M?linger er ikke for b?rnenes skyld
Af Annegrethe Ahrenkiel, Lektor og Leder af Center for Daginstitutionsforskning, 真人线上娱乐 Universitet, Pernille Juhl, Lektor i Psykologi, 真人线上娱乐 Universitet og Jan Thorhauge Frederiksen, Lektor i P?dagogik, K?benhavns Universitet
Den 6.2 kritiserede vi p? Altinget den store nationale kvalitetsm?ling, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemf?rt for nylig (L?s her). Vores kritikpunkter var blandt andet, at kvalitet ikke s? enkelt at m?le, og at det amerikanske redskab som EVA har valgt at bruge til denne m?ling - et redskab ved navn ECERS-3 - rummer mange problemer. Problemerne er bl.a. at instrumentet ikke inddrager b?rnenes perspektiver, og ikke har fokus p? det, som er vigtigst for b?rnene og for?ldrene til disse b?rn, nemlig interaktion mellem b?rnene og omsorg.
Denne kritik fik to af de ansvarlige for unders?gelsen til at reagere, hhv. direkt?r for EVA Mikkel Haarder, og Lektor ved UCN, Torben N?sby . De forsvarer ikke overraskende deres arbejde med ECERS-3, og mener vores kritik er forfejlet. N?sby mener, at ECERS-3 instrumentet bestemt m?ler omsorg, mens Haarder mener endog, at vi med vores kritik af unders?gelsen svigter de danske b?rnehaveb?rn. Haarder mener ligeledes, at m?leredskabet er p?lideligt, fordi det finder udbredt anvendelse i Norge og i en stor unders?gelse gennemf?rt af University College London. Endvidere mener Haarder, at enhver, der har fulgt debatten om kvalitet i dagtilbud vil vide, at b?de forskning og den politiske interesse for kvalitet hviler p? s?danne unders?gelser. Replikken kan l?ses i sin helhed her.
Interesse er ikke det samme som l?dighed
Desv?rre er det ikke s?dan, at den politiske interesse for en given unders?gelse borger for denne unders?gelses l?dighed. Det er derimod helt almindeligt forekommende, at unders?gelser igangs?ttes p? grund af politiske dagsordener og dermed ikke ”for b?rnenes skyld”. S?ledes er fx den unders?gelse, som Haarder refererer til netop igangsat af det engelske undervisningsministerium.
Udbredt er ikke det samme som p?lideligt
At dagtilbudskvalitet unders?ges med ECERS-3 andre steder i verden er heller ikke det samme som at m?leinstrumentet er p?lideligt, eller at vi er blevet klogere p? danske dagtilbud af at bruge det. ECERS-3 er et blandt mange mulige billeder af, hvad kvalitet kan v?re, og f?r vi farer i pressen med stort opsl?ede bekymringer, b?r vi overveje om dette billede er det eneste, eller det bedste. ECERS-3 m?ler p? mangt og meget, og det er ikke alt, der er lige t?t p?, hvad daginstitutionsforskningen vil betegne som kvalitet.
Et af de 35 m?lepunkter i ECERS-3 er s?ledes byggeklodser. Her viser det sig i EVAs rapport, at 93% af de danske dagtilbud scorer helt utilstr?kkeligt p? dette punkt. Afsl?rer dette en katastrofal kvalitetsbrist i danske dagtilbud, eller afsl?rer det, at ECERS-3 till?gger byggeklodser en anden vigtighed, end vi generelt g?r i danske dagtilbud?
I Norge har ECERS-3 og besl?gtede redskaber ganske rigtigt v?ret anvendt i adskillige store unders?gelser (GO-BAN, Blikk for Barn). Her viste det sig at v?sentlige kvalitetsproblemer i de norske dagtilbud knytter sig til h?ndvask f?r og efter m?ltiderne. Er h?ndvask og hygiejne det, vi vil forst? ved kvalitet i danske dagtilbud? Hygiejne fylder betydeligt mere i ECERS-3 end fx b?rnenes interaktioner med hinanden eller omsorg, s? hvis man ikke er enig i den v?gtning, kan det v?re ECERS-3 er et uhensigtsm?ssigt billede af kvalitet.
Observat?rens eller b?rnenes perspektiver?
Det er diskutabelt om ECERS-3 inddrager omsorg som en del af den kvalitet, der m?les. I sin kommentar til vores kritisk skriver N?sby, at omsorg st?r meget centralt i ECERS-3 kvalitetsbegreb, og at ECERS-3 anl?gger et anerkendende og interaktionistisk perspektiv p? barnet og har et udtalt barneperspektiv.
