Forskere: De gode intentioner i ny dagtilbudslov m? ikke g? tabt i praksis
Den p?dagogiske verden kunne knapt f? h?nderne ned, da Folketinget pr?senterede en ny dagtilbudslov, hvor vigtigheden af leg, dannelse og b?rnenes perspektiv blev skrevet frem. Loven beskriver, hvordan p?dagoger skal arbejde ud fra et ’p?dagogisk grundlag’, der blandt andet fokuserer p? b?rneinitieret leg, fantasi og virkelyst, og at dagtilbuddene skal underst?tte det gode b?rneliv, forst?et som et liv, hvor der er plads, tid og ro til at v?re barn, og hvor n?re og tillidsskabende voksne giver barnet n?rv?r, omsorg og tryghed til at kunne l?re og udvikle sig.
Samtidig bliver der med loven lagt op til mindre dokumentation, registrering og m?lstyring.
Til et politisk storm?de i slut september ytrede en r?kke p?dagogiske forskere dog bekymring for lovens ’overs?ttelse’ lokalt. De frygter, at de gode intentioner i l?replanen og det p?dagogiske grundlag bliver sekund?re til fordel for m?linger og styring, n?r loven implementeres rundt omkring i landets kommuner.
Gr?nser for den kommunale styring?
En af de forskere, der t?t f?lger lovens vej til gul stue, er ph.d. og lektor Line Togsverd fra VIA University College. Hun p?peger, at flere kommuner har en udbredt tradition for styring og m?ling:
”Den m?l- og rammestyring, som blev indf?rt med de p?dagogiske l?replaner i 2004, videref?res og med den ogs? den tankegang, at p?dagogisk praksis kan inddeles i ydelser – l?ring – som der kan s?ttes klare m?l for, og hvor man kan vurdere og m?le, om m?lene er indfriet. Samtidig er kommunerne optagede af at dokumentere effekter og resultater af investeringen i dagtilbud, s? der er et enormt fokus p? at udvikle dataindsamlingsmetoder, der kan vise progression og forbedring. Det giver nogle betydelige vanskeligheder for p?dagogerne. Konkret er de bekymrede for, om man i forvaltninger og ledelser vil anerkende, men ogs? give tid, rum og plads til at p?dagogerne kan arbejde kvalificeret med det p?dagogiske grundlag.”
Lektor og leder i Center for Daginstitutionsforskning, Annegrethe Ahrenkiel, er enig, og n?vner at den store udbredelse af koncepter i dagtilbud rummer en udfordring:
”I danske daginstitutioner bruges koncepter som aldrig f?r, og flere af dem har fokus p? forskellige former for m?ling af b?rn, hvilket er stik imod intentionerne i den nye lov. Et andet eksempel er de mange sprogvurderinger, der opererer med en uhensigtsm?ssig forst?else om ’sproglig normaludvikling’, hvorimod man i de nye l?replaner fremh?ver, at b?rn udvikler sig i forskelligt tempo.”
Det p?dagogiske grundlag kr?ver tid til lokal evaluering
Annegrethe Ahrenkiel og Line Togsverd ser mange positive elementer i den nye lov, men mener, at m?den den bliver styret og forvaltet p? i praksis risikerer at sp?nde ben for intentionerne. Line Togsverd kommenterer, loven faktisk l?gger op til alternative m?der at styre p?, fx gennem en st?rk faglig kultur:
”Det p?dagogiske grundlag rummer nogle klare og gode v?rdier, som forpligter og som ikke kan implementeres en gang for alle. Det rummer en forventning om en anden form for styring, hvor p?dagogerne selv og deres ledere tager del i en st?rk faglig og p?dagogisk kultur, hvori man l?bende unders?ger og diskuterer hvordan det g?r med at indfri v?rdierne, om det, der foreg?r er god p?dagogik. Men en s?dan faglig kultur skal anerkendes og prioriteres – b?de af ledere, forvaltere og af p?dagogerne selv.”
Det var Lotte Rod, medlem af Folketinget for Radikale Venstre, der d. 27. september havde inviteret forskere, p?dagoger og konsulenter til storm?de p? Christiansborg for at diskutere, hvad der kan hindre, at intentionerne i dagtilbudsloven realiseres. Lotte Rods indgangsb?n var, at ”det ind imellem virker, som om vi taler forbi hinanden”. M?det var et fors?g p? at skabe mere dialog mellem parterne omkring den nye lov.
Dagtilbudsloven med de styrkede l?replaner og et p?dagogisk grundlag tr?dte i kraft d. 1. juli 2018 og implementeres l?bende frem mod 1. juli 2020.