Forsker: Diagnosekulturen p?virker for?ldre og p?dagogers forestilling om det (skole)parate barn
Viktor er 5 ?r og g?r i b?rnehave. Om et ?r skal han starte i skole. Viktor holder sig mest for sig selv, og p?dagogerne i b?rnehaven har lagt m?rke til, at han har sv?rt ved at f? venner. Viktors for?ldre er bekymrede - vil han kunne klare at starte i skole? Til en for?ldresamtale diskuterer Viktors far og mor med p?dagogerne - er drengen parat til skolen? For?ldrene fort?ller, at Viktor altid har v?ret et stille barn. Efter lidt diskussion frem og tilbage indskyder en af p?dagogerne, om det ville v?re en idé at tale med b?rnepsykologen og m?ske f? en udredning. Viktors introverte adf?rd kunne jo skyldes en form for autisme?
En s?dan situation rejser flere dilemmaer; for?ldrene frygter, at barnet stigmatiseres med en diagnose, men ?nsker samtidig, at Viktor f?r hj?lp inden skolestart. P?dagogerne ?nsker heller ikke barnet tildeles en diagnose, men de har ikke resurser til at tage sig af Viktor, og hvis han ikke diagnosticeres, er der ingen hj?lp fra kommunen.
Dette sommetider vanskelige samarbejde om b?rn har lektor i p?dagogisk antropologi, Bj?rg Kj?r, fra DPU unders?gt i et netop afsluttet forskningsprojekt. I projektet har Bj?rg v?ret i forskellige daginstitutioner og siddet med til flere for?ldresamtaler. Her har hun set p? p?dagoger og for?ldres forst?else af, og forhandlinger om, det normale og parate barn.
Bj?rgs arbejde er en del af det st?rre forskningsprojekt ’Passende parathed’, der foreg?r i regi af Center for Daginstitutionsforskning med forskerne Niels Kryger (DPU), Dil Bach (DPU), Karen Ida Dannesboe (DPU), Tomas Ellegaard (RUC) og Allan 真人线上娱乐sterling (RUC).
For?ldre har tillid til p?dagoger
I Bj?rg Kj?rs tidligere forskning har hun gentagende gange st?dt p? en st?rk fort?lling hos p?dagoger, om at for?ldre er ’kr?vende’ og ’kritiske’, eller m?ske sommetider n?rmest modarbejder det p?dagogiske arbejde. I forskningsprojektet, Bj?rg netop har v?ret med til at afslutte, har forskerne dog oplevet det modsatte – her har for?ldrene udvist stor tiltro og tillid til p?dagogerne.
”Der er en kolossal tillid til p?dagogers professionalitet. Ogs? blandt meget veluddannede for?ldre. En tillid til, at p?dagoger ved, hvad man skal g?re sammen med b?rn. Selvf?lgelig er der noget af den tillid, der en s?kaldt institutionel tillid, det vil sige den tillid, man som for?lder bliver n?dt til at have, fordi man jo skal p? arbejde. S? p? den m?de er det ogs? en n?dvendig tillid. Men vi har set, at det er mere end det! Det er grundl?ggende en respekt for p?dagogers arbejde, en tiltro til, at de har en ekspertise - De kender vores b?rn, og de vil dem det godt.”
Du kan l?se mere om p?dagoger og for?ldrenes samarbejde i den videnskabelige artikel ”P?dagoger som for?ldrevejledere” af Dil Bach, Bj?rg Kj?r og Karen Ida Dannesboe.
Det (skole)parate barn er et socialt barn
En af de mest centrale pointer i forskningsprojektet er, at det skole- og livsparate barn er et socialt barn, der kan beg? sig i b?rnehave, skole og SFO:
”’Det sociale barn’ er den term, p?dagogerne selv bruger om det passende barn. Det er det, de mener b?rnehavearbejdet handler om - at st?tte udviklingen af det sociale barn. S? n?r vi taler om parathed og dermed skoleparathed – s? handler det om det sociale. Det er ikke s? meget bogstaverne og tallene. Det er det sociale. Tanken er, at det sociale barn nok skal klare sig i skolen; kan finde venner, kan orientere sig i skoleg?rden og finde ud af at afl?se - hvad skal jeg nu?””
Bj?rg mener, der er to ?rsager til, at p?dagoger fokuserer p? det sociale:
”For det f?rste er det de sociale kompetencer p?dagogisk arbejde traditionelt har handlet om, alts? f?r l?ringsdagsordenen blev dominerende. For det andet, s? har netop l?ringsdagsordenen gjort, at denne idé er under angreb, og derfor bliver det vigtigt for p?dagogerne at forsvare og tale det frem, de ser som kerneopgaven – at skabe det sociale barn. S? selvom man ogs? g?r det der med bogstaver og tal, s? er det det sociale, der l?ftes frem, fordi det opleves som truet.”
