Forenklede fort?llinger om klimaproblemer skygger for l?sninger
Tr?er er gode for milj?et, ?rkenomr?der er for t?rre, og oversv?mmelser er d?rlige.
Det er tre eksempler p? forenklende fort?llinger om milj?- og klimaproblemer, som m?ske ikke er decideret forkerte, men de kan blive s? toneangivende, at de kommer til at skygge for andre fort?llinger, som ogs? fortjener vores opm?rksomhed.
Det er et tema, som er g?et igen i flere af lektor Mette Fog Olwigs forskningsprojekter, hvad enten de har handlet om forhold i Ghana i Vestafrika, Tanzania i ?stafrika eller Vietnam i Syd?stasien.
Et eksempel er synet p? tr?er. Det er en udbredt praksis at fors?ge at l?se visse klimaproblemer ved at plante tr?er. Men tr?er er langt fra et ubetinget gode for milj? og klima.
?Der er mange forskellige tr?sorter med forskellige egenskaber, men der er en fremtr?dende fort?lling om, at hvis bare man planter tr?er, s? har man gjort noget godt. Og s? kan man i ?vrigt slippe af sted med n?sten hvad som helst,? fort?ller Mette Fog Olwig.
Det har hun set i Tanzania, hvor man har etableret plantager bl.a. med en begrundelse om, at det gavner milj?et.
Men p? visse plantager har man f.eks. plantet eukalyptustr?er, som er meget brandfarlige, kan udpine jorden og medf?re vandmangel, da de suger store m?ngder vand.
Til geng?ld vokser eukalyptustr?er hurtigt og producerer masser af tr?. Tr?erne er derfor mere ?konomisk rentable for investorerne, end de er milj?venlige.
Desuden er der en r?kke initiativer – blandt andet i FN-regi – hvor der bliver udbetalt penge for hvert tr?, der bliver plantet, fordi tr?er binder karbon og derfor kan v?re med til at modvirke udledningen af CO2. Men det er kompliceret og kr?ver enorme ressourcer at bed?mme initiativernes egentlige effekt p? CO2-budgettet.
S?danne tr?plantningsprojekter kan medf?re, at lokalbefolkningen afsk?res fra at bruge skoven, som ellers kan v?re livsn?dvendig for dem. I andre tilf?lde har man plantet tr?er i omr?der, hvor der ikke tidligere var tr?er, hvilket betyder, at lokalbefolkningen ikke kan bruge jorden til andre form?l.
?P? den m?de betaler lokalbefolkningen for de riges overforbrug, alt imens initiativerne s?lges som noget godt for milj?et,? forklarer Mette Fog Olwig.
Fort?llinger kan tjene et form?l
Fort?llingerne om klimaproblemer balancerer ofte mellem at v?re for komplicerede og for forenklede. Hvis fort?llingerne bliver for komplicerede, kan det f?re til handlingslammelse, men ofte ender man i den anden ende af spektret.
?Milj?- og klimaproblemer beskrives ofte p? en forenklet m?de, der ignorerer mere komplekse sammenh?nge. Det kan v?re et stort dilemma for forskere, for de ved godt, at problemerne er mere komplicerede, men ofte har eksempelvis politikere brug for nogle enkle pejlem?rker for at kunne handle, og det betyder, at andre forklaringsmodeller bliver overskygget,? fort?ller Mette Fog Olwig.
Indimellem ligger der en dagsorden bag at fastholde en forenklet fort?lling.
?Det er ikke n?dvendigvis selve de forenklende fort?llinger, der er problemet, men de kan blive s? dominerende, at det kan v?re sv?rt at forholde sig kritisk til dem. Man glemmer, at de er forenklinger. Men der kan ogs? v?re visse grupper, som har en interesse i at fastholde en bestemt fort?lling, fordi den tjener et form?l. Det kan eksempelvis dreje sig om en regering, som kan holde fast i en nem og billig l?sningsmodel, det kan v?re en ngo, som foretr?kker et m?l, der kan opn?s relativt let, eller det kan v?re virksomheder med ?konomiske interesser,? siger hun.
Oversv?mmelser p? godt og ondt
Mette Fog Olwig har lavet et andet projekt i Nordghana, hvor tr?er ogs? bliver fremh?vet som en l?sning p? milj?problemer.
Her er fort?llingen, at flere tr?er fremmer regnm?ngden og dermed modvirker den ?rkendannelse, der efter sigende skulle v?re for?rsaget af, at lokalbefolkningen har f?ldet for mange tr?er og generelt misbrugt naturen.
?Denne fort?lling er s? dominerende, at selvom der videnskabeligt er blevet sat sp?rgsm?lstegn ved den, og selvom omr?det ogs? oplever problemer med oversv?mmelser, h?rer man igen og igen fra b?de myndigheder, lokalbefolkning og ngo’er, at l?sningen p? milj?problemerne i omr?det er at plante flere tr?er. Det er en let l?sning, fordi den l?gger ansvaret over p? lokalbefolkningen,? fort?ller forskeren.
Den dominerende fort?lling om ?rkendannelse betyder, at der ikke er ?je for de s?rlige problematikker, der opst?r pga. for meget regn.
I Vietnam, som Mette Fog Olwig ogs? har besk?ftiget sig med, er problemstillingen til geng?ld n?rmest den omvendte.
Det fremh?ves ofte, at Vietnam er meget p?virket af klima?ndringerne i form af oversv?mmelser. Men dele af landet har altid v?ret meget v?de, og periodiske oversv?mmelser spiller faktisk en vigtig rolle.
?Visse steder i Vietnam kan det blive et problem med for mange mus og insekter i markerne, manglende n?ringsstoffer og nedsat fiskerimuligheder, hvis der ikke er oversv?mmelser,? siger Mette Fog Olwig.
T?nk kritisk
De overskyggende fort?llinger har et st?rkt greb om verdenssamfundet fra overnationale organisationer til lokalt niveau.
?En fra Verdensbanken og en lokal bonde fort?ller ofte den samme historie,? forklarer Mette Fog Olwig.
Derfor kan det v?re sv?rt at justere den enkelte fort?lling, s? den ikke rammer sk?vt.
?Man bliver nemt vildledt af forenklinger og fristet af den lette version. Men vi skal t?nke kritisk og udforske, hvilke motiver der kan ligge bag den dominerende fort?lling, og pege p? alternative fort?llinger og l?sningsmodeller,? siger hun.
Flere artikler om forskning: ruc.dk/rubrik