100 ?r: Viden om Den Spanske Syge styrker beredskabet mod fremtidige pandemier
Arkivkasser med historisk materiale st?r klar p? skrivebordet til at blive gravet igennem efter spor, som kan g?re verdenssamfundet klogere p? gamle pandemier – og dermed ogs? g?re os klogere p? nutidens og fremtidens pandemier.
Skrivebordet er professor Lone Simonsens, og hun har forsket i epidemier og pandemier i en ?rr?kke. Herunder Den Spanske Syge.
I ?r er det 100 ?r siden, at Den Spanske Syge raserede, og fra 1918 og et par ?r frem slog pandemien op til 50 millioner mennesker ihjel p? tv?rs af flere kontinenter, hvilket svarer til omkring en til to procent af verdens befolkning dengang. Det er ikke til at sige pr?cis, hvor mange danskere der d?de af Den Spanske Syge, men afh?ngig af kilderne ligger tallene typisk p? mellem 6.000 og 12.000.
?Det er alle pandemiers moder. Det er den, der er hele vores forestilling om, hvordan en slem fremtidspandemi kan se ud,? siger hun.
Selvom Den Spanske Syge har 100 ?r bag sig, er det stadig v?sentligt at forske i dens m?nstre og udbredelse, for den viden kan vise sig v?rdifuld, n?ste gang en pandemi dukker op.
?Jo mere vi forst?r om Den Spanske Syge, hvad der skete dengang, jo mere kan vi forst?, hvad der kan ske i fremtiden, og hvordan vi kan forsvare os mod den n?ste pandemi,? forklarer professoren fra 真人线上娱乐 Universitet.
Det er interessant, at 100 ?r efter en s? stor pandemi, s? er der stadig mange l?se ender
En pandemi som Den Spanske Syge er noget, man skal tage alvorligt.
?Vi glemmer nogle gange, at der var engang, hvor der pludselig kunne d? ti procent af en befolkning – det er en ud af hver ti, man kender – p? et par m?neder. Det ser vi ikke rigtigt mere, men det kan ske i fremtiden. Derfor er viden om tidligere pandemier en vigtig del af pandemiberedskabet,? siger Lone Simonsen.
Visdom gemt i unikke danske data
Lone Simonsen arbejder sammen med bl.a. lektor Viggo Andreasen fra RUC, og som henholdsvis epidemiolog og matematiker opererer de i det tv?rfaglige felt mellem biologi og matematik. En del af arbejdet har handlet om at finde historisk materiale i danske arkiver, som er bedre og mere detaljerede end s? mange andre steder i verden. De samarbejder desuden med et internationalt netv?rk af forskere fra andre felter som geografi, historie, fysik og demografi.
?Vi har brugt perioder i flere ?r p? rigsarkivet og universitetsbibliotekerne med at finde interessante tal og oplysninger. Det er helt utroligt, hvad man kan finde. Fordi vi har unikke danske data, som er detaljerede sygelister om, hvor mange patienter der blev set hver uge i K?benhavn dengang, s? har vi kunnet finde ud af en hel masse om, hvad der egentlig skete. Der er meget at hente i gammelt data. Det kan m?ske virke st?vet, men der er virkelig visdom gemt dér,? fort?ller Lone Simonsen.
Hun og kolleger pr?ver at finde ud af, hvad der s?rligt karakteriserer den enkelte pandemi, pandemiernes s?kaldte ’signature features’. Sammen med Viggo Andreasen bruger Lone Simonsen matematiske modeller til at finde disse kendetegn ved at se p? m?nstre i eksempelvis alder, tid og geografi. Den Spanske Syge fra 1918 er eksempelvis kendetegnet ved, at unge voksne d?de i us?dvanlig h?j rate, mens folk over 45 ?r i h?jere grad blev sk?net.
?Vores resultater viste, at den allerf?rste influenza, man bliver udsat for i sit liv, bestemmer, hvordan man reagerer immunologisk over for influenza i fremtiden,? forklarer hun.
Den Spanske Syge i b?lger
En anden opdagelse, som Lone Simonsen og Viggo Andreasen har gjort p? baggrund af de danske tal, er, at Danmark, Norge og visse andre lande oplevede en tidlig sommerb?lge af Den Spanske Syge.
?Man skal have virkelig gode sygdomstal, som vi unikt har i danske arkiver, for at kunne se og studere den f?rste b?lge, hvor der ikke var s? mange d?de. I juli 1918 var der en stor b?lge af sygdom i Danmark, og s? vendte den tilbage i efter?ret, og det var andenb?lgen, der blev voldsomst. De fleste lande har ikke s? detaljerede sygdomsdata, men vi har ogs? set p? tal fra Skandinavien, og vi har set, at Norge ogs? havde en stor b?lge af pandemiinfluenza i forsommeren 1918,? fort?ller Lone Simonsen.
