Den offentlige samtale styres i stigende grad af data og dem, som ejer algoritmerne

Brugerne har v?nnet sig til, at n?r de ?bner for sociale medier som Instagram og Facebook, f?r de et feed, der er tilpasset netop dem p? baggrund af deres adf?rd og interesser.

Selvom den brug af algoritmer til at m?lrette indhold til den enkelte bruger kritiseres for at skabe ekkokamre og filterbobler og derigennem polarisere offentligheden, er flere traditionelle medier begyndt at anvende algoritmer til ogs? at tilpasse deres indhold til brugernes individuelle adf?rd.

I februar 2024 lancerede Jyllands-Posten en ny forsidealgoritme, hvor mediet fors?ger at lave en algoritme, der kombinerer b?de brugeradf?rd og journalistisk, redaktionel v?gtning af indholdet. Og i efter?ret indf?rte DR et login til streaming af tv, s? DRTV blev tilpasset den enkelte bruger. For nylig har TV2 Fyn valgt at droppe den klassiske forside p? mediets hjemmeside og har i stedet ladet sig inspirere af, hvordan brugerne agerer p? sociale medier som Facebook, Instagram og TikTok.

Men hvad betyder algoritmernes indtog i de traditionelle medier for journalistikken? I forskningsprojektet DATAPUBLICS, som netop er afsluttet i 2024, har forskerne unders?gt, hvordan dataficeringen p?virker journalistikken og mediernes rolle i den offentlige, demokratiske samtale. Projektets leder er professor Jannie M?ller Hartley fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab p? 真人线上娱乐 Universitet.

¡±Vi ser, at algoritmerne og den personlige tilpasning p?virker str?mmen af information i det offentlige rum, b?de n?r det g?lder de sociale medier og de klassiske medier. I det lange l?b kan man frygte en individualisering af offentligheden i en s?dan grad, at vi ikke form?r at tale sammen p? tv?rs af samfundsgrupper,¡± siger Jannie M?ller Hartley.

Sv?rt at indbygge journalistiske v?rdier i en algoritme

Flere af medierne er opm?rksomme p? udfordringerne ved algoritmer som dem, de sociale medier anvender. Nogle medier som eksempelvis Jyllands-Posten fors?ger at indbygge en journalistisk vurdering og en v?rdi for v?sentlighed i algoritmerne.

Men det kan v?re en sv?r ?velse. Det kan v?re sv?rt at give v?sentlighed en objektiv talv?rdi, fordi v?rdierne er relationelle. En nyhed kan have stor v?sentlighed p? en dag, hvor den ikke skal konkurrere med andre nyheder, men falder nyheden p? samme dag som eksempelvis et folketingsvalg, har den m?ske ikke samme v?rdi.
 

Medier lever af trafik og eksponering

Ved at bruge data og algoritmer fors?ger medierne at ramme flere brugere og mere m?lrettet blandt andet for at opveje et tab af annonceindt?gter. Ligesom de sociale medier har haft held med.

Men medierne risikerer at binde sig til tech-giganterne, der tilbyder kode, platforme og cloud-l?sninger, n?r personaliseringsalgoritmerne skal bygges. Algoritmerne bygges ind i de sprogmodeller, der skal l?se, forst? og behandle tekst, men det er ogs? prim?rt tech-giganterne, der ejer sprogmodellerne.

¡±Meget f? medier har r?d til at udvikle egne sprogmodeller, s? tech-giganterne f?r en infrastrukturel magt over informationsstr?mmene, som g?r vores klassiske medier enormt s?rbare,¡± siger Jannie M?ller Hartley.

De store tech-virksomheder skruer hele tiden p? algoritmerne, og n?r de eksempelvis g?r det sv?rere at dele nyhedsartikler, presser det de traditionelle medier, som s? m? justere. Det samme sker, n?r Google for nyligt i et fors?g fjerner visse organisationer og nyhedssider fra deres s?gningsresultater.

¡±B?de s?gning og sociale medier har stadig en enorm indflydelse p?, hvordan borgere f?r adgang til information, og n?r chatrobotter bliver den foretrukne m?de at s?ge information, og vi ikke har mulighed for at verificere eller kildetjekke den info, s? risikerer vi, at den offentlige samtale drukner i p?stande og falske nyheder,¡± forklarer Jannie M?ller Hartley.