100 ?r: Viden om Den Spanske Syge styrker beredskabet mod fremtidige pandemier
Arkivkasser med historisk materiale st?r klar p? skrivebordet til at blive gravet igennem efter spor, som kan g?re verdenssamfundet klogere p? gamle pandemier – og dermed ogs? g?re os klogere p? nutidens og fremtidens pandemier.
Skrivebordet er professor Lone Simonsens, og hun har forsket i epidemier og pandemier i en ?rr?kke. Herunder Den Spanske Syge.
I ?r er det 100 ?r siden, at Den Spanske Syge raserede, og fra 1918 og et par ?r frem slog pandemien op til 50 millioner mennesker ihjel p? tv?rs af flere kontinenter, hvilket svarer til omkring en til to procent af verdens befolkning dengang. Det er ikke til at sige pr?cis, hvor mange danskere der d?de af Den Spanske Syge, men afh?ngig af kilderne ligger tallene typisk p? mellem 6.000 og 12.000.
?Det er alle pandemiers moder. Det er den, der er hele vores forestilling om, hvordan en slem fremtidspandemi kan se ud,? siger hun.
Selvom Den Spanske Syge har 100 ?r bag sig, er det stadig v?sentligt at forske i dens m?nstre og udbredelse, for den viden kan vise sig v?rdifuld, n?ste gang en pandemi dukker op.
?Jo mere vi forst?r om Den Spanske Syge, hvad der skete dengang, jo mere kan vi forst?, hvad der kan ske i fremtiden, og hvordan vi kan forsvare os mod den n?ste pandemi,? forklarer professoren fra 真人线上娱乐 Universitet.
Det er interessant, at 100 ?r efter en s? stor pandemi, s? er der stadig mange l?se ender
En pandemi som Den Spanske Syge er noget, man skal tage alvorligt.
?Vi glemmer nogle gange, at der var engang, hvor der pludselig kunne d? ti procent af en befolkning – det er en ud af hver ti, man kender – p? et par m?neder. Det ser vi ikke rigtigt mere, men det kan ske i fremtiden. Derfor er viden om tidligere pandemier en vigtig del af pandemiberedskabet,? siger Lone Simonsen.
Visdom gemt i unikke danske data
Lone Simonsen arbejder sammen med bl.a. lektor Viggo Andreasen fra RUC, og som henholdsvis epidemiolog og matematiker opererer de i det tv?rfaglige felt mellem biologi og matematik. En del af arbejdet har handlet om at finde historisk materiale i danske arkiver, som er bedre og mere detaljerede end s? mange andre steder i verden. De samarbejder desuden med et internationalt netv?rk af forskere fra andre felter som geografi, historie, fysik og demografi.
?Vi har brugt perioder i flere ?r p? rigsarkivet og universitetsbibliotekerne med at finde interessante tal og oplysninger. Det er helt utroligt, hvad man kan finde. Fordi vi har unikke danske data, som er detaljerede sygelister om, hvor mange patienter der blev set hver uge i K?benhavn dengang, s? har vi kunnet finde ud af en hel masse om, hvad der egentlig skete. Der er meget at hente i gammelt data. Det kan m?ske virke st?vet, men der er virkelig visdom gemt dér,? fort?ller Lone Simonsen.
Hun og kolleger pr?ver at finde ud af, hvad der s?rligt karakteriserer den enkelte pandemi, pandemiernes s?kaldte ’signature features’. Sammen med Viggo Andreasen bruger Lone Simonsen matematiske modeller til at finde disse kendetegn ved at se p? m?nstre i eksempelvis alder, tid og geografi. Den Spanske Syge fra 1918 er eksempelvis kendetegnet ved, at unge voksne d?de i us?dvanlig h?j rate, mens folk over 45 ?r i h?jere grad blev sk?net.
?Vores resultater viste, at den allerf?rste influenza, man bliver udsat for i sit liv, bestemmer, hvordan man reagerer immunologisk over for influenza i fremtiden,? forklarer hun.
Den Spanske Syge i b?lger
En anden opdagelse, som Lone Simonsen og Viggo Andreasen har gjort p? baggrund af de danske tal, er, at Danmark, Norge og visse andre lande oplevede en tidlig sommerb?lge af Den Spanske Syge.
?Man skal have virkelig gode sygdomstal, som vi unikt har i danske arkiver, for at kunne