Kronik: Mediernes klimad?kning er for sparsom og for sn?ver. Der er brug for at gent?nke arbejdsgangene
Denne kronik har v?ret bragt i Information den 3. februar 2025.
Klimaforandringer er p? én gang presserende og uh?ndgribelige og derfor sv?re at forene med nyhedsd?kningen. Af den ?rsag har medierne vidt forskellige og sj?ldent helt velovervejede tilgange til d?kningen af dem. Fund fra min afhandling om dansk klimajournalistik peger p? forskellige strategier til at strukturere klimad?kningen.
I en tid hvor klimaforskere har sv?rt ved at forklare de hurtigt stigende temperaturer, og Klimar?det i sin nyligt udgivne rapport skriver, at ?verden kan v?re p? randen af en klimakatastrofe?, spiller medierne en afg?rende rolle i forhold til at informere om situationens alvor. St?rstedelen af befolkningen f?r nemlig sin viden om klimaforandringer via medierne. Men det er ikke s? ligetil.
Helt tilbage i 1983 beskrev Sharon Friedman milj?journalistikken som ’Mediernes problembarn’. Hun argumenterede for, at flere faktorer ved milj?stoffet gjorde det vanskeligt at d?kke journalistisk, herunder den videnskabelige usikkerhed og det faktum, at det ber?rer flere stofomr?der s?som videnskab, ?konomi og politik.
I l?bet af de 41 ?r, der er g?et, har meget ?ndret sig: Milj?journalistikkens fokus har flyttet sig fra lokale milj?problemer til globale klimaforandringer. Klimaforandringer manifesterer sig i h?jere og h?jere grad, og i Danmark har klimaforandringer v?ret h?jt p? politikernes, borgernes og mediernes dagsorden siden klimavalget i 2019 og den efterf?lgende klimalov.
Alligevel viser min ph.d.-afhandling, at klimaforandringer fortsat er mediernes problembarn. Det er det, fordi klimaforandringerne udfordrer nyhedsmediernes f?lles regler og idealer p? adskillige omr?der – herunder stofomr?der, nyhedskriterier og fort?llegreb som simplificering og visualisering.
Klimad?kning er b?vlet og dyrt
Min unders?gelse af syv dagblades d?kning (Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske, Information, BT, B?rsen og Ekstra Bladet) mellem 2018-2021 viser s?ledes, at deres korte tidshorisont p? typisk 24 timer betyder, at klimaforandringer i h?j grad d?kkes som enkeltst?ende begivenheder, mens l?ngerevarende forandringer overses.
Eksempler p? l?ngerevarende forandringer kunne v?re t?rken p? Afrikas Horn eller det stigende grundvandsspejl i Danmark, mens begivenheder ofte er politiske eller erhvervsm?ssige situationer. Det kan for eksempel v?re en landbrugsaftale i forl?ngelse af klimaloven eller historier om gr?nne investeringer i en virksomhed.
Klimajournalistikkens fokus er derfor overvejende gr?n omstilling og alts? i h?jere grad en omstilling af markedet end af mentaliteten. Klimaforandringer defineres derfor ogs? i h?j grad som et problem af erhvervsfolk og politikere.
Samtidig er det sv?rt at forene noget, der sker langt v?k i tid og sted, med nyhedskriterier som aktualitet og identifikation. S?rligt p? tv, hvor billeder spiller en ekstra stor rolle. For hvordan visualiserer man noget, der ikke er sket endnu?
En informant i mit interviewstudie med danske klimajournalister forklarede, hvordan landmanden altid bliver rammen om historier om landbrugets manglende C02-reduktioner, da det er sv?rt at se offeret: Er det for eksempel unge mennesker? Fremtidige generationer? Eller en person, der bor i Bangladesh?
Konsekvensen kan v?re, at klimaforandringer prioriteres lavere end dagsaktuelle emner, der kr?ver mindre tid at lave og dermed f?rre penge. Som en af klimajournalisterne forklarede, er det billigere at sende en journalist til Christiansborg og lave en artikel om, at to politikere er uenige end f.eks. at lave en artikel om, hvad problemet er med naturgas.
Et dansk studie viser samtidig, at klimaforandringer d?kkes mindre end finansloven og krimistof. Klimaproblemernes omfang og alvor afspejles alts? langtfra i m?ngden af journalistik.