At en pandemi kommer i b?lger kan have betydning for, hvor godt befolkningen klarer sig igennem. S?dan ser det ud til at have v?ret i Danmark i 1918.
?Den f?rste b?lge i Danmark var s? relativt mild. Det p?viste vi ved at se p? ’signature features’ som d?dsfaldenes aldersfordeling og spredningshastigheden. Vi mente, at denne f?rste b?lge naturligt immuniserer folk forud for den alvorlige efter?rsb?lge i oktober 1918. Det forklarer m?ske, hvorfor Danmark havde meget lavere d?delighed end de fleste andre lande,? forklarer RUC-forskeren og peger p?, at det kun var 0,2-0,3 procent af den danske befolkning, der d?de, mens tallene var langt h?jere i andre lande.
Med indsigten i en pandemis forskellige b?lger har Lone Simonsen et budskab til de ansvarlige for pandemiberedskaberne rundt omkring i verden:
?Hvis der kommer en ny pandemi, og den f?rste b?lge er ret mild, s? vil jeg sige til dem, der bek?mper sygdommen, at deres arbejde ikke er overst?et efter den f?rste b?lge. For anden b?lge kan godt blive v?rre. Men det giver en reaktionstid, s? man m?ske kan n? at komme ind med vacciner. Man skal ikke tro, at en pandemi er et tornadolignende f?nomen. Der kommer et st?d, og s? kommer der flere efterd?nninger, og mange d?dsfald vil kunne blive forebygget i anden og tredje b?lge i de f?rste ?r,? fort?ller hun.
Udover sit arbejde med historiske pandemier har Lone Simonsen ogs? en direkte forbindelse til bestr?belserne p? at holde alvorlige sygdomme nede nu om dage, n?r hun blandt andet er med til at evaluere aktuelle vaccineprogrammer globalt set. Sammen med sine kolleger arbejder hun ogs? med andre sv?re sygdomme som kolera og malaria, hvor viden om, hvordan disse sygdomme kom under kontrol i Danmark i det 19. ?rhundrede, kunne give indsigt i, hvordan man kontrollerer s?danne sygdomme i fattige lande nu.
Stadig flere mysterier tilbage
2018 markerer 100-?ret for Den Spanske Syge, og Lone Simonsen rejser verden rundt for at holde opl?g om den store pandemi. I l?bet af ?ret skal hun bl.a. forel?se ved m?der i USA, Island, Spanien, Frankrig og New Zealand, hvor hun taler for forskere, l?ger, studerende, organisationer og andre med interesse i bek?mpelse af pandemier.
Men selvom hun kan fort?lle meget om Den Spanske Syge, rummer den gamle sygdom stadig mange mysterier for videnskaben.
?For hvert sp?rgsm?l vi l?ser, kommer der to nye til. Det er interessant, at 100 ?r efter en s? stor pandemi, s? er der stadig mange l?se ender. Ogs? selvom vi ved meget om signaturen ved Den Spanske Syge,? siger professoren.
Arbejdet er ikke forbi, for det er stadig vigtigt at l?re Den Spanske Syge endnu bedre at kende, s? forudsigelserne for, hvad der kan komme til at ske i fremtiden, bliver endnu mere kvalificerede.
Lone Simonsen ved da ogs? allerede, hvilke arkivkasser hun skal dykke ned i n?ste gang. For n?ste mysterium, der skal kortl?gges, er den enorme overd?delighed af unge voksne under Den Spanske Syge.
Lone Simonsen er ny professor p? Institut for Naturvidenskab og Milj?. I for?rssemesteret 2018 vejleder hun i bachelorprojekter om emner som kopper, bioterrorisme, tuberkulose og influenza.
Fakta
Pandemier
En influenzapandemi er en epidemi, som skyldes en ny virus overf?rt fra dyr, og som spreder sig over flere verdensdele. En pandemi kan v?re voldsom, som Den Spanske Syge var i 1918, eller ret mild, som var tilf?ldet i 2009.
Hvor og hvordan Den Spanske Syge opstod, er stadig omg?rdet af usikkerhed. Teorierne har peget p? f?rste udbrud i USA og Kina - og har v?ret koblet til de globale troppetransporter, som fandt sted i den samtidige 1. verdenskrig. Den Spanske Syges oprindelse er et af de tilbagev?rende mysterier, der stadig bliver forsket i.
Kilder: Gyldendal Den Store Danske, WHO, professor Lone Simonsen
Udgivet i Rubrik #13, 2018.