Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer
Mange danske landm?nd har ikke meget til overs for kloge forskertyper, der kaster om sig med ord som b?redygtighed, klima og milj?. De repr?senterer regler og begr?nsninger; ting, som mange landm?nd helst undg?r.
Men s?dan er nu engang den virkelighed, som professor i klima og energiomstilling Henrik Hauggaard-Nielsen hver dag planter sine gummist?vler i - i hvert fald metaforisk, for han indr?mmer, at han ikke altid kommer s? meget ud i marken, som han egentlig gerne ville. Men n?r han er derude, hvor forskningen m?der virkeligheden, s? bliver begge parters fordomme ofte gjort til skamme:
?Vi oplever en enorm ?benhed og im?dekommenhed fra landm?ndenes side, n?r vi fort?ller dem, at vi faktisk gerne vil lytte til deres udfordringer og l?re af deres erfaringer. Der er mange af dem, der f?ler sig presset og misforst?et, men vi har v?ret i stand til at m?de dem konstruktivt og seri?st uden l?ftede pegefingre eller fordomme over for dem. Vi har ogs? m?dt modstand og usikkerhed i forhold til, hvad det er for en dagsorden, vi har, men det er altid lykkedes at forklare, hvorfor vi ogs? interesserer os for f.eks. jordens frugtbarhed, robuste dyrkningssystemer og b?redygtig udvikling,? siger Henrik Hauggaard-Nielsen.
Gensidig respekt er kodeordet
Hans dagsorden er at bidrage til ?get b?redygtighed og gode milj?forhold i landbruget og samtidig udnytte de muligheder, landbruget har for faktisk at afhj?lpe nogle af de milj?belastninger, der kommer fra byerne som f.eks. vedvarende energil?sninger, modvirke klimaforandringer og ?ge recirkulering af vigtige n?ringsstoffer. Overskriften for det hele er, at det skal ske i samarbejde med landm?ndene:
?Jeg har erkendt, at hvis vi skal lave omstillinger, s? giver det ikke mening kun at introducere tekniske l?sninger. Vi skal ogs? anerkende de eksperter - alts? landm?ndene - som g?r ude i felten hver eneste dag, og som ogs? har en pointe i, at de ikke altid f?ler sig h?rt. Der er masser af eksperter, der kommer og l?gger en hel masse narrativer ned over erhvervet uden m?ske at inddrage erhvervet selv,? lyder vurderingen.
Og netop derfor vil Henrik Hauggaard-Nielsen hellere bruge sin tid i felten, end p? sit kontor p? universitetet, for han mener faktisk, at have en unik position, netop i kraft af at have RUC som arbejdsgiver:
?Problemet i Danmark er, at der ikke i h?j nok grad er den gensidige respekt mellem forskningsverdenen og landbruget, som er n?dvendig for et godt samarbejde. Og det er et skel, der tilsyneladende bare vokser. Hvis vi er dygtige, kan vi fra RUC entrere den hvepserede, som det kan v?re, relativt uvildigt. Vi har ikke noget lod i den ene eller anden v?gtsk?l. Hvis vi spiller vores kort rigtigt, kan vi bidrage positivt til forandringer og g?re den forskel, der skal til for at skabe mere sammenh?ngskraft og samarbejde p? tv?rs af traditionelle interesser. Jeg synes, at vi bliver m?dt meget konstruktivt, n?r jeg kommer k?rende i min RUC-bil.?
L?s flere historier fra Rubrik
RUC p? det europ?iske landkort
Med fokus p? akt?rdreven innovation og ?nsket om en b?redygtig udvikling er Henrik Hauggard-Nielsen i ?r p?begyndt to nye projekter, begge finansieret af EUs Horizon 2020-program, hvor han, som han selv formulerer det, skal ‘udforske alternative l?sningers evne til at skabe sig en plads over for det dominerende paradigme i landbruget’.
