Det gr?nlandske paradoks

Gr?nland er et af de steder i verden, hvor klimaforandringer er mest tydelige. Indlandsisen smelter. Klimaforandringerne er en global udfordring, men lige netop i Gr?nland er billedet ikke kun entydigt negativt.

Som led i et st?rre, internationalt forskningsprojekt har lektor Lars Jensen sammen med kollegerne ph.d.-studerende Astrid Andersen og lektor Kirsten Hveneg?rd-Lassen fra 真人线上娱乐 Universitet bl.a. set p?, hvordan klimaforandringer og turisme spiller sammen i Gr?nland.

Turister tager til Gr?nland for ved selvsyn at se klimaforandringerne, men n?r de eksempelvis st?r i Ilulissat og ser enorme isbjerge br?kke af gletsjeren og glide ud i vandet, er det i sig selv ikke et bevis p? klimaforandringer.

?De ser s?dan set et naturligt f?nomen, for gletsjere har altid smidt isbjerge ud. Man kan forst? klimaforandringernes indvirkninger, hvis man ser p? dem over ?rtier, men man kan ikke se dem, n?r man st?r der. En guide kan fort?lle om klimaforandringerne, men n?r turisterne kigger p? gletsjeren, kan de ikke se, at den k?lver 80-100 kilometer l?ngere inde i fjorden, og de kan ikke se, at accelerationen er hurtigere,? fort?ller Lars Jensen.

Det betyder ikke, at klimaturisme ikke har en effekt.

?Turister, der har set gletsjeren k?lve i Ilulissat, tager formentlig hjem og er mere bevidste om klimaforandringerne, end da de tog afsted. Det er en informativt gearet oplevelsesturisme. Turisterne f?r nogle fort?llinger om klimaforandringer, og dermed kommer de til at fungere som en slags ambassad?rer, der kan fort?lle, at det er n?dvendigt, at der bliver gjort noget. Det kan godt v?re, de har f?et fortalt mere om klimaforandringer, end de egentlig har kunnet se, men de har f?et det fortalt p? det rigtige sted,? lyder det fra lektoren.

Men for?gelsen af klimaturister kan ogs? have negative effekter, for krydstogtskibe sejler ind i farvande, som er enormt s?rbare over for forurening. Derudover er den ?konomiske gevinst m?ske ikke s? stor, som man kunne forvente. Lars Jensen peger p?, at krydstogterne ofte er med alt betalt, og at indk?bsmulighederne desuden er begr?nsede i mange af de gr?nlandske byer.

?N?r skibene l?gger til ved sm? kystbyer i Gr?nland, kunne man m?ske t?nke, at det er positivt, fordi turisme skaber ?konomi. Men det er ikke alle unders?gelser, der viser den effekt ved turisme. Sp?rgsm?let er, hvor mange penge der reelt bliver lagt i den lokale bygd, hvor skibet l?gger til,? siger han.
 

B?de muligheder og problemer

I det hele taget er der mange paradokser i forholdet mellem Gr?nland og klimaforandringerne, for selvom klimaforandringerne kan se dystre ud p? globalt plan, er udsigterne isoleret set ikke s? m?rke for Gr?nland, selvom forandringerne s?tter deres tydelige spor.

Eksempelvis h?ver den gr?nlandske landmasse sig, efterh?nden som isen smelter, fordi isen vejer tungt. Det betyder ogs?, at man vil kunne udvinde ressourcer p? steder, hvor man ikke ville kunne udvinde ressourcer f?r. Derudover kan Gr?nland m?ske blive et knudepunkt for containertrafik, hvis Nordvestpassagen langs Nordamerikas nordlige kyst bliver isfri i l?ngere perioder end hidtil, for s? bliver sejlruten mere farbar og attraktiv.

?Klimaforandringerne giver paradoksalt nok nogle ?konomiske mulig