AI er overhypet!

Jeg vil h?vde, at AI i ?revis er blevet overhypet som en teknologi der har mange effektive l?sninger og som har nedtonet udfordringer for?rsaget af implementeringsbestr?belser og tilpasning af standard AI l?sninger til eksisterende former for organisation og ledelsespraksis. Denne problematik er blevet stort set uber?rt af social- og organisationsforskning og ofte ogs? af konsulentfirmaer.

Dette er ved at ?ndre sig p? grund af stigende bekymringer om en langsom implementerings-hastighed og de mange tilf?lde af utilstr?kkeligt veldokumenteret afkast af investeringer i AI-l?sninger.

Is?r processer relateret til ledelse af professionelle vidensarbejdere, der anvender AI-l?sninger, og ulemperne ved, at b?de ledelsens og ansattes kapacitet til korrekt at forst? potentialerne og begr?nsningerne ved AI, b?r s?ttes i fokus i forskning og i r?dgivning. Tilf?jes perspektivet fra forskellige industrier og virksomhedsst?rrelse ¨C herunder ikke mindst AI i SMV'er, er det klart, at vi har brug for mere praktisk viden til at guide AI-overgangsprocessen.

Forskningsovervejelser

Det er vigtigt at erkende, at AI ligesom alle andre teknologiske udviklinger, understreger eksistensen af forskellige interesser blandt de mange involverede interessenter. Det g?lder b?de i den enkelte virksomhed/organisation, blandt leverand?rer og kunder samt eksterne parter (ex. offentlige reguleringsinstitutioner). Det er s?ledes ikke nyttigt at anl?gge en teknologi-deterministisk tilgang, n?r vi overvejer f.eks. ledelsesudfordringer udl?st ved at bruge AI/AuI. Organisations- og ledelsesteori, sociologiske og antropologiske fortolknings- og analyse tilgange samt perspektiver fra humaniora er n?dvendige at inddrage i forskning og r?dgivning.

Status over AI i danske virksomheder

Hvad ved vi om den nuv?rende tilstand af AI i DK?  En opg?relse (DS sept.2021) af mere end 4.000 danske virksomheder med minimum ti ansatte, viste, at 24 procent af alle virksomheder i stikpr?ven brugte en eller anden form for AI-applikationer/v?rkt?jer i 2021. Det er en stigning fra 2019 og 2020, hvor henholdsvis 6 pct. og 11 pct. af danske virksomheder brugte AI i en eller anden form i et eller andet omfang.

Som forventet viser opg?relsen, at jo st?rre virksomheden er, jo mere udbredt er brugen af AI-applikationer. To ud af tre virksomheder med mere end 250 ansatte brugte mindst ¨¦n type AI i 2021. Den tilsvarende andel var 20 pct. blandt virksomheder med 10-49 ansatte. Udnyttelsen af AI er mest udbredt (55 pct. af alle) i informations- og kommunikationsindustrien efterfulgt af forretningsservice og fremstilling. Anvendelsen er mindst i byggeri og anl?g.

AI anvendes bl.a. til marketing, forretningsprocesstyring, ledelse, IT-sikkerhed og HR.  AI-software og -systemer anvendes i fremstillingsindustrien til produktionsprocesser, medens handel og transport g?r brug af kunstig intelligens til logistik.

For de virksomheder, der arbejder med AI, er automatisering af arbejdsgange ved hj?lp af f.eks. softwarerobotter til procesautomatisering, den hyppigst anvendte AI-l?sning. Dern?st er de mest brugte AI-applikationer maskinl?ring til dataanalyse og AI der kan analysere tekst. Autonome robotter er mest udbredt i fremstillingsindustrien, mens alle andre AI-teknologier er mest udbredte i informations- og kommunikationssektoren.

Softwarebaseret AI bruges oftest til at underst?tte ledelsen for eksempel i form af business intelligence, business forecasts og risikovurdering. Den n?stmest almindelige applikation er relateret til IT-sikkerhed, f.eks. godkendelse af brugere ved ansigtsgenkendelse eller forebyggelse af cyberangreb. Virtuelle assistenter, automatiseret planl?gning eller overs?ttelse er den tredje mest udbredte applikation.

Der er umiddelbart ganske interessante opg?relser, men det siger desv?rre ikke noget om i hvilket omfang de p?g?ldende AI ¨C l?sninger anvendes bredt i virksomhederne.  Vi kan heller ikke ud fra opg?relsen sige noget meningsfyldt om, hvor mange arbejds- og jobfunktioner og hvor mange besk?ftigede, der aktuelt er ber?rt af AI.  

