Karen Angeliki Krogfelt: Antistoftest kan afsl?re, hvor mange der er immune
Link til artiklen p? RUC Paper.
Skrevet af Katrine Juel Friis for RUC Paper
I disse dage har professor Karen Angeliki Krogfelt meget p? sin tallerken. Oveni fjernundervisningen og forskning, er hun ogs? konsulent for Statens Serum Institut (SSI) og f?lger t?t deres arbejde i at verificere antistoftest-kits til den danske befolkning. Test, der i sidste ende kan vise, om du har haft COVID-19. Laboratoriearbejdet foreg?r hos de tidligere kollegaer i Det Serologiske Laboratorie p? Statens Serum Institut, hvor Karen Angeliki Krogfelt har arbejdet i det meste af sin forskerkarriere, inden hun blev ansat p? 真人线上娱乐 Universitet i starten af 2019.
At teste antistoftest-kits til COVID-19 er en meget vigtig proces, forklarer Karen Angeliki Krogfelt. Man kan ikke bare v?lge det f?rste, det bedste testkit fra hylden.
?P? markedet findes der mange forskellige kommercielle antistoftest-kits, som har forskellig f?lsomhed og specialiteter; det kommer an p? hvilken befolkning, du tester den p?. Det er vigtigt, at man v?lger den rigtige til den danske befolkning, f?r man g?r ud og k?ber flere tusind af dem,? siger hun og tilf?jer:
?Der eksisterer forskellige antistoffer og m?ngden af antistoffer hos den enkelte, som afh?nger af, hvor og hvem du er. For eksempel kan en befolkning, der er udsat for en masse bestemte typer virus, have en helt anden baggrund for dannelse af antistoffer, end for eksempel den danske befolkning, der ikke er blevet m?dt af lige s? mange virusser, alle af de samme typer.?
Antistoftesten hedder p? fagsprog ’Kompetitive ELISA mod antistoffer’. Den kendte faktor er viruspartikler fra COVID-19, hvor det ukendte er antistofferne i den danske befolkning, der bek?mper COVID-19. Karen Angeliki Krogfelt forklarer:
?Det f?rste step er, at man tager en blodpr?ve fra et menneske. Pr?ven tager man s? til laboratoriet, hvor man adskiller de r?de blodlegemer fra blodet, s? man har en klar v?ske, der kaldes serum. Man tilf?jer s? serummet til en testbakke, hvori dele af viruspartikler fra for eksempel COVID-19 ligger i forvejen. S? tils?tter man en v?ske, som dels binder til antistofferne og dels giver en farvereaktion, hvis antistofferne binder sig til antigenet fra viruspartiklerne,? siger hun og tilf?jer, at s? snart vi finder antistofferne, der dannes mod COVID-19, s? kan vi ogs? klarl?gge, om mennesker har haft COVID-19.
?Vi kan g? i gang med at teste danskere for, om de har haft COVID-19, n?r man ved hvilken test, der er bedst,? siger hun.
Test dele af befolkning og beskyt resten
Karen Angeliki Krogfelt understreger, at processen med at unders?ge folk for tidligere infektion af COVID-19, ikke er s?rlig besv?rlig, fordi man k?rer 80 pr?ver ad gangen, og der findes en masse maskiner til det. Men derfor mener hun ikke, at man burde skifte strategi fra at teste folk for COVID-19 til at teste folk, der muligvis har haft COVID-19.
?De to strategier viser to forskellige ting. Det, man g?r nu, er at finde ud af, om man er inficeret af COVID-19 eller ej for at kunne give den rigtige behandling til patienten og tage de n?dvendige forholdsregler for smitte. Og det, en antistoftest viser, er, om du har v?ret inficeret. Derfor er det vigtigt, at de komplementerer hinanden,? siger hun og forts?tter:
?Med antistoftest kan du finde ud af, hvor mange mennesker, der ikke kan blive syge igen, hvilket kan udvikle sig til f?nomenet ’herd immunity’, hvor hele samfundet bliver beskyttet af virussen.?
