Afsked med RUC - tale af Tove Kruse
Efter 47 ?r p? RUC - 5 ?r som studerende og 42 ?r som ansat - er RUC alt for stor, alt for mangfoldig, alt for meget sig selv til at sammenfatte og karakterisere p? nogen meningsfuld m?de.
S? derfor kun et enkelt nedslagspunkt fra RUC’s UR-tid; jeg kom til RUC i 1974 efter at have taget bifag i dansk p? KU. Jeg l?ste dansk og historie p? RUC fra 1974-79, og jeg har aldrig l?rt s? meget, som jeg l?rte i de 5 ?r, hverken f?r eller siden. Jeg l?rte f?rst at t?nke systematisk og at studere p? RUC og to afg?rende ingredienser i den proces var 1. marxismen og 2. i s?rdeleshed det problemorienterede projektarbejde.
Marxismen f?rst: den var sv?r at tilegne sig; jeg svedte mange timer over de centrale tekster, men den var vidunderlig – en p? sine egne pr?miser modsigelsesfri teori om alt, om alle samfundets niveauer, deres hierarkiske ordning, deres indbyrdes afh?ngighedsforhold, en teori om hvad mennesket er for en st?rrelse og ikke mindst en teori om historien, hvad der betinger dens udvikling og hvad dens endem?l er. Alt blev struktureret og ordnet, alt kunne forst?s og analyseres med udgangspunkt i denne magel?se teori om alt. Og det blev det. Hvert semester skulle der laves et og kun et projekt, der var ingen kurser. Og vi arbejdede s? blodet spr?jtede, producerede projekter p? adskillige hundrede sider – og f?rste del var gerne en laaang indf?ring i den variant af marxismen, som gruppen abonnerede p?. Derefter kom analysen af projektets problem og empiri.
Kernen er rigtig, og at det er det, der altid har gjort og stadig g?r RUC til noget s?rligt.
At teori og empiri ikke altid hang lige godt sammen blev gennem ?rene et tiltagende problem, og for mig kn?kkede tr?den i 1979, hvor jeg var ude at interviewe den gamle bryggeriarbejder Alfred ifm. med mit speciale om eksemplariske, revolution?re l?reprocesser blandt bryggeriarbejdere, som RUC’s bryggerigruppe afholdt. Alfred forklarede mig, hvorfor det var hans erfaring, at n?r det gik godt for kapitalen, s? gik det ogs? godt for arbejderne. Han havde alts? desv?rre ikke forst?et l?reprocessernes revolution?re budskab, men mens jeg lyttede til, hvad han sagde, stod det lysende klart for mig, at den mand havde ikke nogen ’falsk bevidsthed’, og at han havde ikke brug for nogen intellektuelle kadrer til at hj?lpe sig med at forst? sin samfundsm?ssige placering og opgave. Tv?rtimod. S? faldt korthuset. Min marxisme st?dte p? grund, da den m?dte virkeligheden – og det var endnu mere l?rerigt at forlade marxismen end det havde v?ret at tilegne sig den.
Men jeg l?rte noget, jeg aldrig senere har glemt; Jeg kan genkende alle former for teorier om alt travet; p? reduktionismen, p? forestillingerne et ’sidste instans’, som menneske og samfund kan reduceres til uanset om det er ?konomi, klasse, k?n, race, seksualitet eller hvad det nu er, der udpeges som ’i sidste instans’. Jeg kan genkende de mange variationer af ideerne om falsk bevidsthed hos de samfundsm?ssige akt?rer, og ikke mindst det totalit?re, det moraliserende og idealiserende Gutmensch. Der er ikke noget i vejen med reduktionistiske teorier om alt, s? l?nge man opgiver dem, n?r man opdager, at de ikke passer med virkeligheden. Alt det l?rte jeg p? RUC i 70’erne. Ikke s? ringe.
