?Giv os cykelveje i stedet for cykelstier?
Danmark ser sig selv som en af verdens f?rende cykelnationer, ligesom K?benhavns Kommune g?r efter at vippe Amsterdam af pinden og overtage f?rstepladsen som verdens bedste cykelby.
Men if?lge Jonas Larsen, der er kulturgeograf p? 真人线上娱乐 Universitet, er vi ikke helt s? langt fremme i cykelskoen, som vi selv tror. Siden 2012 har han sammen med r?kke andre forskere studeret cykelkultur i flere forskellige storbyer under overskriften ’Urban Cycle Mobilities’.
Cykel-selvfedme
?Der er lidt s?dan en selvfedme omkring, at K?benhavn er en fantastisk cykelby. Godt nok har vi mange cykelstier, men fx er parkeringsforholdene meget d?rlige. Der er meget f? cykelstativer – og typen er ogs? ret d?rlig,? siger Jonas Larsen.
Han p?peger, at cykelstativerne, hvor man s?tter forhjulet ind i stativet, og som man bruger overalt i Danmark, er problematiske; dels fordi cyklerne ofte falder ud og ender med at ligge p? jorden i stedet, og dels fordi man ikke kan l?se sin cykel fast til dem med k?del?s.
?I Amsterdam og New York har alle l?st deres cykel fast med k?del?s,? fort?ller Jonas Larsen, der har foretaget feltstudier i b?de New York, London, Amsterdam og K?benhavn.
Cykelkultur og ’kapacitet’
Til geng?ld k?mper man med andre udfordringer i de andre byer. Fx er ca. 75 pct. af cyklisterne i London hvide m?nd i alderen 20-40 ?r; cykelkulturen har sv?rt ved at f? fodf?ste hos den brede befolkning – og is?r hos kvinderne, som man laver s?rskilte kampagner rettet mod. Bl.a. fors?ger man i London og New York at nedtone det maskuline og intensive aspekt ved cykling med mottoer som ’Save your energy to the spinning classes’.
?Det er forbundet med noget maskulint at cykle i London og New York,? fort?ller Jonas Larsen.
De, der cykler i London, cykler dog ofte l?ngere ture, og her er der igen inspiration at hente for danskerne, mener forskeren.
?Der er rigtig nok, at mange k?benhavnere cykler. Og ca. 37 pct. cykler til arbejde. Men mange ture er ogs? meget korte. P? det punkt er der lang vej igen,? siger Jonas Larsen.
I sin forskning arbejder han med begrebet ’affective capacity’ (’affektiv kapacitet’), som handler om evnen til at h?ndtere det f?lelsesm?ssige og fysiske aspekt forbundet med det at cykle – fx i relation til d?rligt vejr, fysisk anstrengelse og frygten for at komme til skade – men ogs? positive elementer som frisk luft. Det er omfanget af den ’affektive kapacitet’, som er afg?rende for, om man kommer op p? cyklen, fort?ller Jonas Larsen.
?Men det er ikke en statisk tilstand. Over tid kan man opbygge b?de de f?lelsesm?ssige og fysiske kvalifikationer, det kr?ver at cykle. Men det er klart, at n?r fx store dele af befolkningen i visse omr?der af New York er overv?gtige, s? er de udfordrede. Det at cykle forbindes tit med ’frihed og luft i h?ret’ – men det er h?rdt! Is?r hvis man ikke er i form,? p?peger Jonas Larsen.
Supercykelstier
Som forsker er han ikke imponeret over de nye supercykelstier i Danmark, selvom det er et skridt i den rigtige retning.
?Vores kritik af supercykelstierne g?r p?, at man kunne have lavet en form for motorveje for cykler – i stedet har man bare udbygget de eksisterende cykelstier, som man skal dele med b?rn og hunde. Og der er mange lyskryds. Min vurdering er, at hvis man lavede motorveje for cykler s? ville folk kunne pendle hurtigere og l?ngere. S? ville cyklen i h?jere grad blive et alternativ til bilen,? konstaterer Jonas Larsen.
?Jeg kunne godt t?nke mig, at cykler blev taget liges? alvorligt som biler. Lidt polemisk kan man sige, at cykelstier er en katastrofe. Bare ordet sti – hvem gider at have en smal sti? Jeg vil have en vej. Veje for cykler, hvor der plads til mangfoldigheden af cyklister, til at k?re i forskellige tempi og f?le sig sikker,? siger han.
CYKLISME I TAL
K?benhavns Kommunes cykelregnskab, som giver gode grunde til at fremme cyklismen, i en r?kke n?gletal:
? Hver ekstra km k?rt p? cykel i K?benhavn giver samfundet en gevinst p? 1,22 kr.
? Hver ekstra km k?rt i bil i K?benhavn giver samfundet en udgift p? 1,13 kr.
? Cyklismen giver K?benhavn en ?rlig sundhedsgevinst p? 1,7 mia. kroner.
? Hver 3. biltur i K?benhavn er p? under 5 km.
Kilde: K?benhavns Kommunes cykelregnskab 2012.
SPATIAL DESIGNS AND SOCIETY
Jonas Larsen er studieleder af RUC’s nye 2-?rige kandidatuddannelse ’Spatial Designs and Society’. Her f?r kandidaterne analytiske f?rdigheder i at forst? den sociologiske betydning af ?designobjekter, designede steder og forbrug?. Kandidaterne f?r bl.a. f?rdigheder i at lave forbrugerunders?gelser, forunders?gelser af markedsbehov, opspore og r?dgive om nye tendenser og behov i relation til design.
De bliver eksperter i at forst? design i et forbruger-perspektiv, og i hvordan design – fx af cykelstier – p?virker og forandrer samfundet. Aftagerne af kandidaterne vil bl.a. v?re st?rre tegnestuer, designvirksomheder og turisme- og oplevelsesindustrien.