Det danske ligestillingspolitiske regime – en ny analyse af dansk ligestillingspolitik
Fra slutningen af 1990’erne kom der en afmatning i dansk ligestillingspolitik. Det er muligvis ved at ?ndre sig med debatten om seksuel chikane. Folketinget har v?ret pr?get af politisk konsensus om bl.a. ligestillingspolitik, men i 2000’erne og 10’erne ser vi konturerne af stigende konflikt og polarisering. Ligestilling er indskrevet i Danmarkskanonen som én af de ti vigtigste danske v?rdier, men mange v?lgere og politikere mener, at ligestilling allerede er opn?et eller ’er g?et for langt’. Det kan v?re én af ?rsagerne til, at Danmark dumper i internationale ligestillingsammenligninger.
Udviklingen i dansk ligestillingspolitik diskuteres i bogen i lyset af b?de dansk, nordisk og international forskning og bl.a. p? baggrund af den f?rste omfattende danske survey om de danske folketingsmedlemmers opfattelse af og engagement i ligestillingspolitik, identificeres brydninger i den parlamentariske diskurs i dag. I fokus er sp?rgsm?let om, hvorvidt MF’erne anser, at k?nsligestilling allerede er opn?et.
Centrale pointer fra bogen
Hverken politikerne eller arbejdsmarkedets parter driver ligestilling i dag
Rammerne for ligestillingssp?rgsm?l som f.eks. ligel?n og sexchikane fastl?gges b?de i lovgivning og overenskomster. Den danske arbejdsmarkedsmodel har ikke skabt markante ligestillingsresultater, men det har Folketinget. I dag st?r ligestilling dog ikke h?jt p? dagsordenen i de danske partier, og emnet rangerer ogs? lavt hos arbejdsmarkedets parter. N?r sp?rgsm?let alligevel f?r opm?rksomhed, s? skyldes det bl.a. aktivister i fagbev?gelsen, kvindeorganisationerne og toppen af dansk erhvervsliv med sammenk?dningen af ?rem?rket f?drebarsel med ?nske om flere kvindelige ledere. Gennem de seneste 30 ?r har retsafg?relser i k?lvandet p? europ?iseringen ?ndret dansk ligestillingspraksis, is?r for sexchikane.
K?nskvotering det mest kontroversielle ligestillingsredskab
K?nskvotering er uden tvivl det meste kontroversielle ligestillingsredskab i Danmark b?de ved valg, i partier og ved sammens?tning af virksomhedsbestyrelser. Den danske lov om virksomhedskvotering blev vag og med ringe effekt sammenlignet med Norge, som fik en langt mere vidtg?ende lov. Kvotering p? valglisterne blev brugt i 1980erne og 90erne af SF og Socialdemokratiet, men reglerne var uambiti?se og havde ringe virkning. Med overgangen til mere ?bne valglister (sideordnet opstilling) har v?lgerne f?et st?rre betydning for kvinderepr?sentationen. St?tten til kvindelige kandidater varierer efter en h?jre-venstre skala.
Polarisering i kvinders og m?nds holdninger
Kvinders og m?nds politiske holdninger er mere forskellige end nogensinde f?r. Forskellen er vokset i synet p? velf?rdsstaten, og der er opst?et nye store forskelle i holdninger til lighed og til milj?- og klimasp?rgsm?l. Til geng?ld er kvinders EU-skepsis forsvundet, og der er ringe k?nsforskel i synet p? lov og orden. Derimod er der stor forskel i holdningen til ligestilling. Her halter Danmark efter Norge og Sverige, og danske m?nd er blevet mere afvisende over for, at der skulle v?re ligestillingsproblemer. Ligestilling har ligget ret lavt p? kvinders politiske dagsorden, men utilfredsheden ulmer, og den kan m?ske ant?ndes af den aktuelle debat om sexchikane og sexisme. Debatten og holdningsanalyserne viser, at det kniber med tilslutningen til ligestilling blandt mange danske m?nd.
Mere information
Bogen Konflikt og konsensus: Det danske ligestillingspolitiske regime. er redigeret af Anette Borchorst og Drude Dahlerup og udgivet p? forlaget Frydenlund Academics i 2020. Forfatterne er foruden Anette Borchorst og Drude Dahlerup ogs? J?rgen Goul Andersen, Lise Rolandsen Agustín, Ditte Shamshiri-Petersen, Mari Teigen og Maria Thiemer.
Se bogen p? forlaget Frydenlunds hjemmeside
Artiklen er redigeret af Center for K?n, Magt og Mangfoldighed