Bj?rg h?fter sig desuden ved, at parathed i dag – at g?re b?rnene sociale – er en aktiv handling fra p?dagogernes side, noget de arbejder med og har en plan for. Tidligere var der en holdning til, at ”barnet bare skal lege noget mere, s? kommer det af sig selv. Han skal nok blive klar”. Det ?gede fokus p?, ’hvad p?dagogen g?r’, forklarer forskeren med, at p?dagoger i dag er blevet mere artikulerede omkring deres faglighed.
Diagnoser som svar p? ’upassende’ adf?rd
I praksis er det dog ikke s? ligetil at blive set som et normalt ’socialt’ barn. Bj?rg forklarer, hvordan der i samtaler mellem p?dagoger og for?ldre er indtr?dt et sprog fra den diagnosekultur, hun ser dominere samfundet, og som ogs? er tilstede i den p?dagogiske verden. Bj?rg skriver i ?jeblikket p? et kapitel til en bog, hvor hun viser de forskellige poler, b?rnene skal balancere mellem for ikke at blive set som ’upassende’ og i sidste ende ’et barn med en diagnose’.
”P?dagogers arbejde med at f? gjort alle b?rn sociale kommer til at handle om afbalanceringer. Det sociale barn er afbalanceret i forhold til en r?kke adf?rdsm?ssige dikotomier. Og det der hele tiden ligger som ’skyggekategorier’, kalder jeg det, det der ligger bagved, det er diagnoserne. Og de to diagnoser, der ligger der hele tiden, det er ADHD og autisme,” fort?ller Bj?rg og giver eksempler p? diagnosernes skyggespil:
”Hvis barnet er for stille – har vi en autist her? Hvis barnet er for vildt – har vi en med ADHD her? Hvis barnet er for sensitivt – har vi s? s?dan en selvoptaget ADHD’er? eller en hypersensitiv autist? Manglende empati? Autisme! For legende – der har vi ADHD. For n?rdet – der har vi autisten. For oversocial – der har vi ADHD’eren. For genert og introvert – der har vi autisten. Diagnoserne ligger alts? som skyggekategorier, hvor vi kan se, at det er en del af det p?dagogerne og for?ldrene t?nker med. Det er ikke altid det, de siger, men nogle gange popper det op, og s? kan vi se, at det er det, der er p? spil.”
Diagnoset?nkningen byder sig hurtigt til, n?r b?rn opf?rer sig anderledes, og her oplever Bj?rg, at for?ldrenes store tillid til p?dagogerne g?r, at personalets mindste indikation af, at ”der kunne v?re noget her” kan s?tte en masse tanker og angst i gang hos for?ldrene.
Diagnosesystemet stiller p?dagogerne i dilemma
Arbejdet med b?rn i vanskeligheder stiller for?ldre og p?dagoger i en r?kke dilemmaer, som bliver forst?rket af den m?de b?rn i dag bliver udredt og f?r stillet diagnose p?:
”S? l?nge det er s?dan, at b?rnene skal udredes og f? stillet en diagnose hos b?rnepsykiateren f?r der kommer hj?lp, s? st?r p?dagogerne i et dilemma. Og der er rigtig meget p? spil her. For p? den ene side ved de godt, at der er konsekvenser af at f? en diagnose, men p? den anden side er det sj?ldent udfordringer, de selv kan l?se med de resurser, de har.”
If?lge Bj?rg Kj?r peger forskningsprojektet, hun netop har afsluttet, p? at diagnoset?nkningen har taget overh?nd flere steder og kan skygge for at man ser naturlige processer hos b?rnene, der i stedet tr?kker i retning mod at patologisere b?rnenes adf?rd.
”Et problem kan v?re, at for mange b?rn simpelthen f?r stillet en diagnose. Patologiseringen er landet p? p?dagogernes bord, fordi en del af deres opgave er at v?re opm?rksom p? tidlige tegn for fejludvikling og problemer, s? der kan iv?rks?ttes en ’tidlig indsats’. Det udfordrer blikket p? b?rn som ’almindelige b?rn’, der naturligt har forskellig adf?rd. Problemet er, at diagnoset?nkningen retter pilen mod barnet i stedet for at kigge p? det p?dagogiske milj? eller familiens situation som medvirkende faktorer. Vi mister blikket for det faktiske barn i dets omgivelser.”
Bj?rg Kj?r er med sine forskerkollegaer i f?rd med at l?gge sidste h?nd p? bogen ’Parate b?rn – i m?det mellem familie og daginstitution’, der udkommer p? forlaget Frydenlund Academic i 2019.