4 RUC-forskere f?r millionbevillinger til deres projekter
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt midler til forskningsprojekter p? tv?rs af de videnskabelige hovedomr?der. Blandt modtagerne er fire forskere fra 真人线上娱乐 Universitet, som hver modtager cirka tre millioner kroner.
Det drejer sig om lektor i dansk Sune S?nderberg Mortensen, sociolog og adjunkt Hakan Kalkan, lektor i Arbejdsliv Agnete Meldgaard Hansen og lektor i internationale udviklingsstudier Somdeep Sen.
Sprogbrug i retssager om voldt?gt
Sune S?nderberg Mortensen skal unders?ge sprogbrugen i retssager om voldt?gt. Projektet skal give indblik i de sproglige-retoriske greb anklagerne og forsvarsadvokaterne bruger for at overbevise retten.
De fleste retssager om voldt?gt handler nemlig ikke om, hvem der gjorde det, men om hvorvidt det der skete, var voldt?gt eller samtykkebaseret sex. Der er sj?ldent andre f?rsteh?ndsvidner end de involverede selv, og derfor b?rer sagerne ofte pr?g af p?stand mod p?stand – to forskellige mundtlige udl?gninger af et h?ndelsesforl?b.
S? hvad er det, der g?r, at dommerne finder den ene udl?gning mere overbevisende end den anden? LingCoRT-projektet unders?ger det sp?rgsm?l fra et sprogligt perspektiv. Projektet har f?et unik adgang til at lydoptage advokaternes afslutningstaler i en r?kke danske voldt?gtssager og vil derigennem skabe systematisk (og fuldt anonymt) indblik i de sproglige-retoriske greb, anklagerne og forsvarsadvokaterne bruger for at overbevise retten og underminere modpartens fort?lling.
Utryghed i udsatte boligomr?der
Hakan Kalkan skal klarl?gge de sociale effekter, der kan opst?, n?r kriminelle grupper opholder sig i det offentlige rum ved udsatte boligomr?der. Selvom emnet har politisk bev?genhed, ved man forskningsm?ssigt meget lidt om effekterne i en europ?isk kontekst.
I USA viser forskningen alvorlige og forskelligartede effekter, men vi ved ikke, om det samme g?r sig g?ldende i fx en dansk kontekst. Skaber grupperne fx utryghed blandt beboerne, s? man g?r mindre brug af det offentlige rum eller holder sine b?rn v?k fra omr?derne?
Projektet sigter mod at klarl?gge effekterne igennem etnografisk feltarbejde og dybdeg?ende interviews med beboere og ansatte p? lokale institutioner. Interviewene vil fokusere p? beboernes og de ansattes erfaringer med, forst?elser af og sociale reaktioner p? tilstedev?relsen af kriminelle grupper.
Hvordan skaber man v?rdig ?ldrepleje?
Agnete Meldgaard Hansen skal unders?ge, hvordan man fors?ger at forbedre kvaliteten af omsorgsarbejde i den danske ?ldrepleje. Hun vil udforske, hvordan begrebet v?rdig ?ldrepleje forst?s og skabes i praksis og se n?rmere p? de udfordringer og sp?ndinger, der kan opst? i processen.
Mange velf?rdsstater befinder sig i dag i en omsorgskrise, hvor kvaliteten og omfanget af offentlige omsorgstilbud kommer til kort i lyset af aldrende befolkningers voksende omsorgsbehov og den omfattende mangel p? arbejdskraft i sektoren. Denne krise er veldokumenteret, men vi ved ikke nok om de tiltag, der g?res for at modvirke den.
DIGNICARE-projektet vil derfor bidrage med ny viden ved at unders?ge fors?g p? at forbedre kvaliteten af omsorg og omsorgsarbejde i den danske ?ldrepleje. Her fors?ger man under overskriften ’v?rdig ?ldrepleje’ at forbedre omsorgen gennem en r?kke forskellige tiltag.
Gennem udvikling af nye teoretiske forst?elser af v?rdighed som ’koreografier’, og etnografiske studier af to typer tiltag til at fremme v?rdig ?ldrepleje – styrket relations-faglighed og st?rre kontinuitet i plejen – udforsker DIGNICARE-projektet, hvordan v?rdig ?ldrepleje forst?s og skabes i praksis.
Diaspora-hindunationalisme i Sydafrika
Somdeep Sen skal unders?ge, hvordan diaspora-nationalisters politiske bevidsthed og handlinger er formet af politiske og sociale forhold i det land, hvor de bor. Diaspora betyder folkegrupper, som har taget ophold uden for f?drelandet, og som knyttes sammen via deres f?lles relationer til dette lands kultur eller religion. Konkret vil projektet have fokus p? diaspora-hindunationalisme i Sydafrika.
Baggrunden for projektet er den stigende bekymring over den voksende globale radikale h?jrefl?j, personificeret i autokratiske ledere som Modi, Trump og Erdogan. Nationalistiske diaspora-grupper har v?ret vigtige for disse lederes globale strategier, da diasporiske politiske handlinger underst?tter illiberale politiske dagsordener i "hjemlandet" og skaber et mere tolerant milj? for s?danne dagsordener i global politik.
Projektet fokuserer p?, hvilken indflydelse det land, hvor diasporagrupper befinder sig, har p? karakteren af og form?let med deres nationalisme. For at besvare dette sp?rgsm?l vil projektet unders?ge, hvordan diaspora-nationalisters politiske bevidsthed og handlinger er formet af politiske og sociale forhold i det land, hvor de bor.