Diversitet eller ensretning: Er K?benhavn stadig for alle om 10 ?r?
Mange hylder, at der er plads til forskellighed i en storby. Men er K?benhavn p? vej til at blive en stor eliteenklave, fordi h?je boligpriser tvinger lave indkomstgrupper ud af byen, og hvad betyder social opdeling for sammenh?ngskraften?
Af Simon Brix
V?rdien af det danske boligmarked er ca. 8000 milliarder kroner, og v?rdierne p? dette marked er s?rdeles ulige fordelt. Boligmarkedet splitter byen, og det medvirker til stigmatisering af omr?der i byerne s? vel som af landomr?der. S?dan siger Troels Schultz Larsen, som er lektor p? Socialvidenskab.
”Det danske boligmarked er assymetrisk: Jo h?jere indkomst, du har, jo st?rre boligst?tte modtager du p? ejerboligmarkedet og des lavere indkomst, du har, des st?rre boligst?tte i almensektoren. Realkreditfradrag, lave boligskattesatser og det faktum, at boligv?rdigstigninger er skattefrie, giver boligejerne nogle store ?konomiske fordele, der langt overstiger dem i det s?kaldt ’st?ttede’ lejebolig-byggeri. S?dan har det v?ret siden 1950’erne”.
”Deraf opst?r der en ulighed. Vi ser, at boligmarkedet kn?kker over, fordi der er et ?konomisk stort incitament til at rykke ud af almennyttige boliger og over i ejerboliger - vel at m?rke for dem, der har r?d.. N?r de almennyttige boliger bliver uattraktive, skaber det en stigmatisering ift. de socialgrupper, som ikke har r?d eller lyst til at k?be en bolig”.
K?benhavn er blevet mere mangfoldig og kreativ
Adgangen til billigere boliger er blevet en udfordring, men ”groft sagt” har hovedstaden udviklet sig i en retning, som tilgodeser diversitet i bybilledet. Det mener John Andersen, som er professor p? Institut for Mennesker og Teknologi og underviser p? Nordic Urban Planning Studies.
”K?benhavn er blevet en mere mangfoldig og kreativ by – eksempler p? det er Distortion Festival og et stadig mere pulserende café- og byliv, hvor forskellighed trives. Vi har f?et en meget mere levende by med mange kreative byrum”, siger han.
Det er dog langt fra sikkert, at det forts?tter s?dan.
”Der er samtidig ogs? en sket en social opsplitning af byen. Det er sv?rt at fastholde billige boliger. Nogle steder bliver byen for t?t, og der er er mangel p? gr?nne omr?der, for jorden er for dyr”, siger John Andersen.
Opsplitning g?r ud over sammenh?ngskraften
N?r vi bor side om side med folk, der minder meget om os selv, kan det skabe sociale enklaver i byen. If?lge Troels Schultz Larsen er det dog sv?rt at forestille sig, at der bliver taget politisk initiativ til at ?ndre p? strukturen af boligmarkedet. Boligejerne koncentrerer sig i h?j grad omkring den politiske midterakse, og derfor er det en tabersag for de store magtpartier at g? i clinch med dem.
”Byen tenderer mod at blive splittet op. Flere grupper ekskluderes. Vi ved, at homogeniteten er st?rre i eliteenklaver – whiskyb?ltet er mere homogent end Nordvest eller Vestegnen. Skolerne er mere ens, og sandsynligheden for p? hverdagsbasis at m?de nogen, der ikke minder s? meget om en selv, bliver mindre”, siger Troels Schultz Larsen.
”Det er jo et politisk sp?rgsm?l, om diversitet er godt eller skidt, men det er klart, at det har en betydning for den sociale sammenh?ngskraft i samfundet, at portneren og generalen ikke l?ngere bor d?r om d?r og deres b?rn ikke l?ngere m?des i folkeskolen”.
Der er brug for handling
Det er if?lge John Andersen positivt, at den fysiske standard af byen er blevet h?vet kraftigt, men han mener ogs?, at der er en bagside af medaljen:
”Og det er, at investorerne l?gger deres kapital for at f? den h?jeste indtjening, og hvis det forts?tter, s? f?r man en str?mlinet by, hvor K?benhavn kun bliver for den h?jere middelklasse”.
John Andersen mener, at der ligger en stor byoplanl?gningsopgave i at sikre bevaring af det, han kalder for autentiske milj?er.
”Det er f.eks. klondike milj?et ved Fiskerhavnen i Sydhavnen - hvordan sikrer vi, at disse kulturarvsperler bevares? Et andet eksempel p? st?mlining af byerne er slagterg?rdene p? Vesterbro, der var en et minde, og det gamle Vesterbro, som m?tte lade livet”.
”Jeg tror, at K?benhavn fortsat vil v?re en mangfoldig by om 10 ?r, men at der vil v?re f?rre billigere boliger, s? h?jindkomstgrupperne vil fylde mere i bybilledet. Det er ikke naturlov, men der er et pres i den retning, som skal modvirkes gennem ambiti?s planl?gning”.