| Nyhed

Cigaretskod udleder giftige kemikalier i havmilj?et

Ny forskning viser, at det ikke er selve filtrene fra cigaretter, men de kemikalier, de indeholder, der er det st?rste problem for havmilj?et, skriver Monica Hamann Sandgaard, ph.d.-studerende ved 真人线上娱乐 Universitet, Annemette Palmqvist, ph.d. og prodekan ved 真人线上娱乐 Universitet og Kristian Syberg, lektor ved 真人线上娱乐 Universitet i en artikel hos Forskerzonen.
Cigaretskodder i sandet
Foto: Colourbox

Denne artikel har v?ret bragt hos Forskerzonen den 19. januar.

Hvis du g?r en tur p? stranden og vender blikket mod jorden, er der stor sandsynlighed for at f? ?je p? et cigaretskod.

Mange studier (eksempelvis dette) og overv?gningskampagner konkluderer, at cigaretskoddet er den antalsm?ssigt mest almindeligt forekommende plastforurening i naturen, b?de i Danmark og internationalt.

Inden for MarinePlastic viser studier lavet af vores kollegaer, at skod prim?rt smides p? befolkede strande, og derfra kan skod risikere at skylle ud i havet og aflejres i havbunden.

Cigaretfilteret er fremstillet af en s?rlig plasttype, cellulose-acetat, og selv om materialet ganske vist ikke er helt s? langsomt nedbrydeligt som mange andre plastmaterialer, s? m?les nedbrydningstiden i m?neder til ?r for cigaretfiltre, som ender op i naturen.

P? verdensplan produceres der et sted mellem ?-1 mio ton cellulose-acetat til cigaretfiltre om ?ret.

S? selv om det enkelte skod er sm?t og m?ske virker ubetydeligt, udg?r henkastning af cigaretskod alts? et v?sentligt bidrag til plastforurening af naturen.

I et nyt studie, som er accepteret til publikation i tidsskriftet Environmental Science and Technology, har vi set p?, hvilke effekter forurening med cigaretskod har p? dyrelivet, der lever p? havbunden.

Til vores overraskelse fandt vi, at det ikke er selve skoddet, der er det st?rste problem. Herunder udfolder vi vores resultater, og hvad vi kan g?re for at mindske forureningen med cigaretskod.

Men f?rst m? vi lige rundt om en meget speciel orm, som er n?glen til alle vores resultater.
 

En lille orm kan fort?lle en vigtig historie

Netop fordi cigaretskod findes i s? stort omfang i milj?et, besluttede vi os for at foretage et langtidseksperiment p? en lille marin b?rsteorm ved navn Capitella teleta.

Capitella teleta lever stort set hele sit liv nedgravet i havbundens mudder (sediment).

Dagligt indtager ormen mange gange sin egen v?gt i mudder, hvorfra den udvinder det organiske materiale, den lever af. Dyr, der p? den m?de anvender sediment som kilde til f?de, kalder vi sediment-?dere.

Den sidder med hovedet f? centimeter nede i sedimentet og halen ovenfor og gnaver sig gennem sedimentet, mens den samtidig l?gger sin aff?ring p? overfladen.

Den transporterer dermed sedimentpartikler fra hovedet gennem tarmen, hvor den del af sedimentet, som ikke kan absorberes i tarmen, pakkes til sm? pakker og sendes videre op til halen – n?sten som et lille bitte transportb?nd.
 

B?rsteorm med sedimentpakker
B?rsteormen Capitella teleta. De mange sorte, ovale klatter er uford?jede sedimentpakker, som er p? vej gennem ormen. (Foto: forfatterne)

Studie med b?rsteorme

B?rsteormene i dette studium blev eksponeret til mikroplastpartikler fra r?gne og ur?gne cigaretfiltre. Partiklerne blev tilsat til det sediment, som ormene boede i og spiste af gennem hele studiet. Billederne viser de ur?gne (?verst) og r?gne (nederst) filtre inden nedbrydning til partikler, pulver af mikroplastpartikler produceret af filtrene samt et eksempel p?, hvordan partiklerne ser ud under mikroskop. For b?de r?gne og ur?gne filtre brugte vi en milj?realistisk koncentration af cigaretfiltre samt en koncentration, som var 100 gange h?jere end denne. Desuden havde vi en kontrolbehandling, hvor der ikke var tilsat partikler til det sediment, ormene boede i. (Fotos: Monica Hamann Sandgaard)

B?rsteormeeksperiment

Figuren til venstre viser, at unge orme har d?rligere v?kst, n?r de eksponeres til partikler fra r?gede filtre i en h?j koncentration (orange s?jler), idet ormest?rrelsen efter 3 ugers eksponering er markant lavere sammenlignet med kontrol-ormene (bl? s?jle). Figuren til h?jre viser, at overlevelsen frem til den k?nsmodne alder er god for b?de kontrol-orme og i tre af mikroplastbehandlingerne. Men ingen orme overlever frem til, de bliver k?nsmodne, n?r de eksponeres for partikler fra r?gede filtre i h?j koncentration. Data er vist som gennemsnit og fejllinjerne (de lodrette sorte linjer) angiver standardafvigelser. (Grafikker: Sandgaard et al., (2023), i review.)

Se artiklen p? Forskerzonen for den fulde visning af grafikkerne.