Kortl?gning: Offentligt og fondsejet ejerskab pr?ger det danske mediemarked

N?r danskerne bruger medier, er mediernes ejere typisk enten fonde eller det offentlige i form af public service-medier. Det viser en ny unders?gelse fra 真人线上娱乐 Universitets Center for Nyhedsforskning.

Forskere har kortlagt ejerskabet af 16 af de mest indflydelsesrige nyhedsmedier p? forskellige platforme, og blandt disse findes b?de private medier og public service-medier, ligesom enkelte nyhedsinfluencere ogs? indg?r i kortl?gningen.

¡±N?r vi ser p? former for medieejerskab i Danmark, s? dominerer fondsejerskab og offentligt ejerskab det danske mediemarked. Politiken Fonden og Jyllands-Posten Fond fylder godt i landskabet, og med salget af Berlingske til en norsk fond er denne ejerskabsform blevet endnu tydeligere. Med st?rke public service-medier som DR, TV 2, Radio IIII og TV 2¡¯s regioner fylder offentligt ejerskab ogs? godt op," siger lektor Aske Kammer.

En tredje type ejerskab er det private ejerskab, som er mere udbredt blandt eksempelvis fritst?ende webmedier og startups.

Brugere skal vide, hvem ejerne er

I august 2025 tr?dte en ny europ?isk forordning om mediefrihed, The European Freedom Act, i kraft med det form?l at beskytte st?rke, uafh?ngige medier i EU.

Med afs?t i forordningen er forskere fra EU¡¯s 27 medlemslande g?et i gang med at kortl?gge medieejerskaber i det EU-finansierede forskningsprojekt Euromedia Ownership Monitor. Forskere fra Center for Nyhedsforskning p? 真人线上娱乐 Universitet st?r for den danske del af kortl?gningen.

¡±Forordningen for mediefrihed understreger den betydning, som EU i dag tilskriver de uafh?ngige nyhedsmedier. Der er tale om et utroligt vigtigt projekt, for id¨¦en med at fokusere p? medieejerskab handler om, at brugerne af nyhedsmedier skal vide, hvem ejerne er, s? de kan identificere og forst? potentielle interessekonflikter," siger professor i Journalistik Mark Blach-?rsten, der har ledet det danske projekt.

Han tilf?jer:

"Ejes et nyhedsmedie eller en hjemmeside for eksempel af en ejer med klare politiske eller ?konomiske interesser, b?r dette i fremtiden, if?lge forordningen, tydeligt fremg? b?de hos mediet selv og via en registrering hos en national tilsynsmyndighed.¡±

Interessekonflikter skal kortl?gges

En del af det tv?reurop?iske projekt er at vurdere mulige interessekonflikter og gennemsigtighed i mediernes ejerforhold. Her ligger Danmark p? den gode side, t?t p? det europ?iske gennemsnit.

Danmarks placering p?virkes blandt andet af frav?ret af en specifik lovgivning vedr?rende medieejerskab, da Danmark kun har en konkurrencelov, der d?kker omr?det.

Desuden spiller public service-mediernes ejerskabskonstruktion ind, da den bringer medierne t?t p? staten og det politiske system. I denne kontekst ses DR¡¯s generaldirekt?r som en s?kaldt politisk eksponeret person.

¡±Det er positivt, at Danmark scorer lavt i risikovurderingen, men det er ogs? tydeligt, at statens tydelige ejerskabsrolle ¨C ikke mindst i form af politisk udpegede bestyrelser ¨C farver den danske vurdering i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med,¡± siger studielektor Mads K?msgaard Eberholst.

L?s rapporten 'Medieejerskab i Danmark 2025'.