I det ene projekt, ReMIX, skal man unders?ge mulighederne for at dyrke flere afgr?der p? samme mark, for at ?ge diversiteten og drage st?rre nytte af naturens egne reguleringsmekanismer og dermed reducere behovet for inputs som g?dning og pesticider. Det skal g?res i t?t dialog med lokale landm?nd, for at sikre relevans og engagement om s?danne nye tiltag.
Det andet projekt, der har navnet LEGVALUE, skal udforske mulighederne for at ?ge anvendelsen af s?rlige afgr?der som bl.a. kl?ver, b?nner, lupiner og ?rter i landbruget, fordi disse plantearter binder kv?lstof fra atmosf?ren og derfor kan afhj?lpe milj?- og klimaproblemer. Disse afgr?der var en vigtig del af landbruget tidligere, men dyrkes ikke meget i dag. Igen skal forskningen foreg? i n?rt samarbejde med landm?ndene, som skal opleve medejerskab og frem for alt se konkrete fordele ved den forskning, som s?ttes i gang.
?N?r man g?r dem det klart, at der er behov for deres vurderinger og forslag til forbedringer, er der til geng?ld lutter ?bne d?re i en branche, der jo ellers ind imellem kan optr?de som v?rende i opposition til den etablerede forskningsverden,? forklarer Henrik Hauggaard-Nielsen:
?Landbruget er et erhverv, der er meget vanskeligt at omstille, og det er s?dan set ogs? fair nok, for de arbejder med nogle lange processer og store investeringer, som tager lang tid at forrente, s? de t?nker sig grundigt om. Derfor er det ogs? s?dan, at jeg er n?dt til at g?re det attraktivt for alle akt?rer at bidrage. Det giver ingen mening for mig at arbejde, hvis ikke akt?rerne, navnlig landm?ndene, er med og bliver h?rt. De har noget viden, som vi har behov for, men de skal ogs? h?res - og udfordres p? deres holdninger,? siger han.
Henrik Hauggaard-Nielsen er professor ved Institut for Mennesker og Teknologi p? RUC og underviser i emner som f?devarer, b?redygtighed og klima p? bl.a. Naturvidenskabelig 真人线上娱乐, Humanistisk-Teknologisk 真人线上娱乐 og kandidatudddanelsen ‘TekSam – milj?planl?gning’.
Tv?rfaglighed skaber brobygning til landbruget
?P? 真人线上娱乐 Universitet kan vi blive en form for l?ftestang for st?rre gensidig forst?else, fordi vi b?de kan s?tte os ind i bybefolkningens rationaler, men ogs? g? ud til den enkelte producent og forst? den virkelighed og de problemstillinger, der skal h?ndteres der,? siger Henrik Hauggaard-Nielsen.
Denne brobygger-funktion er noget af det, Henrik Hauggaard-Nielsen mener er blevet styrket, efter at han er ankommet til RUC, hvor han har v?ret ansat siden 2014. Tidligere var han p? K?benhavns Universitet og DTU. Med nye kolleger og arbejdsomr?der, som er fulgt med skiftet, ser han store fordele i sine bestr?belser p? at bygge bro til landbrugssektoren:
?Jeg har masser af kompetencer p? det tekniske felt fra mit tidligere arbejde, men jeg mangler at udvikle mig p? det samfundsvidenskabelige felt. Det kan jeg her p? RUC. Kombinationen af samfundsvidenskab og teknisk videnskab er den helt rigtige model, for de l?sninger, som samfundet har behov for. Det er det, der bliver efterspurgt, og s? er det jo ogs? det, man skal fors?ge at levere,? siger han, og henviser til, at dette forhold tydeligt er ved at blive klart rundt om i de videnskabelige kredse:
?Folk har ?rerne helt ude n?r man taler om den socio-tekniske tankegang i de videnskabelige milj?er, ogs? rundt omkring i Europa. Mange kollegaer p? mere traditionelt naturvidenskabelige institutioner er helt vilde for at v?re med.?