Forskere: Tangskove leverer relevant bidrag i det globale kulstofkredsl?b
Et nyt internationalt studie viser, at verdens tangskove leverer et relevant bidrag til kulstoflagring i havet.
Studiet er netop publiceret i Nature Geoscience, og det viser, at verdens tangskove potentielt transporterer cirka 56 millioner tons kulstof til dybhavet hvert ?r, og at mellem 4 og 44 millioner tons af dette kulstof bliver tilbageholdt i mindst 100 ?r. Dybhavet d?kker i denne sammenh?ng over havdybder p? mere end 200-500 meter, hvor der er en relativt lille opblanding af vandmasserne.
”Resultaterne understreger, at tang b?r inkluderes i forst?elsen af det globale kulstofkredsl?b - hvilket vil sige cirkulationen af kulstof p? jorden - der endnu ikke indregner bidrag fra havbundens alger,” siger professor Dorte Krause-Jensen, Aarhus Universitet, som er en del af forskergruppen bag studiet.
Studiet omfatter b?de de unders?iske skove af store brunalger og de mindre skove af brunalger, der vokser i tidevandszonen langs verdens kyster. Disse habitater er blandt verdens mest produktive og er hotspots for biodiversitet i havet. Brunalgernes store produktion betyder ogs?, at de effektivt optager kuldioxid og indbygger det i deres biomasse, hvorefter en del af denne biomasse kan transporteres til og ender i dybhavets kulstoflager.
Studiet er ledet af Dr. Karen Filbee-Dexter fra Havforskningsinstituttet i Norge og University of 真人线上娱乐stern Australia. Det repr?senterer et stort internationalt forskningssamarbejde med dansk bidrag fra professor Morten Foldager Pedersen, 真人线上娱乐 Universitet, og professor Dorte Krause-Jensen, Aarhus Universitet.
Studiet ansl?r, at tangskovene eksporterer omkring 15 procent af deres produktion til dybhavet hvert ?r, hvor en mindre del af kulstoffet kan tilbageholdes i ?rhundreder. Transporten af kulstof, der er bundet i tang-biomasse til 200 meters dybde, svarer til 3–4 procent af havets samlede kulstof-tilbageholdelse.
Forskningsholdet brugte globale havmodeller til at f?lge tangens vej fra kysten til dybhavet. De sammenholdt transporttiden for denne rejse med tangens nedbrydningshastighed for at vurdere, hvor stor en andel af tangen, der potentielt ville kunne n? dybhavet, inden det var nedbrudt. P? den baggrund identificerede studiet ogs? globale hotspots for tangeksport til dybhavet. Det drejer sig typisk om omr?der, hvor udbredte tangskove vokser t?t p? kontinentalsoklen og dermed ligger t?t ved dybhavet.
”Tangskovene omkring Australien, USA, New Zealand, Indonesien og Chile er s?ledes blandt de st?rste bidragydere til kulstoflagringen i dybhavet, mens Danmarks og ?sters?ens tangskove spiller en begr?nset rolle i global sammenh?ng pga. kombinationen af begr?nset tangudbredelse og lang transportvej til dybhavet,” siger Morten Foldager Pedersen.
Mange af verdens tangskove oplever tilbagegang
Mens FN’s klimapanels (Intergovernmental Panel on Climate Change – IPCC) retningslinjer for nationale klimagas-regnskaber omfatter forvaltning af kystn?r vegetation i form af mangrover, strandenge og havgr?senge pga. deres bidrag til kulstofakkumulering i havbunden under habitaterne, er det samme ikke tilf?ldet for tang. Det skyldes blandt andet, at det er meget vanskeligt at opg?re en eventuel klimaeffekt af tangforvaltning. Storskala-?ndringer – tab og tilv?kst - i tangskoves udbredelse vil dog p?virke transporten og lagringen af kulstof fra tang.
Beskyttelse og genetablering af tangskove kan derfor potentielt yde et lille, men positivt bidrag til den globale kulstoflagring. Studiet understreger, at der under alle omst?ndigheder er behov for mere b?redygtig forvaltning af verdens tangskove, der mange steder oplever stor tilbagegang pga. eutrofiering, overfiskning og global opvarmning.
Studiet har titlen ’Carbon export from seaweed forests to deep ocean sinks’ og er publiceret i Nature Geoscience (doi-nummer: 10.1038/s41561-024-01449-7).