?Med antistoftest kan du finde ud af, hvor mange mennesker, der ikke kan blive syge igen.?
Og netop det f?nomen er Karen Angeliki Krogfelt interesseret i. Derfor har hun og andre medforskere fra RUC og SSI s?gt om penge til at kunne unders?ge nogle bestemt aldersgruppers blod i den raske del af den danske befolkning. Og s? finde ud af, hvor mange i den bestemte aldersgruppe, der allerede har dannet antistoffer mod COVID-19, og hvor mange, der ikke har. Ud fra det kan man bruge nogle matematiske modeller til at beregne, hvordan det g?lder for resten af befolkningen og hvor mange, man skal teste per aldersgruppe.
Link til artiklen p? RUC Paper.
Skrevet af Katrine Juel Friis for RUC Paper
Denne forskning, mener Karen Angeliki Krogfelt, er vigtig, fordi den kan indikere, hvem der er mere f?lsomme, mere smitsomme eller mere immune over for coronavirussen. Hun er overbevist om, at st?rstedelen af befolkningens kroppe nok skal kunne bek?mpe virussen selv. Det vigtige er at finde ud af, hvem der ikke kan, og s? passe p? dem.
?Hvis man tester forskellige aldersgruppe, kan man ogs? se, hvem der er mest udsat. Dem, der ikke har s? mange antistoffer, har ikke v?ret hurtige til at danne dem, og dem skal man derfor v?re mere bekymret for og beskytte.?
En naturlig vaccination
Karen Angeliki Krogfelt pointerer, at antistofferne kommer til at fungere som en naturlig vaccine mod virus. Hver gang kroppens celler for f?rste gang m?der fremmede bakterier, som kan g?re den syg, s? danner kroppen antistoffer for at bek?mpe bakterierne eller virus. Hun fort?ller, det kan tage kroppen en til to uger. N?ste gang kroppen m?der den samme bakterie eller virus, s? g?r det hurtigere med at danne antistoffer, fordi kroppen kan huske, at den har m?dt bakterien/virussen f?r.
?Hvis man tester forskellige aldersgrupper, kan man ogs? se, hvem der er mest udsat for COVID-19.?
Det betyder ogs?, at selv hvis virussen COVID-19 muterer lidt, s? kan kroppen med al sandsynlighed stadig godt genkende dele af virussen og reagerer mod den, mens den danner antistoffer mod de nye viruspartikler.
?Du kan m?ske godt f? COVID-19 igen, men det ville v?re i en mindre grad, alts? en mildere infektion, og du ville hurtigt blive rask igen. Smittefaren ville heller ikke v?re s? stor og vil optr?de i en kortere periode, fordi du har f?rre viruspartikler i kroppen,? siger hun.
Det er endnu uvist, hvor l?nge antistofferne i kroppen, der bliver dannet mod COVID-19, holder. Men Karen Angeliki Krogfelt og Statens Serum Institut tager afs?t i forskning om virussen SARS-COV fra 2003, som minder meget om den nuv?rende corona-pandemi. Her holdt antistofferne, der blev dannet mod SARS-COV, i 2-3 ?r.
Viden om hvilke antistoffer, der bliver dannet mod COVID-19, er ogs? gavnlig i behandlingen af syge mennesker. Karen Angeliki Krogfelt snakker her om en s?kaldt passiv immunisering eller vaccination, som var hele grunden til, at Statens Serum Institut blev til i 1902 under den s?kaldte difteri-epidemi:
?N?r du via antistoftesten har fundet frem til, hvilke specifikke antistoffer, der bek?mper COVID-19, og du har fundet mennesker, der har dannet de her antistoffer i blodet, s? kan du i princippet overf?re antistofferne fra den raske til den syge person, s? den syge person bek?mper virussen hurtigere.?
Link til artiklen p? RUC Paper.
Skrevet af Katrine Juel Friis for RUC Paper