Hvem sidder egentlig p? magten i Danmark?
Hvem sidder egentlig p? magten i Danmark? Er det politikerne, eller er det folket?
M?ske er det ingen af delene. I hvert fald har en ny magtelite – best?ende af b.l.a. t?nketanke og s?rlige r?dgivere – indtaget b?de den danske og internationale politiske scene. Vi h?rer ikke altid s? meget om dem, og offentligheden ved heller ikke altid, hvem de er. Men de er der, og de bestemmer i h?j grad, hvad den politiske debat skal dreje sig om.
Langt de fleste store, politiske sager fra skattereformer til folkeskolereformer har p? den m?de v?ret gennem h?nderne p? disse nye politiske akt?rer, der har v?ret med til at skabe de resultater, som nu engang er blevet skabt. De er ikke folkevalgte, men alligevel har de magt til at tegne konturerne i det danske politiske landskab, og det kan potentielt set v?re et demokratisk problem.
?I et demokrati er det altid vigtigt at vide, hvem der har magten. Hvis det viser sig, at en elite af professionelle dikterer, hvad vi andre skal mene noget om i politik, s? er vi p? vej mod et topstyret samfund, og s? er demokratiet, som vi kender det, under pres,? siger lektor Peter Aagaard fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv.
Peter Aagaard har sammen med kollegaen professor (mso) Mark Blach-?rsten udgivet en bog om forskning i politisk kommunikation s?kaldt policy-professionelle, og bogen er en opsamling af forskning p? omr?det og tr?kker is?r p? resultaterne fra svenske studier, fordi vi i Danmark endnu ikke har lavet s? mange unders?gelser af f?nomenet.
Sk?vvrider muligvis demokratiet
Peter Aagaards egen forskning, der er igangv?rende og ikke afsluttet, drejer sig blandt andet om udfylde det hul i den danske forskning.
Skal man indledningsvist skitsere de policy-professionelle som gruppe, arbejder de b?de i embedsv?rket p? Christiansborg, i NGO’er, i interesseorganisationer og i t?nketanke. I ministerierne kalder man dem for s?rlige r?dgivere, mens andre organisationer kalder dem for konsulenter eller public affairs-medarbejdere. De er ofte akademisk uddannede, har erfaring fra centraladministrationen og medieverdenen og forst?r b?de medierne og massemedierne, og s? har de alle sammen dyb forst?else af politik helt ind i det politiske maskinrum og p? tv?rs af de politiske partier. De ved med andre ord, hvad der r?rer sig, og hvordan de kan p?virke det, som r?rer sig. Kombinationen af mediekompetencer og lobbyistkompetencer er ret ny i dansk politik, og selvom et par navne springer i ?jnene, eksempelvis Peter Mogensen fra t?nketanken Kraka, kender de fleste ikke de policy-professionelle, for de bev?ger sig som regel rundt backstage.
Vi taler kun offentligt om det, som vi har adgang til at tale om, og det er langt fra s? ?bent, som det kunne v?re
?Vi snakker ikke om formanden for LO eller en politisk ordf?rer, men om dem der agerer lige bagved, og som r?dgiver og vejleder,? forklarer Peter Aagaard.
Gemt p? Christiansborgs gange eller i interesseorganisationernes kontorer udstikker de policy-professionelle retningen for, hvordan en minister eller en organisation skal positionere sig i forskellige sager. Altid drejer det sig om at indtage det rette standpunkt p? det rette tidspunkt for at skrabe v?lgere eller sympati til sig eller p?virke mediernes d?kning af en sag. Det kan ogs? dreje sig om at file p? de rette medieh?ndtag, s? de selv dikterer, hvad vi politisk skal snakke om n?ste gang. CEPOS mener noget om skat. Det g?r DI ogs?, og de har ogs? en holdning til skole og uddannelse. Det har DEA ogs?, mens Concito mener noget om milj?. N?r CEPOS, DI, DEA eller Concito mener noget om noget, kommer det ofte hurtigt i medierne og s?tter en politisk dagsorden. S? er det bare ikke l?ngere folkevalgte politikere eller gr?srodsbev?gelser, der har sat den. Det har i stedet en gruppe h?jtuddannede policy-professionelle, som ofte skifter job hvert andet ?r, gerne har en ivrigt benyttet Twitterprofil og ofte en adresse i K?benhavn.
?Jeg h?rer ikke til dem, som har postdemokratiske forestillinger om fremtiden, men det er vigtigt at g?re sig klart, at de policy-professionelle besidder en form for definitionsmagt. De kan definere, hvad vi skal tale om. I et demokrati er det altid vigtigt at vide, hvem der har magten og bestemmer, hvad vi taler om, s? derfor er det vigtigt at f? en st?rre forst?else af, hvem den her gruppe mennesker er,? siger Peter Aagaard.
Policy-professionelle er muligvis en lukket gruppe
I sin forskning af f?nomenet unders?ger Peter Aagaard bl.a., hvorvidt de policy-professionelle er s? lukket en gruppe, at man kan kalde dem for en elite eller en decideret klasse. Man kan if?lge forskeren fornemme, at en del af dem kender hinanden, og at der m?ske er en eller anden form for anerkendelseskrav for at blive en del af gruppen. I s? fald er det ikke alle, som kan blive policy-professionel med den dertilh?rende magt.