Klimajournalistik skal p? pensum
Endelig betyder klimaforandringers tv?rdisciplin?re natur, at journalisterne skal s?tte sig ind i mange videnskabs- og politikomr?der, og det passer d?rligt med journalistikkens traditionelle inddeling i stofomr?der. Samtidig g?r kompleksiteten, at mange ikkespecialiserede journalister ikke er kl?dt tilstr?kkeligt p? til at stille kritiske sp?rgsm?l og fange urigtige oplysninger fra kilderne.
Min unders?gelse af dagbladenes d?kning finder s?rligt en del ukritiske artikler om samarbejder inden for erhvervslivet. Det er for eksempel en historie om en ny alliance af virksomheder inden for biotech, der skal fremme gr?n omstilling med kilder udelukkende fra alliancen selv.
Et oplagt sted, man kunne fors?ge at im?dekomme udfordringerne med klimaforandringernes kompleksitet, er journalistuddannelserne. Netop dette har jeg unders?gt i samarbejde med nordiske kolleger, og unders?gelsen viser, at klima sj?ldent optr?der i kursusbeskrivelser p? journalistuddannelser i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Vi peger p?, at integrationen af klimaforandringer i undervisningen h?nger sammen med, hvordan man opfatter dem: Ser man klimaforandringer som et stofomr?de, eller et emne p? linje med for eksempel politik eller ?konomi, er det ikke n?dvendigvis uddannelsens opgave at undervise i det, men noget, man kan specialisere sig i p? sin kommende arbejdsplads.
Ser man i stedet klimaforandringer som en disciplin, der kr?ver s?rlige kompetencer og viden, kan man argumentere for, at det b?r v?re en del af undervisningen.
Ser man klimaforandringer som en dimension, der g?r p? tv?rs af alle emner, b?r de v?re en del af alle kurser, samtidig med at de kr?ver en grundviden. Og ser man endelig klimaforandringer som videnskab, kan man l?re at d?kke det gennem mere generiske kurser i metode og teori.
Der er alts? mange m?der at inkorporere klima i undervisningen. Et potentiale, vi har til gode at se udnyttet.
En intens og mere bred klimad?kning?
De forskellige forst?elser af klimaforandringer afspejles ogs? i, hvordan nyhedsmedierne strukturerer klimad?kningen og dermed p?virker den p? forskellige m?der. Stofomr?der er en m?de at systematisere nyhedsd?kningen p?. De sikrer specialiserede journalister, der f?lger op p? historier.
Oprettelsen af milj? som stofomr?de i amerikanske aviser tilbage i 1972 sikrede s?ledes en s?rskilt plads til stoffet udover videnskabsstof. At behandle klimaforandringer som et stofomr?de kan dog f?re til, at de ikke ber?res p? andre stofomr?der, s? man for eksempel d?kker erhverv, ?konomi og vejr uden at have klimaaspektet for ?je.
Det har blandt andet v?ret kritiseret af det journalistiske f?llesskab #rydfladenforklimaet, der har til form?l at ?inspirere til langt bredere, bedre og mere intens klimad?kning?.
At behandle klimaforandringer som en dimension, og dermed en del af alle stofomr?der, kan fremme en bredere d?kning. Det er TV 2’s ambition med en klimastrategi, der skal sikre, at klima g?r p? tv?rs af kanalens nyhedsafdeling. Risikoen er dog, at man mangler specialiserede journalister, der f?lger op p? historier og har tilstr?kkelig viden til at stille de kritiske sp?rgsm?l.
En anden vej at g? kan v?re at sende specialiserede journalister ud p? de enkelte redaktioner. Et interviewstudie af milj?journalister viser s?ledes, at journalister, der blev sendt ud p? andre stofomr?der i forbindelse med, at milj? blev nedlagt som stofomr?de, form?ede at tr?kke milj?d?kningen med.
Hvilken l?sning, der er den mest hensigtsm?ssige, kan jeg ikke svare p?. Men jeg vil opfordre nyhedsmedier til at diskutere deres syn p? klimaforandringer, s? de kan tage h?jde for konsekvenserne af deres m?de at d?kke dem p?.