AI og arbejdsmarkedet - det er kompliceret!

AIs indvirkning p? arbejdsmarkedet debatteres ofte med fokus p? at ?ge produktiviteten ved at erstatte arbejdskraft.  Debatter om hvorvidt AI ender i massefyringer, "robotterne kommer efter dit job" eller Hollywoods futuristiske historier om kommende vidundere har for l?nge domineret offentlighedens opm?rksomhed. Disse perspektiver er ikke kun ofte forkerte, de efterlader ogs? mere afg?rende sp?rgsm?l ubesvarede. En egentlig substitution af hele job synes aktuelt at v?re f?, da det stort set kun er specifikke opgaver inden for en given jobprofil, der ?ndrer sig.

Det er p? den anden side interessant, at nogle caseanalyser peger p?, at det ikke er lavtkvalificerede job men derimod middelklassejobs - ofte relateret til arbejdsmarkedet for vidensarbejdere og mellemledere - der er mere udsatte for p?virkningen af AI.

Der er, baseret p? casestudier, ikke den store tvivl om, at implementering og drift af AI¨Cl?sninger kr?ver nye kompetencer. Virksomheder der investerer AI vil fremover forventes at have fokus p? redesign af arbejdsgange, job og arbejdsorganisering, hvis de skal drage fuld fordel af den potentielt ?gede smidighed og for at frig?re ressourcer til andre mere v?rdiskabende opgaver.

Implementering af AI-l?sninger stiller nye kompetencekrav til b?de medarbejdere og ledere. En nyere dansk analyse (HBS 2019) der anvender big data fra online jobopslag til AI-stillinger i DK tyder p? en stigende eftersp?rgsel efter en ny type kvalificeret arbejdskraft, s?kaldte vidensformidlere og -integratorer. Det er fagfolk, der forst?r den kontekst AI indg?r i og som samtidig forst?r potentialet i AI, men som ikke st?r for kodning eller systemdesign. De er, hvis tekstanalysen af online AI jobopslag er korrekt, centrale for en succesfuld implementering af AI-l?sninger.

Det er derfor en pointe der b?r forf?lges forskningsm?ssigt, at implementering af AI ikke kun leder til ?get eftersp?rgsel p? avanceret STEM formel kompetence, men i h?j grad af kontekstafh?ngig viden om kundernes adf?rd, offentlige reguleringer og ledelsens beslutningsprocesser.

Ledelse og AI

AI er if?lge mange konsulenthuse ved at blive en kritisk faktor for at opn? v?kst, og derfor er det ogs? en kritisk ledelsesopgave at kunne h?ndtere implementeringen af AI. S? hvor godt g?r ledere det muligt for medarbejdere at bruge AI effektivt og innovativt. Forskningen i dette aspekt synes stadig at v?re begr?nset.

Nogle n?glesp?rgsm?l til forskning i ledelse og AI¹ som vi i projektet vil forholde os til er:

• Er der overhovedet en vej uden om AI, hvis en virksomhed skal forblive konkurrencedygtig p? et internationalt marked? 
• Hvad skal ledere (top- og mellem-) selv vide om AI?
• Hvordan tackler virksomhedsleder generelt udfordringerne ved de mange nye forretnings-modeller som AI muligg?r?

Ledelser skal kunne reflektere over mulige interessekonflikter, n?r de implementerer AI f.eks.:

• Ledelse vs medarbejdernes opfattelse af AI og relaterede interesser
• Hvilke kompetencemuligheder og l?ringspotentialer skal forf?lges?
• Offentlig kontra private og andre s?rlige interesser (f.eks. etik og regulering)
• AI er ikke kun det rationelle, men inkluderer ogs? et st?rkt magtaspekt
• Fjernstyring / virtuel styring er et kommende ledelsesproblem

Tilsvarende er der et medarbejderperspektiv som skal indt?nkes i forskningen:

• Hvad bliver kvaliteten af vidensarbejdet i fremtiden - arbejdsgl?de og trivsel?
• Modstand mod forandring?
• Psykisk arbejdsmilj? / begr?nsning af supervision og reel empowerment
• Jobfremgang, nye karrieremuligheder og bedre l?n- og l?nforhold

Vi vil i projektet forf?lge ovenst?ende problemstillinger med det form?l at komme t?ttere p? en praktisk viden om hvordan danske virksomheder bedst muligt kan udnytte AI-l?sninger for at styrke deres konkurrenceevne.

¹ Baseret p? input fra en heldags session med 25 seniorledere fra forskellige brancher (P. Plougmann 2021)