Matematiker Viggo Andreasen: ?Hvis vi bliver dygtige til at teste og isolere, kan det v?re erstatning for noget af den sociale afstand?

Link til artiklen p? RUC Paper.

_{Skrevet af Julie Steenbuch Holt for RUC Paper}

Hvordan vurderer du, at status p? coronaepidemien er lige nu? Ser det bedre ud, end vi havde turde h?be p??

?Det er jo meget bedre, end vi turde h?be p? f?r lockdown. Der er ikke rigtigt nogen tvivl om, at hvis vi ikke havde lukket ned i marts, s? havde vi m?ske oplevet noget af det, vi ser i Italien eller Belgien. P? den m?de st?r vi i en meget bedre situation. Det, vi lige nu kan v?re lidt usikre p?, er, at vi ser meget lave tal p? de sygehusindlagte. Det tolker vi som, at der er meget lidt smitte i landet. Problemet her er, at antallet af indlagte p? sygehuset lige nu er vores eneste indikator for hvor meget smitte, der er. Det er sv?rt at finde de smittede ude i samfundet, og tallene p? de smittede kommer ogs? med en vis forsinkelse p? grund af inkubationstiden. Det betyder, at sp?rgsm?let er, hvorvidt det lave antal indlagte med COVID-19 skyldes, at folk i risikogruppen er blevet bedre til at gemme sig og holde god hygiejne (qua, at det er dem, der bliver indlagt red.), eller om det faktisk betyder, at virussen ikke smitter s? hyppigt som tidligere. Det tog op til fire uger at se effekten af, at regeringen havde lukket samfundet ned, og derfor vil der ogs? g? et stykke tid, f?r vi kan se konsekvenserne af at lukke samfundet op igen.?

S? lige nu ser det ud som om, at regeringens strategi med at lukke samfundet ned var den rigtige, h?rer jeg dig sige. Og nu mener I s?, at strategien b?r v?re at teste endnu mere i takt med, at flere dele af samfundet ?bner igen?

?Der kan v?re megen forvirring omkring tests. Det kan bruges til tre ting. Den ene er et overblik over sygdommens udvikling, og det er man faktisk d?rligst til lige nu. Den anden er at sikre sig, at s?rlige risikogrupper bliver udsat for s? lidt smitte som muligt. Det betyder, at man tester i hospitalssektoren og blandt ?ldre. Den tredje er at pr?ve at standse smittek?derne. Hvis man bliver dygtig til at teste og s?tte de syge i karant?ne, kan man bruge det som en erstatning for noget af den sociale afstand, hvilket vores artikel i Carlsbergfondet ogs? adresserer. Man kan faktisk t?nke p? tests og karant?ne af smittede som et alternativ til social afstand.?

S? vi skal begynde at teste folk, s?tte dem, der er smittet, i karant?ne, og s? beh?ver vi andre faktisk ikke at holde afstand?

?I virkeligheden b?r vi nok blande test og karant?ne med stadig at holde afstand. Test og karant?ne af syge alene er nok ikke tilstr?kkeligt til at holde sygdommen v?k. Samtidig kan man ogs? sige, at test og karant?ne virker bedst, hvis ikke alt for mange bliver syge. Hvis mange bliver syge, er det jo et stort arbejde for myndighederne at opspore smittekontakten og holde de her mennesker i karant?ne. Vi har forh?bentlig stadig meget f? syge, s? derfor er det nu, vi har chancen for at bruge test- og karant?nestrategien for alvor. Og jo hurtigere vi kommer i gang, desto bedre er det, for desto f?rre syge skal vi finde. 

Alternativet er jo at fors?ge at opn? flokimmunitet, som man blandt andet ?nsker i Sverige. Hvis man ikke ?nsker en voldsom epidemi, hvor sygehusene bliver overbelastede, s? viser vores beregninger, at det tager i hvert fald et halvt ?r og m?ske helt op til to ?r, f?r vi n?r den situation. Det betyder ogs?, at risikogrupperne skal fors?ge at holde sig isolerede i op til to ?r, og det er jo frygtelig lang tid. Statsministeren kom forleden med en bem?rkning om, at den ?gede teststrategi ogs? gav risikogrupperne mulighed for at f? en mere normal hverdag. Og det er m?ske endda det vigtigste argument for vores strategi.?

?Vi m? nok l?re at leve med st?rre social afstand, indtil der er fundet en vaccine?

