Dette d?de danskerne af i 1800-tallet
En sensommerdag i 1853 g?r en pr?st status over dagens kirkeligegerninger: En travl dag, med begravelser fra morgen til aften. Pr?sten noterer de d?des navn i kirkebogen, sukker og t?rrer sveden af panden.
I morgen ser ud til at blive ligesom i dag, for i kapellet ligger allerede flere ofre for den d?delige koleraepidemi, der holder byen i et jerngreb.
N?sten 200 ?r senere er pr?stens sirlige h?ndskrift i kirkebogen del af det datamateriale, som g?r det muligt at kortl?gge de mest d?delige epidemier i 1800-tallets Danmark. Pr?stens notater er blevet til et vigtigt stykke epidemihistorie og kan m?ske endda hj?lpe os med at forst? fremtidens sygdomsudbrud. Mon han selv havde forestillet sig det dengang?
Kirkeb?ger og historiske epidemier
Til enhver kirke i Danmark h?rer der en samling af kirkeb?ger, som er registre over enhver d?b, begravelse og vielse, der har fundet sted i kirkens sogn.
Hvorn?r danske pr?ster f?rst begyndte at f?re kirkebog er uvist, men den ?ldste bevarede kirkebog stammer fra Hjordk?r sogn i S?nderjylland og g?r tilbage til 1573.
I 1645 blev pr?sterne p?lagt at f?re kirkebog, men op gennem 1600- og 1700-tallet var det op til pr?sten selv at bestemme, hvordan han gjorde det.
Ved en reform i 1814 udstak staten retningslinjer for, hvordan kirkebogen skulle f?res. Alle kirkeb?ger fik det samme layout, og pr?sterne skulle nu notere hver d?b, begravelse, vielse, konfirmation, til- og fraflytning fra sognet.
Fordi layoutet og informationer blev str?mlinet, har det v?ret muligt at transskribere alle begravelser (og dermed ogs? d?dsfald) i Danmark op gennem 1800-tallet. Det er p? baggrund af disse kirkeb?ger, at vi har unders?gt de n?sten fire millioner d?dsfald, der fandt sted i Danmark fra omkring 1814 til 1915.
Vores arbejde giver et overblik over alle st?rre epidemier og mortalitetskriser (periode med us?dvanligt mange d?dsfald) i Danmark i l?bet af 1800-tallet og er netop blevet accepteret til udgivelse i det videnskabelige tidsskrift ‘American Journal of Epidemiology’.