| T?t p? videnskaben

Religion er ikke en privatsag

Det er paradoksalt, at vi tror, der er en skarp adskillelse af stat og religion i Danmark, mener professor i kultur- og sprogm?destudier Garbi Schmidt.
Garbi Schmidt - Rubrik
Foto: Uffe 真人线上娱乐ng


Mange betragter Danmark som et samfund, hvor religion ikke spiller en rolle i den offentlige sf?re. Men if?lge professor Garbi Schmidt er det b?de formelt og i praksis en misforst?else.

Alene ved at se p? de begivenheder, der fandt sted i 00’erne med Muhammed-krisen og den udbredte frygt for og mistro til muslimer i k?lvandet p? 11. september, er det tydeligt, hvor stor en rolle religion spiller i det danske samfund. Det afspejler sig ogs? politisk, hvor de senere ?rs helt store v?rdipolitiske slag er blevet udk?mpet i kulturm?det mellem muslimer og danskere.

?Religionen ligger der hele tiden. Den er til stede i m?det med den anden og er noget, den anden reagerer p?,? siger Garbi Schmidt, der er tilknyttet Institut for Kultur og Identitet.

Hun befinder sig midt i br?ndpunktet af den v?rdipolitiske debat i Danmark. Igennem ?rene har hun forsket inden for omr?der som familiesammenf?ring og tvangs?gteskab blandt etniske minoriteter, effekten af 24-?rs-reglen og religionens rolle i samfundet. Senest er hun blevet en del af det nye satsningsomr?de Global Dynamics, hvor en r?kke RUC-forskere er g?et sammen i tv?rg?ende forskning, hvor de skal inspirere og supplere hinandens forskning i det lokale og globale:

?For at forst? det lokale, for at forst? hvad der sker p? N?rrebro, bliver vi n?dt til at forst? det globale. Min forst?else af, hvad der foreg?r inden for religion og sekularisering i det danske samfund, bliver st?rre ved at vide, hvad der foreg?r i Syrien og i Mellem?sten efter det arabiske for?r. Vi skal inspirere hinanden p? tv?rs af vores forskningsomr?det,? siger Garbi Schmidt.
 

Diversitet som trussel

Siden 11. september er religionen blevet et definerende parameter for b?de muslimer og omverdenens m?de med etniske minoriteter i Danmark og den ?vrige vestlige verden. I Danmark er indvandrerorganisationer som POEM og INDSAM, der ikke var religi?st funderet, blevet afl?st af religi?se foreninger, bl.a. dem der er samlet i Muslimernes F?llesr?d og spillede en stor rolle i den offentlige debat under Muhammed-krisen. I de senere ?r er deres deltagelse i den offentlige debat blevet mindre, og i stedet arbejder en r?kke religi?se foreninger lokalt, bl.a. p? N?rrebro, hvor Garbi Schmidts nuv?rende forskning har sit udgangspunkt.

?Foreningerne har meget sm? ressourcer i forhold til Folkekirken. De fors?ger at g?re sig g?ldende lokalt ved at v?re aktive og f? en dialog omkring en gensidig forst?else af forskellighed og erkendelse af, at intet samfund bev?ger sig fremad uden diversitet. Men den diversitet bliver stadig opfattet som en trussel af nogle,? siger Garbi Schmidt.
 

Skadelig grundlov

Garbi Schmidt mener, at religionens ?gede betydning har gjort det presserende for f?llesskabet, at religionerne formelt bliver sidestillet. Derfor opfordrede hun for nylig til at ?ndre selve Grundloven.

Hun mener, at kristendommen spiller en s? stor rolle i det dokument, der definerer Danmark, at det er skadeligt i forhold til et f?llesskab, der best?r af mange religi?se retninger.

?Bliver vi ved med at sige, at Folkekirken har s?rstatus og bidrager s?rligt til det danske, underkender vi de v?sentlige, v?rdim?ssige bidrag, som kommer fra anderledes-troende og ikke-troende til den arv, som vi er f?lles om,? skrev hun i en kronik i Berlingske, hvor hun opfordrede til en ?ndring af Grundloven.

Sammenblandingen af stat og religion bliver endnu mere paradoksal af, at vi i det daglige fremh?ver, at Danmark, i mods?tning til fx mellem?stlige styreformer, har en klar adskillelse af stat og religion.

?Vi er vant til at fremh?ve Danmark som et sekul?rt samfund med en skarp opdeling mellem stat og religion, hvilket jeg finder dybt paradoksalt. Religi?se minoriteter f?r at vide, at religion er en privatsag, der ikke h?rer hjemme i det offentlige rum, men religion er tydelig i det offentlige rum og har politisk betydning. Danskheden – det vi kalder danskheden - er kristen; vi har et kirkeministerium, religion indg?r i Grundloven, vi inkluderer og ekskluderer p? baggrund af religion, og religionen har politisk betydning,? siger Garbi Schmidt.