat.
”Det var en uventet stor omv?ltning at komme tilbage, selvom man jo skulle synes, jeg vidste, hvad jeg gik ind til. Det var lidt ligesom, n?r man er p? et godt og larmende v?rtshus og g?r udenfor for at tr?kke frisk luft og kigger op og ser, at himmelen er fyldt med stjerner,” forklarer Agger.
”I ministeriet var stemningen til tider hektisk, og der var meget kontrolarbejde. Papirer, der skulle l?ses igennem for 3. og 4. gang, fordi man skulle se, om de var blevet ?ndret, siden man s? dem sidst. P? det punkt var det dejligt at komme tilbage til RUC, tilbage til latteren p? gangene - det kan jeg huske, jeg pludselig lagde m?rke til. Og ikke mindst friheden til at tilrettel?gge sit eget arbejde.”
”Klimadebatten holder liv i sig selv”
Fremadrettet ser Peder Agger b?de store muligheder og udfordringer for milj?kampen og gr?srodsbev?gelsen:
”Det, som jeg pt. oplever som et af problemerne, er ekspertificeringen. At en politiker ikke kan udtale sig om vejret uden f?rst at have r?df?rt sig med en meteorolog. For det indeb?rer, at almindelige menneskers oplevelser og meninger f?r mindre betydning. Derfor er en af gr?srodsbev?gelsens vigtigste opgaver borgerinvolvering. Og det er ogs? her RUC har en styrke i at kunne arbejde med bottom-up approachen,” forklarer han.
Det im?dekommende smil toner ud, da snakken falder p? ’klimatr?thed’:
”I 70’erne k?mpede vi for, at vaskemidler og lort ikke skulle skylle direkte ud i vores milj?. Ogs? dengang talte man om ’milj?tr?thed’. Men selvom problemet blev l?st, er andre siden dukket op, og debatten er ikke forstummet. S?dan vil det ogs? g? med klimadebatten i rigtig mange ?r.”
”Debatten skal nok s?rge for at holde liv i sig selv. Selvf?lgelig er der mange, der f?ler sig desillusionerede, efter COP15, det g?r jeg selv, men m?ske var det ikke kun en fiasko. COP15 gav et koloenormt bidrag til at ?ge klimabevidstheden globalt,” p?peger Agger.
Etisk R?d
Hvor kampen for milj?et n?rmest altid har v?ret en naturlig del af Peder Aggers liv, har han som formand for Etisk R?d f?et afpr?vet nye sider af sig selv:
”Jeg har v?ret tvunget til at t?nke dybere over tingene, og dr?fte dem med folk, der ogs? er meget forskellige fra mig selv. Fx havde jeg aldrig troet, at jeg skulle blive venner med en biskop (Elisabeth Dons Christensen, red.). I gr?srodsbev?gelsen m?der man folk, som er meget enige med en selv, og det udfordrer m?ske ikke en i samme grad.”
N?r man sp?rger ham, om hans synspunkter i Etisk R?d sommetider konflikter med hans holdninger som privatperson, kommer svaret prompte:
”Ja, dilemmaerne er der hele tiden. Fx i problematikken omkring s?kaldte donorb?rn. Jeg blev ret forskr?kket, da det gik op for mig, at man fx kan frasortere 200 befrugtede ?g, f?r man finder frem til det ene, der senere ville kunne levere knoglemarv til en syg storebror eller s?ster. Principielt er vi i Etisk R?d imod, at et menneske skabes med et andet form?l end bare at v?re sig selv; vi mener, mennesket har en v?rdi i sig selv. Men nu er jeg selv i familie med en, der har haft leuk?mi, og jeg har i R?det m?ttet indr?mme, at hvis moderen rejste til USA for at f? lavet den her ?gsortering, s? ville jeg st?tte hende. Og s?dan er der ofte et skisma mellem det, der er bedst for individet og det, der er det for samfundet.”
Men hvad kommer egentlig f?rst, n?r man er b?de formand for Etisk R?d og milj?mand af hjertet – mennesket eller naturen?
”Mennesket, til enhver tid. Jeg er selv menneske, og det kan jeg ikke s?tte mig ud over. Hvis jeg skal sige det lidt simpelt, s? er det smukkeste, jeg ved, et menneske. Og ja, det er for menneskets skyld, at vi skal bevare og beskytte naturen, det synes jeg er helt legitimt. Og det skal vi, fordi vi er afh?ngige af den, og fordi den ?stetisk og p? mange andre m?der er en uendelig kilde at ?se af,” forklarer Peder Agger.
N?r man sp?rger ham, hvad der har betydet mest for ham gennem hans mange?rige karriere, n?vner han som det f?rste de 15 ?r, hvor han var med til at redigere Tidsskriftet ’Naturkampen’. Her f?lte han, man gjorde en forskel. Og s? var det ogs? her, han m?dte sin nuv?rende hustru, l?ge Ellen Ryg.
Det er ogs? familien, Peder Agger skal bruge en del af sin nyvundne fritid p?; udover Etisk R?d (?ret ud), gr?srodsarbejdet og kampen for naturen, selvf?lgelig, som han agter at forts?tte med - hvad enten det g?lder naturens overlevelse, fuglene p? foderbr?ttet eller kampen mod invasive arter p? sommerhusgrunden p? Tibirke Sand.
Peder Aggers f?dselsdag og pensionering markeres med et fagligt arrangement med paneldebat under titlen ’Naturkampen lige nu’ i Store Auditorium i bygning 00 den 31. maj. 2010 kl. 13-15. Alle er velkomne. Efter debatten vil der blive afholdt reception.