Mirel Tatomir forsvarer sin ph.d.-afhandling
Mirel Tatomir forsvarer sin ph.d.-afhandling: "An Economic Exploration of Firm-Level ESG Performance in Europe, Asia, and the US".
Ph.d.-projektet er co-financieret med SDC.
Ph.d.-projeket er en double degree med UCAS, China.
Du kan deltage p? 真人线上娱乐 Universitet eller online via Zoom.
Afhandlingen kan l?ses ved fysisk fremm?de p? 真人线上娱乐 Universitetsbibliotek f?r forsvaret. Afhandlingen vil ogs? v?re tilg?ngelig under ph.d.-forsvaret.
Ph.d.-forsvaret er offentligt og alle er velkomne. Forsvaret varer maksimalt tre timer og afholdes p? engelsk.
Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv afholder en mindre reception efter ph.d.-forsvaret.
Vejledere og bed?mmelse
Bed?mmelseskomité:
- Slobodan Kacanski, Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv , 真人线上娱乐 Universitet, Danmark (forperson)
- Zhao Hong, Professor, University of Chinese Academy of Sciences, Kina
- Patrick Haack, Professor, University of Lausanne, Schweiz
- Caroline Aggestam Pontoppidan, Lektor, Copenhagen Business School, Danmark
- Ioannis Bournakis, Associate Professor, SKEMA Business School, Frankrig
Vejledere:
- Supervisor: Johannes Dreyer, Associate Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, 真人线上娱乐 Universitet
- Co-supervisor: Kristian Sund, Professor (MSO), Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, 真人线上娱乐 Universitet
- Co-supervisor: Jiang Yu, Professor, University of Chinese Academy of Sciences
Ordstyrer:
- Lena Brogaard, Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, 真人线上娱乐 Universitet
Resumé
I over 30 ?r har milj?m?ssige, sociale og ledelsesm?ssige (ESG) overvejelser f?et stigende offentlig opm?rksomhed og har tiltrukket betydelig interesse fra forskere p? tv?rs af forskellige fagomr?der. Typisk fokuserede forskningen p? at afg?re, om investering i s?danne praksisser var fordelagtig for virksomhedens pr?station. I denne forbindelse har forskere diskuteret
interessent- versus aktion?rperspektiverne, hvilket var fundamentalt for dannelsen og udviklingen af empirisk litteratur inden for corporate finance og strategisk ledelse. Da disse praksisser nu betragtes som en integreret del af virksomhedens drift, b?r forskningsfokus rettes mod interessent- og aktion?rperspektivet, da en stabil str?m af litteratur antyder, at investorer i stigende grad er interesserede i og foretr?kker ansvarlige virksomheder. Empiriske fund om forholdet mellem ESG og virksomhedspr?station forbliver uafklarede. Mange forskere tilskriver disse forskelle i geografiske, industrielle og tidsm?ssige sammenh?nge. Alligevel ser det ud til, at f? studier overvejer, hvad den underliggende forklaring er, der ville f?re til forskelle i forholdet mellem ESG og virksomhedspr?station. Denne afhandling foresl?r, at forholdet ?ndrer sig i konteksten af investoradf?rd og opfattelse i relation til geografiske, industrielle og tidsm?ssige sammenh?nge. M?let med denne afhandling er at (1) fremme forst?elsen af de faktorer, der p?virker dette forhold fra et virksomhedsperspektiv ved at foresl? warm-glow teorien som en mulig teoretisk forklaring og (2) besvare opfordringen til yderligere forskning for at finde fremtr?dende m?nstre af ESG-virksomhedspr?stationsforholdet fra nye empiriske kontekster. Forskningsm?let er at adressere det overordnede forskningssp?rgsm?l om sammenh?ngen mellem ESG og virksomhedspr?station og hvordan dette afh?nger af investoradf?rd og opfattelse med hensyn til tid, region og industri, som samlet adresseres p? tv?rs af fem artikler i denne afhandling.
I Artikel 1 er m?let at gennemg? og analysere de metodologiske og branchespecifikke kontekster af studier, der unders?ger forholdet mellem ESG og virksomhedspr?station. Ved at f?lge en systematisk litteraturgennemgangsmetode som skitseret af Kraus et al. (2020) og Tranfield et al. (2003), gennemg?r jeg 45 empiriske studier af ESG og virksomhedspr?station inden for en branchespecifik kontekst. Gennemgangen viser, at disse studier varierer med hensyn til anvendelsen af forskningsinstrumenter, m?l for virksomhedspr?station, ESG-faktorer, kontrolvariabler, driftsindustri og forklaringsmekanisme for industrieffekt (eller manglen deraf). Gennemgangen viser, at f? forskere f?lger en standardiseret forskningsramme til systematisk at unders?ge dette f?nomen. Implikationerne er, at metodologisk heterogenitet skal overvejes, f?r der kan drages nogen generaliseringer om forholdet mellem ESG og virksomhedspr?station inden for en branchespecifik kontekst. Baseret p? dette udvikler jeg en forskningsramme til kritisk analyse af ESG-virksomhedspr?stationsforholdet og fremh?ver de ovenn?vnte faktorer og hvordan de bidrager til resultaterne. Efter en gennemgang af litteraturen og baseret p? de teoretiske og metodologiske problemstillinger, der pr?senteres, afslutter denne artikel med forslag til fremtidig forskning (s?som at forbinde teori med praksis, overveje ESG-dimensioner og analysere ?konomiske implikationer for at n?vne nogle f?).