Jeg l?rte ogs? noget andet; at det problemorienterede, deltagerstyrede projektarbejde er den suver?nt bedste m?de at tilegne sig viden p?, at blive klogere p?. P? KU havde jeg besvaret opgaver, andre stillede, ligesom i gymnasiet. P? RUC l?rte jeg at fors?ge at svare p? selvdefinerede, relevante problemer. Det var endnu mere magel?st end marxismen. Arbejdet med at identificere og begrunde et relevant problem, at diskutere kriterier for et problems relevans, at tilegne sig tilstr?kkelig viden til at kunne lave en kvalificeret problemformulering var helt nyt for mig.
Derefter kom s? n?ste skridt. Hvordan svarer vi bedst muligt p? det, vi sp?rger om? Hvilken empiri er den mest relevante? Hvor findes den? Er den tilg?ngelig? Hvor omfattende er den? Hvad kan vi h?ndtere? Hvordan sk?rer vi den til? Og findes der relevant teori og begreber, der kan berige vores evne til at svare p? vores sp?rgsm?l? Hvilke teorier og begreber? Hvor kommer de fra? Hvad har de hidtil vist sig at kunne? Hvordan kan vi konkret bruge dem? Derefter analysen; den evige pendling mellem teori og empiri, arbejdet med at undg? at st?de p? grund p? de to bredder, hvor enten empirien bare illustrerer teorien eller teorien ingen reel relevans har for selve analysen. Og s? konklusionen; Hvad kan vi svare det sp?rgsm?l, som er arbejdets r?de tr?d.
Det var kernen i det jeg l?rte p? RUC i 70’erne, og det har v?ret kernen i mit arbejde lige siden, ikke mindst som vejleder. At v?re vejleder for studerende, der var sultne og videbeg?rlige har v?ret det bedste p? RUC; at hj?lpe med at indkredse problemfelter og lave problemformuleringer, at diskutere teori og empiri og deres indbyrdes relation, at hj?lpe studerende med at svare bedst muligt p? deres relevante sp?rgsm?l – det har v?ret den r?de tr?d, det b?rende element, det bedste.
Guderne skal vide, at det ikke er blevet nemmere med ?rene. Projektarbejdet er langt fra altid en dans p? roser. Da jeg studerede i 70’erne skulle vi lave 1 projekt pr. semester, der var ingen kurser, n?sten ingen strukturelle bindinger og begr?nsninger, langt de fleste studerede p? fuld tid, husene var altid fulde af mennesker, en fuldtidsansat l?rer havde 2 grupper pr. semester (og ingen kurser og ingen publiceringskrav), der var fuld sekret?rhj?lp i hvert hus, osv. Ressourcerne fl?d i rigelige m?ngder og friheden var enorm. Det var en blanding af slaraffenland og det vilde vesten.
Undervejs mellem 70’erne og nutiden er der sket mangt og meget med projektarbejdet p? RUC. Der er indf?rt mange bensp?nd, der har vanskeliggjort projektarbejdet; tiden til projektarbejdet er halveret, nu skal projektarbejdet konkurrere med kurserne om de studerendes arbejdsindsats, som er reduceret betragteligt. De studerende arbejder ikke mere p? fuld tid, m?ske n?rmere p? halv tid, n?r det er v?rst. En l?rer p? fuld tid har ikke mere 2 grupper at koncentrere sig om pr. semester, men X antal grupper sidel?bende med Y kurser. Uddannelsesstrukturen bestemmer, hvem der m? arbejde sammen med hvem om hvilke problemstillinger, og studieordningernes?tter rammer for indholdet. Projektarbejdet er blevet indhegnet, formaliseret og instrumentaliseret p? mange m?der af mange forskellige grunde.
Men det ?ndrer ikke ved, at kernen er rigtig, og at det er det, der altid har gjort og stadig g?r RUC til noget s?rligt. Det passer ikke, at det deltagerstyrede, problemorienterede projektarbejde nu findes over alt i uddannelsessystemet. Det er stadig kun p? RUC, at man som studerende kan formulere et problem, som man kan bruge halvdelen af sin arbejdstid p? at svare p? i dialog med medstuderende og en kvalificeret vejleder. Det er RUC’s kronjuvel og arves?lv. Det var det i 70’erne, og det er det stadig.
Fra mig skal der lyde tak for RUC, for urtiden, for 47 ?r med arves?lvet og de bedste ?nsker for RUC’s fremtid.