| T?t p? videnskaben

Spindoktorer kontrollerer den politiske journalistik

De historier, du l?ser i avisen om betalingsringen, gr?nsekontrol og privathospitaler er i h?j grad styret af politikernes spindoktorer. Det afsl?rer et nyt RUC-speciale, der giver indblik i, hvordan mediernes historier bliver til
Lars Loekke
Lars L?kkes og andre danske politikeres r?dgivere styrer i h?j grad den politiske journalistik, viser ny unders?gelse.

 

Politiske journalister mener selv, at de er kritiske vagthunde, der unders?ger og afsl?rer og holder magthaverne i ?rerne - men virkeligheden ser noget anderledes ud, viser et nyt RUC-speciale, som de to journalist-uddannede kandidater Trine M?ller og Charlotte Boman Hede st?r bag.  

Fx er det ganske almindelig praksis, at journalister og spindoktorer deler madpakke p? Christiansborg for samtidig at forhandle om morgendagens avisoverskrifter.

”De har begge nogle ressourcer, som den anden er interesseret i. Spindoktoren har de gode historier. Og journalisten kan give spindoktorens politiker opm?rksomhed i mediedagsordenen. Det betyder, at der foreg?r hemmelige forhandlinger imellem dem”, siger Trine M?ller.

”Som l?ser har man ikke en chance for at se, hvem der har ’skrevet’ historien for dig. Det overraskende er, at hverken journalister eller spindoktorer ser det som et demokratisk problem”, p?peger hun.

Instruerer de ’uafh?ngige’ kilder
I det hele taget er der langt fra vandt?tte skoder mellem den 4. statsmagt og politikernes r?dgivere, viser specialet, der bygger p? anonymiserede sp?rgeskemaunders?gelser og interviews med b?de politiske journalister og spindoktorer.
 
Journalisternes artikler er nemlig i h?j grad pr?get af spindoktorernes dagsorden. Ogs? i mere udpr?get grad end journalisterne selv er klar over. Fx mener journalisterne, at s? l?nge de f?r uafh?ngige kilder til at bekr?fte en historie, s? er sagligheden sikret. Problemet er bare, at spindoktoren sommetider har talt med de relevante kilder f?rst.
 
En af de spindoktorer, de studerende har talt fort?ller, at samtidig med, at han ’giver’ en historie, s? ringer han til de kilder, som han regner med, journalisten ringer til - og aftaler med dem, hvad de skal sige. Spindoktoren ved nemlig, at kilderne har en interesse i at v?re enig med spindoktoren, som i interviewet beskriver forholdet til kilderne s?ledes:

”Typisk g?r jeg det samtidig med, at jeg s?lger historien, s? ringer jeg til den eller de akt?rer, som journalisten muligvis ringer til og fort?ller, at journalisten har den her rapport, og at han nok snart ringer akt?ren op. De her akt?rer t?nker altid, at de har en interesse i at v?re p? god fod med ministeriet.”

Forfatterne af specialet mener, at synet p? journalister og den rolle de spiller i samfundet m? revurderes:

”Vi synes ikke, at journalister l?ngere alene skal ses som objektive vagthunde, simpelthen fordi der ikke er meget objektivitet i at forhandle med sine kilder, som de politiske journalister g?r med spindoktorerne”, siger Trine M?ller.

En klar afsender
Hvilken konsekvens har det for den enkelte l?ser, at den politiske journalistik til en vis grad er styret af Christiansborg?

”At man som l?ser ikke har en ?rlig chance for at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til de historier, man l?ser i pressen. Hvis man udelukkende tror, at medierne er en objektiv vagthund, s? tror man jo ogs?, at man kan tage de historier, som journalisterne skriver, for gode varer.”

Er det ikke kun naturligt, at der er en form for 'noget for noget’-forhold mellem journalister og spindoktorer, som jo er afh?ngige af hinanden?

”Jo, det er naturligt. I takt med at der er kommet flere og flere medier, og der er kommet 24-timers-nyhedskanaler, s? er presset steget p? journalisterne. De skal l?be hurtigere end nogensinde f?r, og det indeb?rer desv?rre, at de ikke har tid til at finde mange af deres historier selv. Samtidig skal de jo have deres historier et eller andet sted fra, og hvem er t?ttere p? en politiker end hans spindoktor?, siger Trine M?ller, men efterlyser, at afsenderen p? historierne bliver mere synlig for l?seren:

”Fx siger en journalist, vi har talt med, at de netop har skrevet en historie p? baggrund af en unders?gelse, som Radikale havde lavet om et emne. Der sagde journalisten, at de gjorde meget ud af at skrive, at unders?gelsen var foretaget af Radikale, s? l?seren evt. kunne tage kritisk stilling til resultatet”, fort?ller Trine M?ller, der mener, at ansvaret for det lidt forplumrede forhold mellem journalisterne og magthaverne ikke udelukkende kan placeres hos de ’manipulerende spindoktorer’:

”Journalisterne er ikke for gode selv. Og i virkeligheden har journalisterne et meget harmonisk forhold til spindoktorerne.”

L?s flere historier om forksning fra RUC

Fakta

Specialet ’Nyheder til forhandling – en unders?gelse af forholdet mellem politiske journalister og spindoktorer p? Christiansborg’ er skrevet af Trine M?ller og Charlotte Boman Hede, som har l?st hhv. Journalistik og Socialvidenskab og Journalistik og Kultur- og sprogm?destudier p? RUC.

Gennem sp?rgeskemasvar fra 93 journalister og 25 spindoktorer samt 12 kvalitative interview med journalister og spindoktorer fra ministerier og partier viser Trine M?ller og Charlotte Boman Hede, hvordan journalisters og spindoktorers arbejde er filtret ind i hinanden, og hvordan de politiske r?dgivere har kontrol over mange af de politiske historier i medierne.

Til sp?rgeskemaunders?gelsens udsagn ’Journalisterne kan tage mine ord for gode varer’, er det kun er 5 % af spindoktorerene, der erkl?rer sig ’Helt uenig’.