I Sverige har lignende unders?gelser klassificeret dem som en ’stamme’, som har magt og indflydelse, men uden noget formelt mandat. Derfor er det if?lge Peter Aagaard uklart, hvilken legitimitet de har. Nogle af dem kan godt betegnes som en ikke-politisk valgt elite.
?Der er lidt f?tter-kusine-fest over det. De kender ofte hinanden p? tv?rs af embedsv?rk og organisationer og bytter job inden for samme branche. Hvis vi taler om, at det er en elite, s? medf?rer det ogs?, at gruppen har en magt, som den almene befolkning ikke har. Problemet er, at hvis magten til at s?tte den politiske dagsorden ligger hos nogle ganske f? personer i en lille lukket gruppe, s? er store dele af befolkningen sat uden for reel demokratisk indflydelse,? forklarer Peter Aagaard. Han sl?r dog fast, at man endnu ikke kan drage den konklusion, at de policy-professionelle i Danmark er en lille lukket elite, eller at befolkningen er sat uden for demokratisk indflydelse. Det skal hans forskning f?rst v?re med til at kortl?gge.
Den anden mulighed er, at det kun kr?ver specifikke kompetencer at blive en af de magtfulde policy-professionelle. Hvis alle kan uddanne sig til at varetage de poster, som de bestrider, og det udelukkende drejer sig om at v?re god nok, er det demokratiske problem ikke s? stort. S? kan man, uanset k?n, bop?l eller andet, v?re med til at s?tte den politiske dagsorden.
?Det er ret afg?rende, om det er det ene eller det andet. Hvis det er en kompetence, kan l?sningen v?re, at en bredere del af befolkningen tilegner sig disse kompetencer. S? vil dem, der tegner det politiske landskab, repr?sentere s? bred en del af befolkningen som muligt. Drejer det sig derimod om en ny elite, er de n?dt til at afgive noget af magten eller i det mindste forvalte den legitimt ved f.eks. at fort?lle mere om, hvad der foreg?r backstage, i kulisserne p? f.eks. Folkem?det p? Bornholm,? siger Peter Aagaard.
Sverige vs. Danmark
N?r det g?lder forskning i policy-professionelle, halter Danmark efter vores nordiske br?drelande. B?de Norge og Sverige har tidligere lavet unders?gelser af magtens fordeling (magtudredninger). ?n forklaring p?, at Danmark er bagud p? omr?det, kan v?re, at svenskerne er mere vant til at t?nke i politiseret embedsv?rk, end vi er, eftersom omkring 200 politisk udpegede embedsm?nd kommer og g?r med de svenske regeringer. I Danmark er de to ting adskilt.
Peter Aagaards forskning fors?ger dog at lukke hullet mellem os og vores nabolande og give st?rre indsigt i magtfordelingen i dansk politik. L?ngst fremme er USA, hvor man i forskningsverdenen allerede i 1978 snakkede om policy-professionelle i interessenetv?rk og i 1989 talte om ’politiske specialister’. F?nomenet opstod ogs? tidligere der, end det gjorde p? vores side af Atlanten.
Demokratiet forsvinder ind i lukkede fora
Et andet aspekt af problemstillingen omkring de policy-professionelles nuv?rende position i dansk meningsdannelse er, at de formentlig meget ensidigt fokuserer p? at p?virke samfundet og ikke lader sig selv p?virke p? samme tid. Det er eksempelvis vigtigere for dem at s?tte en bestemt milj?dagsorden, end det er at lytte til, hvad folk eller forskere mener om milj?sp?rgsm?let. P? den m?de bliver demokratiet topstyret frem for at udspringe fra en mere f?lles forst?else af, hvordan tingene skal se ud.
S?dan vil det selvf?lgelig altid v?re til en vis grad, men det er vigtigt at f? kortlagt, i hvor stort omfang det er g?ldende.
?Vi har f?r h?rt, at demokratiet er i krise, og at eliten hersker, men vi er n?dt til at lave noget forskning, som viser, om det rent faktisk forholder sig s?dan. Ellers kan vi ikke vide det,? siger Peter Aagaard.
I sin forskning er Peter Aagaard i f?rd med at interviewe flere policy-professionelle. Det er dog ikke alle, som er blevet spurgt, der har v?ret lige villige til at fort?lle noget. If?lge forskeren f?r man en fornemmelse af, at mange policy-professionelle f?ler, at de spiller et nulsumsspil, hvor det hele tiden drejer sig om at bevare kontrollen over den information, som bliver givet videre. Kan man ikke det som policy-professionel, er man ude af gamet. Det handler om at beholde magten over informationen og selv styre den.
Potentielt demokratisk problem
?N?r dem, som udstikker meget af retningen for den politiske dagsorden, lukker sig s? meget om sig selv, at de kun afgiver den information, som de selv kan kontrollere, f?r vi en mindre transparent politisk proces, fordi der forsvinder en masse af processen ind i lukkede fora, hvor offentligheden ikke har adgang. Fra de lukkede fora udspringer n?sten f?rdig politik, som vi ikke i samme grad kan diskutere, fordi mange aspekter af politikken allerede er tilrettelagt, s? den tjener sit form?l. Vi taler kun offentligt om det, som vi har adgang til at tale om, og det er langt fra s? ?bent, som det kunne v?re,? siger Peter Aagaard.