Robotter og algoritmer: Konkurrenter eller kollegaer?
If?lge de bedste sk?n er cirka halvdelen af de jobfunktioner, vi kender i dag, v?k om 10-15 ?r p? grund af automatisering, og det er ikke kun ufagl?rte, der kommer til at m?rke konkurrencen fra robotter og algoritmer. En lang uddannelse er ikke l?ngere en garanti, fort?ller professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv p? RUC.
”En stor del af en jurists arbejde er at behandle store m?ngder data. Man gennemg?r love, hjemler og retspraksis p? et omr?de, og s? n?r man frem til, hvordan en dom h?jst sandsynligt vil falde ud. Det kan en algoritme klare lige s? godt - hvis ikke bedre”, siger Bent Greve.
Professoren peger p? journalister, l?ger og HR-administratorer som eksempler p? andre veluddannede mennesker, hvis arbejdsopgaver i bund og grund best?r i at indsamle og pr?sentere data efter s? fast en skabelon, at en maskine vil kunne overtage. Som tommelfingerregel siger man inden for arbejdsmarkedsforskningen, at hvis et job kan standardiseres og automatiseres, s? bliver det det ogs?.
”Det betyder ikke, at det menneskelige touch i en l?gebehandling eller en ans?ttelsesproces forsvinder, men det bliver v?sentligt mindre”, lyder det fra Bent Greve.
Nye jobfunktioner opst?r – men hvor mange?
N?r et job automatiseres er det ikke lig med, at der er brug for et menneske mindre p? arbejdsmarkedet, understreger professoren. Forskerne er uenige om, hvor mange nye jobfunktioner, der vil opst?, men ikke at de vil opst?.
”Det vil alts? sige, at en stor del af fremtidens arbejdsstyrke skal varetage jobfunktioner, der ikke eksisterer i dag. Her bliver det vigtigt, at man kan overf?re viden fra ét omr?de til et andet, og der bliver robotten s? til kollega i stedet for konkurrent”, siger han og uddyber:
”Den kan indsamle og bearbejde data, men det skal oms?ttes til viden, der kan bruges p? omr?der, en maskine ikke kan gennemskue. Desuden vil der blive brug for mennesker til at programmere robotterne, samt at sikre at de automatiserede systemer ikke bliver misbrugt. Man kan spare ti kassedamer v?k, men man har stadig et menneske st?ende til at holde ?je med, at der ikke bliver snydt i self check out”.
- L?s om RUC's bacheloruddannelser inden for emnet: Humanistisk-Teknologisk 真人线上娱乐 og Samfundsvidenskabelig 真人线上娱乐
Skal robotter betale skat?
Teknologiens indtog p? arbejdsmarkedet er et omr?de i voldsom udvikling. Derfor, understreger Bent Greve, skal man som forsker passe p? med at kigge for langt ud i fremtiden. Allerede inden for overskuelig fremtid bliver det dog essentielt for samfundet og forskningen at forholde sig til, hvordan man h?ndterer dem, der bliver gjort arbejdsl?se af teknologien.
”Vi kan diskutere, om der l?ngere ude i fremtiden opst?r nok nye jobfunktioner til at erstatte de for?ldede eller ej, men under alle omst?ndigheder st?r vi som minimum over for en overgangsperiode, hvor flere bliver overfl?diggjort af teknologien”, siger han.
Hvis ikke man omfordeler den v?rdi, automatiseringen skaber, vil forbruget hos en stor gruppe mennesker dale, og man vil i sidste ende se en ?get polarisering mellem dem, der bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet af automatiseringen, og dem, som drager fordel af den.
”Lidt popul?rt sagt: Skal vi beskatte robotterne? I s? fald hvordan? Vi har ikke tradition for det, men vi bliver n?dt til at finde ud af det, hvis vi ?nsker at opretholde den danske velf?rdsstatsmodel”, pointerer Bent Greve.
Lidt popul?rt sagt: Skal vi beskatte robotterne? I s? fald hvordan?
Bent Greve, professor p? Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv
Hvad g?r det ved mennesker at f? en robot som kollega?
Der er alts? ingen tvivl om, at robotterne er kommet p? arbejdsmarkedet for at blive. Men hvad g?r det ved os som mennesker at have dem som kollegaer? Det har Katia Dupret, lektor og studieleder ved Institut for Mennesker og Teknologi p? RUC, forsket i.
Hun p?peger, at en meget lille del af de kompetencer, man skal till?re sig for at beg? sig i det automatiserede samfund, handler om at l?re at betjene teknologiske redskaber. Det er meget vigtigere at l?re, hvordan man integrerer teknologien i sit arbejdsliv p? en m?de, s? den giver mening.
