Super-salmonella skal g?re os klogere
Almindelig salmonella kan v?re slem nok, men ind imellem opst?r der s?rlige typer af bakterien, der potentielt kan ramme mennesker endnu h?rdere.
S?dan en super-salmonella har lektor Lotte Jelsbak fundet i sit arbejde, som egentlig handlede om at unders?ge kronisk salmonella. Det er bakterier, der ligger latent i dyr, s? de ikke viser tegn p? at v?re smittet. Alligevel kan disse dyr smitte – eksempelvis ogs? mennesker. Unders?gelsen skulle give svar p?, hvorfor disse produktionsdyr kan smitte os med salmonella.
Lotte Jelsbak startede med én type salmonella, som udviklede sig til en anden variant. En super-salmonella, som ser ud til at smitte ret nemt, og som er mere modstandsdygtig end den normale bakterie.
?Det er normalt, at der sker ?ndringer i bakteriers DNA. Der sker hele tiden, hvad man kan kalde fejl i DNA, s? DNA’et ?ndrer sig, og hvis denne fejl giver bakterien en fordel i en given situation, f.eks. under infektion, s? vil der opst? en ny og st?rkere variant af bakterien. Hvis fejlen derimod ikke giver en fordel, s? forsvinder varianten bare igen,? forklarer Lotte Jelsbak.
Klon med konkurrencefordel
N?r en patient er blevet behandlet med antibiotika, vil patienten v?re mere modtagelig over for tarminfektioner, fordi antibiotikaen forstyrrer den normale tarmflora og skaber dermed plads til, at bakterier, der kan give sygdomme, kan vokse i tarmen. Dette g?lder ogs? for salmonella.
?Denne specielle variant, vi har fundet, ser ud til at kunne udkonkurrere den normale tarmflora uden forudg?ende antibiotikabehandling, den er simpelthen blevet bedre til etablere sig i tarmen, og da den samtidig kan give sygdom, tyder det p?, at det er en s?kaldt super-salmonella,? understreger Lotte Jelsbak.
Bakterier spreder sig lynhurtigt
Ved at unders?ge den nye variant af salmonella n?rmere er der v?rdifulde informationer at hente, s? videnskaben f?r en st?rre forst?else af, hvordan sygdomme opf?rer sig.
?Der findes forskellige typer af infektionssygdomme, som er meget succesfulde, som spreder sig lynhurtigt, og som kan medf?re d?dsfald. Normalt g?r myndighederne ind og pr?ver at finde ud af, hvad kilden til s?dan et sygdomsudbrud er, s? de kan stoppe det. Det er myndighedernes opgave. Men det er ogs? vigtigt at finde ud af, hvorfor disse typer af sygdomme kan g?re, som de g?r. Det er det, vi som forskere skal finde ud af,? forklarer Lotte Jelsbak.
Den viden er vigtig, fordi udbrud af sygdomme kan udvikle sig eksplosivt.
?Med denne nye type salmonella kan vi g? ind og se p?, hvor lidt der skal til, og hvor hurtigt s?dan en bakterie kan sprede sig. Vi har en helt unik mulighed for at se p?, hvilke faktorer der spiller ind. Vi vil unders?ge, hvordan denne super-salmonella spiller sammen med en normal tarmflora, og hvordan immunsystemet agerer i forhold til den,? fort?ller lektoren.
Bedre behandling
Den viden, som Lotte Jelsbak h?ber at hente fra de fortsatte unders?gelser af super-salmonellaen, kan potentielt v?re med til at udvikle bedre behandling af salmonella-tilf?lde ved hj?lp af probiotika, der har en anden effekt end antibiotika.
For mens antibiotika udkonkurrerer og fjerner de ?vrige bakterier i tarmfloraen, er probiotika en type mikroorganismer, som har en gavnlig effekt p? den naturlige tarmflora i maven.
?Den viden, vi f?r, kan m?ske ogs? g?re, at man kan udvikle ny probiotika. Der er en k?mpe interesse for god probiotika,? konstaterer Lotte Jelsbak.
Fakta om bakterien salmonella
Salmonella er en bakterie, der findes hos og smitter via dyr. Typisk bliver man smittet gennem k?d og ?g, men salmonella kan ogs? forekomme i andre f?devarer. I Danmark smitter salmonella prim?rt gennem svinek?d, mens smitte gennem ?g og kyllinger ikke l?ngere er s? normal.
Salmonella for?rsager mave-tarminfektioner, som bl.a. kan f?re til diarré, ondt i maven, feber, led- og muskelsmerter og hovedpine. If?lge Statens Serum Institut blev der registreret 925 tilf?lde af salmonella i 2015, hvilket er det laveste antal i perioden fra 2001 og frem. Statens Serum Institut sk?nner dog, at det reelle tal er v?sentligt h?jere, fordi mange ikke g?r til l?ge med symptomerne.
Kilder: Statens Serum Institut og F?devarestyrelsen