Debat: Ryd ud i forvirringen om karakterskalaen
Debatindl?gget blev bragt i Politiken l?rdag den 7. september 2019.
Uddannelsesminister Ane Halsboe-J?rgensen l?gger op til, at en ny karakterskala og en ny bekendtg?relse skal erstatte 7-trinsskalaen, som blev indf?rt i 2006, og som ikke har v?ret nogen stor succes. Det er godt, at der bliver lavet en ny, for vi er n?dt til at g?re op med karakterskalaforvirringen.
7-trinsskalaen har to afg?rende ulemper: 1) Skalaen er uretf?rdig, fordi der ikke er lige langt mellem trinnene, hvilket betyder, at en enkelt lav karakter f?r uhensigtsm?ssig stor indflydelse p? gennemsnittet, og 2) bekendtg?relsens fokusering p? fejl og mangler opl?rer elever og studerende i en nulfejlskultur.
Det er ikke nogen helt nem ?velse at beslutte et nyt karaktersystem, og der er mange holdninger, som ikke altid bygger p? en samlet analyse. Vi har nogle forslag til, hvad der skal ?ndres og hvorfor.
Der er fordele og ulemper forbundet med b?de at have f? og mange trin i en karakterskala. Fordelen ved f.eks. kun at have to trin er, at bed?mmerne kun skal afg?re, om en studerendes pr?station er best?et eller ikke best?et. Ulempen er, at bed?mmerne gennem karakteren ikke kan signalere, om den studerendes pr?station har v?ret super eller lige akkurat tilstr?kkelig til at best?. Ulempen ved at have mange trin er, at bed?mmelser vil have et pr?g af tilf?ldighed, fordi afstanden mellem de forskellige trin er lille, og mange bed?mmelsessituationer vil have karakter af h?rfine afg?relser, som sj?ldent vil kunne begrundes helt pr?cist. 13-skalaen havde tre dumpekarakterer og syv best?elseskarakterer, og 7-trinsskalaen har to dumpekarakterer og fem best?elseskarakterer. Det giver ikke mening at have mere end en dumpekarakter, for der bliver spildt tid med at fastl?gge en dumpekarakter, hvis der er flere muligheder.
Der har desuden v?ret klaget over, at 7-trinsskalaen har for f? karakterer i midten. Og s? skal afstanden mellem trinnene naturligvis v?re den samme. Vi mener, at intervallet kunne v?re to, og man kunne dermed operere med en dumpekarakter, to bundkarakterer, to midterkarakterer og to topkarakterer. S? ville skalaen hedde 0 (dumpet), 2, 4, 6, 8, 10 og 12. Men hvis man er bange for afsmitning fra den gamle skala, kunne trinnene g? fra 0 til 6.
Hvad ang?r bekendtg?relsen, skal princippet om absolut bed?mmelse fastholdes. Absolut bed?mmelse betyder, at bed?mmerne forholder eksamenspr?stationen til nogle fastlagte m?l. Tiden, hvor man bed?mte elever og studerende i forhold til hinanden (relativ bed?mmelse), er der ingen grund til at ?nske sig tilbage til, for med relativ bed?mmelse er det en fordel at g? i en d?rlig klasse.
Absolut bed?mmelse kr?ver tydelig og pr?cis formulering af de krav, den studerende skal opfylde ved den enkelte eksamen, normalt betegnet l?ringsm?l. Det blev indf?rt med 7-trinsskalaen, og det er der al mulig grund til at fastholde. Det giver gennemskuelighed i bed?mmelsen, s?fremt de uddannelsesansvarlige formulerer tydelige m?l inden for de relevante kategorier, f.eks. viden/forst?else, f?rdigheder og kompetencer. Uden pr?cis m?lformulering risikerer bed?mmelsen at blive foretaget p? fornemmelser snarere end p? grundlag af et pr?cist fagligt sprog.
Men den store svaghed ved det nuv?rende systemer er, at det stimulerer en nulfejls-l?ringskultur, hvor elever og studerende l?rer at finde den eneste vej til 12. L?ringsm?lene bliver selve omdrejningspunktet og ikke den studerendes s?rlige pr?station og m?de at opfylde l?ringsm?lene p?, herunder s?rlige styrker. Vi ser gerne, at det i l?ringsm?lene fordres, at eksaminanden skal kunne forholde sig selvst?ndigt til stoffet eller kunne skabe noget s?rligt, og s? vil det ikke l?ngere v?re muligt at opn? en topkarakter ved blot at lave nul fejl. At opn? en mere nuanceret vurdering af den enkelte pr?station vil kr?ve, at der i beskrivelsen af hvert enkelt trin inddrages en vurdering af styrker og svagheder i pr?stationen. Ikke alle eksaminer har dog brug for at kunne vurdere styrker. F.eks. vil en eksamen, der tester i f?rdighedsregning eller ren paratviden, ikke have behov for, at der i skalaen er en m?ls?tning om selvst?ndig bearbejdning af stoffet.
N?r det er tilf?ldet, b?r det skrives ind i eksamensfordringerne, at i denne eksamen drejer det sig om ikke at lave fejl. Den type af pr?ver er i mange tilf?lde helt p? sin plads – akkurat som en k?repr?ve, hvor det ville v?re uhensigtsm?ssigt, hvis k?rekortsaspiranten kunne kompensere at k?re over for r?dt med en fin parallelparkering. Problemet med det nuv?rende system er blot, at alle eksaminer indrettes som en k?repr?ve.