I Artikel 2 udf?rer jeg en metodologisk kvasi-replikation af Nollet, Filis og Mitrokostas (2016) 'Corporate Social Responsibility and Financial Performance: A non-linear and disaggregated approach' og tester empirisk forholdet mellem ESG og virksomhedspr?station i nye geografiske og tidsm?ssige sammenh?nge. Denne artikel unders?ger en stikpr?ve p? 264 nordiske virksomheder p? tv?rs af syv industrier for perioden 2002 – 2019. Resultaterne antyder en mulig tilpasning af
investorpr?ferencer med interessenternes interesser for den nordiske region; lavere risikojusterede afkast indikerer, at investorer foretr?kker virksomheder med h?j ESG med lille variation i ESG-driftpr?station. P? industriniveau observerer jeg, at aktiepr?stationen forbliver konsekvent negativ (lavere risikojusterede afkast) (med f? undtagelser af ingen statistisk signifikante effekter), mens driftpr?stationen har en negativ eller ingen statistisk signifikant sammenh?ng i alle undtagen en
industri (fremstilling). P? landsniveau observerer jeg positive effekter af ESG p? driftpr?station konsekvent p? tv?rs af Danmark og Norge og negative effekter af ESG p? aktiepr?station p? tv?rs af Norden. Denne artikel bidrager til litteraturen ved at rationalisere disse fund med warmglow teorien. Artiklen foresl?r, at investorinteresser synes at konvergere med interessenternes, da de muligvis f?r nytte af virksomheder med h?j ESG i en region, der betragtes som h?jt udviklet inden
for ansvarlige praksisser. Som f?lge heraf foresl?r artiklen, at virksomheder b?r motiveres til at investere i ESG.
I Artikel 3 giver jeg nye indsigter i de geografiske og industrielle kontekster af ESG-virksomhedspr?stationsforholdet. Jeg udf?rer en metodologisk kvasi-replikation af Nollet, Filis og Mitrokostas (2016) ved at bruge en fokuseret unders?gelse af fremstillings- og servicesektoren. Min stikpr?ve omfatter 3245 virksomheder p? tv?rs af USA, Europa og Asien for perioden 2002-2020. Unders?gelsen foresl?r, at opfattelsen af greenwashing er en determinant for ESG-virksomhedspr?stationsforholdet. Specifikt tester jeg ESG-virksomhedspr?stationsforholdet for at finde n?gleindikatorerne for sektorer, der opfattes som greenwashing: 1) h?jere driftpr?station og 2) h?jere risikojusterede afkast. For servicesektoren finder jeg ingen beviser, der ville indikere en opfattelse af greenwashing. For fremstillingssektoren finder jeg blandede resultater p? tv?rs af regioner. Bem?rkelsesv?rdigt er resultaterne for USA i overensstemmelse med opfattelsen af
greenwashing.
I Artikel 4 giver jeg nye indsigter i de geografiske, industrielle og tidsm?ssige kontekster af ESG-virksomhedspr?stationsforholdet. Jeg udf?rer en metodologisk kvasi-replikation af Nollet, Filis og Mitrokostas (2016) ved at bruge en fokuseret unders?gelse af banksektoren. For denne unders?gelse omfatter pr?ven 882 virksomheder p? tv?rs af USA, Europa og Asien for perioden 2002-2020. I denne artikel unders?ger jeg, hvordan ESG-virksomhedspr?stationsforholdet
?ndrer sig over tid, specifikt ved at sammenligne perioder med normal usikkerhed med perioder med h?j usikkerhed. Denne unders?gelse finder, at ESG-aktiepr?stationsforholdet ?ndrer sig i perioder over tid. I perioder med normal usikkerhed indikerer lavere risikojusterede afkast, at investorer foretr?kker h?j ESG. I perioder med h?j usikkerhed indikerer h?jere risikojusterede afkast det modsatte. ESG-driftpr?stationen viser lidt eller ingen variation over tid. Samlet set finder jeg, at ESGvirksomhedspr?stationsforholdet delvist er betinget af investorers opfattelse over tid, is?r i tider med h?j usikkerhed.
I Artikel 5 unders?ger jeg metoden for Asset4 ESG-scoren. Denne artikel fremh?ver, at ESG-scoren blev udviklet til at lette ansvarlige investeringsbeslutninger, men siden har udviklet sig til ogs? at give indsigt i virksomhedens ansvarlige praksisser for andre interessenter. Form?let med denne artikel er at forst? funktionaliteten af Asset4 ESG-scoren med en detaljeret redeg?relse for underliggende data. Efterf?lgende reflekterer denne artikel over de metodologiske udfordringer, som de vedr?rer validitet og p?lidelighed. Som en konsekvens af de metodologiske begr?nsninger, der pr?senteres i denne artikel, argumenterer jeg for potentialet for fremkomsten af perverse ?konomiske incitamenter og angiver behovet for mere dybdeg?ende analyser af de underliggende data.
Hovedfundene i denne afhandling er, at dynamikken i ESG- virksomhedspr?stationsforholdet afh?nger af investorpr?ference i relation til geografiske, industrielle og tidsm?ssige kontekster. Der synes at v?re en tilpasning af investorpr?ferencer med interessenternes interesser, da investorer i stigende grad viser en pr?ference for ansvarlige virksomheder. Dette er dog betinget af investorernes opfattelser, som de relaterer sig til geografiske, industrielle og tidsm?ssige kontekster. Dette fremh?ver vigtigheden af at forst?, hvorfor ESG- virksomhedspr?stationsforholdet kan ?ndre sig og desuden vigtigheden af p?lideligheden af ESG-scoren. Denne afhandling adresserer en r?kke teoretiske og praktiske implikationer og udvikler retninger for fremtidig forskning for mere dybdeg?ende unders?gelser.
Find vej
Find vej til 真人线上娱乐 Universitet