Den slags kommer jo an p? det ?je der ser, og det er selvf?lgelig muligt at fortolke omsorg s? bredt, at alt – fra ovenn?vnte h?ndvaskehygiejne til om b?rnehavebarnet f?r mulighed for at udfolde sit fulde l?ringspotentiale kan opfattes som omsorg.
Men vi fastholder vores kritik, fordi omsorg kun fylder ganske lidt i ECERS-3 eksplicitte kriterier for kvalitet, og ofte slet ikke er ekspliciteret. Et b?rneperspektiv fordrer viden om, hvad b?rnene er optaget af, hvad de pr?ver p? og hvordan det g?r for b?rnene p? tv?rs af tid og sted, at b?rnene bliver lyttet til og har en stemme i unders?gelsen, og dette er heller ikke tilf?ldet her.
N?r ECERS-3 skal bed?mme relationer mellem personale og b?rn – et oplagt sted at kigge efter omsorg – sker det gennem formuleringer som disse:
- personalet nyder at v?re sammen med b?rnene (30.3.3)
- personalet har positive samtaler med b?rnene (26.7.2)
Udover at man kan spekulere over hvordan en s?dan nydelse og positivitet iagttages, er det jo netop ikke b?rnenes perspektiv, der anl?gges her. Det er observat?ren, der scorer institutionen med ECERS-3 skemaet, hvis perspektiv fylder her, og dennes fortolkninger af personalets adf?rd og oplevelser. Om b?rnene oplever omsorg er ikke i fokus. For at score h?jt i klodser skal observat?ren fx vurdere at personalet kobler skriftsprog til b?rnenes leg med klodser, eller om de p?peger relevante matematiske begreber p? en m?de, der interesserer b?rnene. Spurgte man b?rnene var det nok ikke det v?sentligste kriterium for om klodselegen var god.
De voksnes adf?rd er p? samme m?de i centrum, n?r det i 3 ud af 4 b?rnehaver vurderes som tegn p? god kvalitet, at de voksne ’cirkulerer’. Det er bekymrende, fordi det at de voksne netop tager sig tid til at holde sig i ro – for eksempel ved at sidde sammen med b?rnene p? gulvet, giver mulighed for at f? indblik i, hvad b?rnene er i optaget af og m?ske har vanskeligt ved. Det er netop den viden, der kommer af iagttagelser af b?rn, som g?r det muligt at kunne bidrage p? p?dagogisk relevante m?der.
Interaktion mellem b?rnene – noget der fylder en meget stor del af b?rnehavebarnets dag – fylder i ECERS-3 skalaen det samme som byggeklodserne omtalt ovenfor; det er 1 ud af 35 m?lepunkter. Og ogs? her er der alene tale om, hvordan observat?ren fortolker interaktionerne – hvordan b?rnene selv oplever interaktionerne unders?ges ikke. EVAs unders?gelse af daginstitutionskvalitet hviler p? materiale, hvor observat?rer p? baggrund af tre timers observationer taler p? b?rns, p?dagogers, for?ldres og andres vegne. Vi mener, at der er grund til at udvise en langt st?rre ydmyghed over for, hvilke konklusioner man kan drage p? baggrund af s?danne observationer.
Kvalitetsm?ling b?r h?nge sammen med l?replanen
N?sby skriver i sin kommentar til vores kritik, at ECERS-3 resultater ikke er lig med virkeligheden i de danske dagtilbud, og kalder p? faglige diskussioner. Det er vi meget enige i. Vi ville blot ?nske at s?danne diskussioner foregik f?r udmeldinger som Haarders om, at 4 ud af 5 danske b?rnehaveb?rn ikke f?r styrket deres trivsel udvikling, l?ring og dannelse. S?danne dramatiske udmeldinger overd?ver enhver saglig diskussion om hvad kvalitet er, og skal v?re, i de danske dagtilbud. Denne m?ling er foretaget kort f?r den nye styrkede l?replan i dagtilbud skal evalueres, og en evaluering af p?dagoguddannelsen s?ttes i gang. Man kunne mene at kvalitetsm?linger skulle h?nge sammen med, hvad p?dagoger skal l?re, og hvad loven foreskriver, der skal foreg? i dagtilbud, men det bliver vanskeligt, n?r m?lingen rulles ud f?rst.
Vi har i debatten af PISA, nationale tests, trivselsm?linger med mere set, hvordan diskussionen efter m?linger kommer til at handle om tallene og hvordan man kan forbedre dem - ikke om hvad det egentlig er vi forst?r ved fx kvalitet. Derfor er det vigtigt f?rst at diskutere om m?lingen overhovedet kan bruges. For overfladiske og forsimplede m?linger g?r os ikke klogere, og hvis s?danne m?linger danner grundlag for dagtilbudspolitikken i Danmark, vil det have vidtr?kkende konsekvenser.