”Lidt karikeret kan man sige, at teknologier for at virke skal t?nkes mere som en infrastruktur, hvor mange forhold i landskabet – herunder det sociale - er vigtige dimensioner, der g?r teknologier brugbare og hensigtsm?ssige”, siger hun og tilf?jer:
”Det er ikke nok at t?nke teknologien som en dims, der i sig selv l?ser et problem eller en opgave. Den kompleksitet bliver desv?rre tit overset, fordi teknologien udvikles langt v?k fra de situationer, den skal fungere i. S? n?r man udvikler teknologier er det klogt at indt?nke de menneskelige relationer og arbejdsgange, som bliver p?virket af teknologien”.
Kan robotten ?ge trygheden?
Hvis en teknologi ikke er t?nkt ind i en virkelighed, hvor der i forvejen er relationer mellem mennesker, kan den faktisk ende med at undergrave b?de arbejdsprocesser og mellemmenneskelig tillid.
Hun har i sin forskning observeret sygeplejersker, der registrerer indlagte p? en afdeling ved at scanne en stregkode p? patientens armb?nd. M?let var at lette arbejdsgangen, men flere sygeplejersker oplevede teknologien som et p?klistret fremmedelement, der stod imellem dem og patienten ved det allerf?rste m?de.
”B?de sygeplejersker og patienter fik associationer til at scanne en vare i et supermarked. Men en sygeplejeske havde udviklet en rutine, hvor hun i forl?ngelse af bippet fra scanneren sagde, at nu var patienten ’medlem af banden p? stue 36’. S? bliver teknologien en medspiller i opgaven med at f? kontakt med patienten og f? hende til at f?le sig godt tilpas. Scanneren siger god for, at nu er man medlem af f?llesskabet”, fort?ller hun.
Det er netop den kompetence til at t?nke teknologien ind som medspiller i menneskelige relationer, det bliver essentielt at udvikle i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at forskere i social- og organisationspsykologi samarbejder med designerne af teknologien og b?de dem, der skal organisere og udf?re arbejdet, fort?ller Katia Dupret.
- L?s om RUC's kandidatuddannelser inden for emnet: Arbejdslivsstudier + Virksomhedsstudier, Arbejdslivsstudier + Socialvidenskab, Virksomhedsstudier + Politik og Administration
Hvordan taler vi om robotterne?
Hvis vi som mennesker skal omfavne teknologierne er det v?sentligt, hvordan de bliver omtalt. Ofte bliver automatisering forbundet med rationel t?nkning, men dem, der skal arbejde side om side med den, oplever en anden virkelighed, understreger Katia Dupret.
”Har man som samfund eller leder p? forh?nd lagt sig an p?, at mere teknologi er den rigtige l?sning, s? er det faktisk en normativ vurdering. Vi kan sagtens lave en nuanceret analyse af, om det er den rigtige l?sning mod en b?redygtig fremtid. Problemet er m?ske, at det dialogrum ikke rigtigt er der i den brede offentlighed”, siger hun.
Det er grundl?ggende udemokratisk, hvis borgere og medarbejderes kritiske sp?rgsm?l og valide analyser bliver anset for at v?re udtryk for en bagstr?berisk maskinstormermentalitet, mener Katia Dupret, som slutter:
”Et andet styringsargument for automatisering er, at det kan reducere kompleksitet ved h?ndtering af store m?ngder data. Men selv om teknologier bliver indf?rt med det form?l at g?re ens arbejdsliv lettere og mere simpelt, s? tilf?jer de ofte ekstraarbejde med at f? dem til at passe ind i den hverdag, der ikke s? nemt lader sig styre ind i bokse, skemaer og algoritmer – men det taler vi meget sj?ldent om”.
”S? sp?rgsm?let om at se teknologier som konkurrent eller kollega afh?nger faktisk ofte om et bredere perspektiv - nemlig p? hvilke m?der man organisatorisk og menneskeligt inddrager teknologierne i forhold til, hvordan vi gerne vil skabe et langsigtet b?redygtigt, meningsfuld arbejdsliv og ikke mindst samfund.”
Katia Dupret er studieleder for Masteruddannelsen i Social B?redygtighed og underviser i hverdagslivet socialpsykologi og p? kandidatuddannelsen Sociale Interventionsstudier og faget Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier
Bent Greve underviser p? Socialvidenskab og Politik og Administration - bl.a. p? kurser om velf?rdsstatens udfordringer.
Andre vinkler p? emnet
P? 真人线上娱乐 Universitet kan du ogs? arbejde med robotprogrammering og robotteknologiens muligheder, samt med design af software med brugeren i centrum p? f?lgende uddannelser:
Computer Science + Business Studies, Computer Science + Filosofi og Videnskabsteori, Computer Science + Psykologi
Forskning i fremtidens arbejdsmarked
Forskere fra 真人线上娱乐 Universitet skal i samarbejde med erhvervsliv og interesseorganisationer unders?ge nye udviklinger p? arbejdsmarkedet for vidensarbejdere og eksperimentere med nye organiseringsformer.
Fremtidens arbejdsmarked under lup