?Ydermere skal det siges ¨C og det st?r faktisk ikke i vores artikel ¨C at hvis man g?r efter flokimmunitet, s? betyder det jo ikke, at sygdommen er v?k, men at den vil komme lidt p? samme m?de, som vi ser med skoldkopper i dag. Hvert ?r bliver der f?dt mellem 50- og 60.000 b?rn, og de skal jo alle s? have sygdommen for at kunne blive immune. Det er jo ikke et s? stort problem s? l?nge, de er b?rn; men fordi sygdommen ikke ser ud til at v?re lige s? smitsom som andre b?rnesygdomme, s? vil der ogs? blive mange tilf?lde blandt voksne. De risikogrupper, der lige nu holder sig isolerede, vil jo ikke v?re immune og stadig i risiko for at blive smittede under denne her permanente tilstand. S? indtil de nuv?rende risikogrupper er d?de om 15-20 ?r, s? vil vi hvert ?r opleve, at folk i den gruppe bliver smittede. Af de grunde siger vi, at dette ikke er en s?rlig sp?ndende strategi. Derfor m? vi nok l?re at leve med st?rre social afstand, indtil der er fundet en vaccine.?

Link til artiklen p? RUC Paper.

_{Skrevet af Julie Steenbuch Holt for RUC Paper}

Hvis den strategi, du har fremlagt for mig, bliver taget i brug, vil det s? stadig betyde, at store menneskem?ngder skal undg?s?

?Store grupper af mennesker udg?r et helt bestemt problem. Det kan vi se i Sydkorea, hvor ¨¦n person form?ede at smitte n?sten 100 andre. Store menneskem?ngder er ikke i sig selv et problem i forhold til smitteopsporing, men det er en belastning for systemet, n?r man pludselig skal have styr p? hvilken kontakt, flere hundrede eller tusind mennesker har haft. Man skal ikke g?re sig illusioner om, at coronavirussen er v?k fra hverken Danmark eller Europa inden for det n?ste ?r. Efter mit bedste bud er rigtig store forsamlinger noget, der b?r ligge et p?nt stykke ude i fremtiden. Om forsamlingsgr?nsen s? er 20, 50 eller 500 afh?nger af hvor stort et sygdomsudbrud, sundhedsv?senet kan klare. Et andet problem med rigtig store forsamlinger er, at jo flere mennesker, man m?der, desto meget st?rre er potentialet for at sprede sygdommen. Hvis jeg har kontakt med dobbelt s? mange mennesker som dig p? ¨¦n dag, s? vil jeg potentielt kunne sprede sygdommen fire gange s? meget. Det er ogs? en af grundene til, at man har v?ret p?passelig med at slippe de liberale erhverv l?s. Set ud fra det perspektiv ville man nok kunne slippe fem gange s? mange kontoransatte l?s som fris?rer for at n? til den samme for?gelse af menneskelig kontakt. Og her er der jo s? ogs? en ?konomisk afvejning i det. 

Et interessant sp?rgsm?l i vores tilf?lde er jo, hvorfor universiteterne ikke er blevet sluppet l?s endnu. Store forel?sninger vil jo udg?re en stor smitterisiko, men derudover er det tydeligvis en ?konomisk prioritering, da vi ansatte jo f?r vores l?n uanset hvad. Derfor bliver det en politisk og ?konomisk overvejelse af, hvem der har mest behov for at blive sluppet l?s s? at sige. Og s?dan er vi som universitet bare n?dt til at se p? det.?

?Der er en god grund til, at matematikere er med til at r?dgive myndighederne.?

 

Kan du fort?lle pr?cis, hvad en matematiker laver i s?dan en sammenh?ng her?

?Jeg har arbejdet med sygdomsspredningsmodeller i al den tid, jeg har v?ret ansat p? RUC. I mange ?r har det jo ikke v?ret noget, som andre mennesker har fundet s?rligt interessant. At en persons bidrag til smittespredningen afh?nger s? meget af personens kontaktrate, er en matematisk indsigt. At forst? hvordan tests og social afstand virker sammen til at reducere smittespredningen kommer ogs? fra en fra et matematisk analyse. Der er en god grund til, at matematikere er med til at r?dgive myndighederne. Vi giver os selvf?lgelig ikke af med at give sundhedsfaglige r?d, men vi r?dgiver de sundhedsfaglige eksperter.?

Link til artiklen p? RUC Paper.

_{Skrevet af Julie Steenbuch Holt for RUC Paper}