Debat: Universiteterne skal hj?lpe flere unge til at v?re m?nsterbrydere
Debatindl?g bragt i Politiken 26. marts 2018.
De unge fra Bavneh?j Skole i K?benhavns Sydhavn, som Politiken skrev om i sidste uge, er ringere stillet end b?rn fra Hellerup.
?Hvis man ser p? to mennesker med samme f?rdigheder og samme karakterer, der ligner hinanden fuldst?ndig, s? sl?r familiebaggrund stadig rigtig voldsomt igennem?, siger sociolog Kristian Bernt Karlson til avisen.
Desv?rre har han ret, og han bakkes blandt andet op af ?konom og forskningschef Jan Rose Skaksen. I k?lvandet p? Rockwoolfondens nye rapport om uddannelse konkluderede han n?gternt, at det er tre karakterer v?rd at have for?ldre med en lang videreg?ende uddannelse.
At for?ldrenes akademikerbaggrund er 3 karakterpoint v?rd, betyder helt konkret, at for de b?rn, der har et karaktergennemsnit i gymnasiet mellem 6 og 7,9, og hvis for?ldre har en lang videreg?ende uddannelse, er det stort set den samme andel, der f?r en lang videreg?ende uddannelse, som for b?rn med over 10 i gennemsnit, men hvis for?ldre kun har en grundskoleeksamen. For?ldrenes uddannelse betyder alts? mindst lige s? meget som karaktererne.
Og det er faktisk v?rre endnu, for forskning viser, at undervisere er tilb?jelige til at give h?jere karakterer til dem, der ligner dem selv. Det g?lder i gymnasiet, men ogs? i folkeskolen, hvor talentet for matematik hos en 6. klasse-dreng, der larmer i timerne og har sv?rt ved at sidde stille, let overses. S? forskellen, som Jan Rose Skaksen taler om, er reelt endnu st?rre. Hvorfor betyder for?ldrenes uddannelsesniveau stadig s? meget for gymnasieelevernes fremtid i et land, hvor vi ellers er kendt for at v?re gode til at skabe lighed sammenlignet med mange andre lande.
Hvorfor er det stadig s? sv?rt at bryde den sociale arv?
(forts?ttes under billedet)
Jeg mener, at vi sover i timen. Vi sover p? tidligere tiders lighedsidealer, hvor det var talentet, der bet?d noget, ikke fars eller mors pengepung.
Og optagelsessystemet sk?vvrider mere, end vi er klar over, fordi det skaber yderligere fokus p? de karakterer, som i sig selv alts? forfordeler visse grupper.
Derfor kan en del af l?sningen v?re et nyt optagelsessystem til de videreg?ende uddannelser . Et overskueligt, f?lles optagelsessystem , der kunne fjerne noget af det voldsomme fokus p? at f? h?je karakterer i alle fag, og i h?jere grad l?gge v?gt p? kompetence i de mest relevante fag, s?dan at der er rum for fordybelse i gymnasiet. Og s? skal der v?re plads til at vurdere drivkraft og motivation, n?r vi optager p? universiteterne . P? den m?de undg?r vi ogs? modsat systemet i dag at tilskynde de studerende i gymnasiet til at frav?lge sv?re fag med risiko for lave karakterer.
Vi har ansvar for at sikre lige adgang til et uddannelsessystem, hvor det er talent og motivation, der skaber fremtiden, ikke forrang, elitedannelser eller spekulation i h?je karakterer. Det sociale ansvar handler ogs? om forskningen. I disse ?r er idealet at hente flest mulige private forskningsmidler og at samarbejde med virksomheder. Det er ogs? vigtigt, men hvis vi skal st?tte hele samfundet, er der brug for endnu mere dialog med de mange sm? og mellemstore virksomheder ude i landet.
Og lad os ikke glemme, at det er lige s? afg?rende, at universiteterne leverer forskning, der p? l?ngere sigt kan v?re med til at l?fte de mennesker, som ellers ub?nh?rligt efterlades p? bunden af samfundet. Forskning og udvikling inden for inklusion, b?rns udvikling og trivsel eller forskningsbaserede handlingsplaner mod misbrug og social mobning kan give stort ?konomisk afkast p? langt sigt, ud over de indlysende gevinster for samfundets funktion og borgernes velbefindende.
Vi er n?dt til at s?tte mere fokus p?, hvordan universiteterne, gymnasieskolen og folkeskolen l?fter vores sociale ansvar, samlet set.
Den sociale arv er helt essentiel for den polariseringskrise, vi ser i mange lande verden over. Flere bliver fattige, flere bliver isolerede fra samfundet, ogs? i Danmark, og situationen er langt v?rre i lande som Frankrig og England. Engl?nderne sakker voldsomt bagud sammenlignet med Danmark, n?r man taler om social mobilitet, og de engelske universiteter oplever en krise, som i de sidste ti ?r har f?et dem til at arbejde med mere inkluderende optag og bedre kontakt til deres omverden.
Hvis vi ikke tager problematikken alvorligt i Danmark, risikerer vi at bidrage til en voksende polariseringskrise ogs? her i landet. Den sociale arv og uligheden er en trussel i forhold til fred og sammenh?ngskraft i samfundet.
Uddannelse og universiteter handler ikke bare om flotte, tekniske fremskridt. Vi skal kunne uddanne, og vi skal kunne finde det talent, der er i alle samfundslag, for ellers er vi med til at uddybe kl?ften i samfundet. Alle skal ikke v?re akademikere, men alle skal have lige muligheder - hvad enten det g?lder dr?mmen om en karriere som t?mrer, journalist, landmand eller l?rer.