| T?t p? videnskaben

Robotter og algoritmer: Konkurrenter eller kollegaer?

Robotterne kommer - men bliver de en hj?lp i hverdagen eller kommer de til at g?re os arbejdsl?se? Professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv og lektor Katia Dupret ved Institut for Mennesker og Teknologi p? 真人线上娱乐 Universitet giver deres bud p?, hvad robotter betyder for fremtidens arbejdsmarked og for os som mennesker.

 

If?lge de bedste sk?n er cirka halvdelen af de jobfunktioner, vi kender i dag, v?k om 10-15 ?r p? grund af automatisering, og det er ikke kun ufagl?rte, der kommer til at m?rke konkurrencen fra robotter og algoritmer. En lang uddannelse er ikke l?ngere en garanti, fort?ller professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv p? RUC.

”En stor del af en jurists arbejde er at behandle store m?ngder data. Man gennemg?r love, hjemler og retspraksis p? et omr?de, og s? n?r man frem til, hvordan en dom h?jst sandsynligt vil falde ud. Det kan en algoritme klare lige s? godt - hvis ikke bedre”, siger Bent Greve.

Professoren peger p? journalister, l?ger og HR-administratorer som eksempler p? andre veluddannede mennesker, hvis arbejdsopgaver i bund og grund best?r i at indsamle og pr?sentere data efter s? fast en skabelon, at en maskine vil kunne overtage. Som tommelfingerregel siger man inden for arbejdsmarkedsforskningen, at hvis et job kan standardiseres og automatiseres, s? bliver det det ogs?.

”Det betyder ikke, at det menneskelige touch i en l?gebehandling eller en ans?ttelsesproces forsvinder, men det bliver v?sentligt mindre”, lyder det fra Bent Greve.
 

Nye jobfunktioner opst?r – men hvor mange?

N?r et job automatiseres er det ikke lig med, at der er brug for et menneske mindre p? arbejdsmarkedet, understreger professoren. Forskerne er uenige om, hvor mange nye jobfunktioner, der vil opst?, men ikke at de vil opst?.

”Det vil alts? sige, at en stor del af fremtidens arbejdsstyrke skal varetage jobfunktioner, der ikke eksisterer i dag. Her bliver det vigtigt, at man kan overf?re viden fra ét omr?de til et andet, og der bliver robotten s? til kollega i stedet for konkurrent”, siger han og uddyber:

”Den kan indsamle og bearbejde data, men det skal oms?ttes til viden, der kan bruges p? omr?der, en maskine ikke kan gennemskue. Desuden vil der blive brug for mennesker til at programmere robotterne, samt at sikre at de automatiserede systemer ikke bliver misbrugt. Man kan spare ti kassedamer v?k, men man har stadig et menneske st?ende til at holde ?je med, at der ikke bliver snydt i self check out”.

Skal robotter betale skat?

Teknologiens indtog p? arbejdsmarkedet er et omr?de i voldsom udvikling. Derfor, understreger Bent Greve, skal man som forsker passe p? med at kigge for langt ud i fremtiden. Allerede inden for overskuelig fremtid bliver det dog essentielt for samfundet og forskningen at forholde sig til, hvordan man h?ndterer dem, der bliver gjort arbejdsl?se af teknologien.

”Vi kan diskutere, om der l?ngere ude i fremtiden opst?r nok nye jobfunktioner til at erstatte de for?ldede eller ej, men under alle omst?ndigheder st?r vi som minimum over for en overgangsperiode, hvor flere bliver overfl?diggjort af teknologien”, siger han.

Hvis ikke man omfordeler den v?rdi, automatiseringen skaber, vil forbruget hos en stor gruppe mennesker dale, og man vil i sidste ende se en ?get polarisering mellem dem, der bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet af automatiseringen, og dem, som drager fordel af den.

”Lidt popul?rt sagt: Skal vi beskatte robotterne? I s? fald hvordan? Vi har ikke tradition for det, men vi bliver n?dt til at finde ud af det, hvis vi ?nsker at opretholde den danske velf?rdsstatsmodel”, pointerer Bent Greve.

 

 

Lidt popul?rt sagt: Skal vi beskatte robotterne? I s? fald hvordan?

Bent Greve, professor p? Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv