Forskning i verdensklasse

'Synspunkt' bragt i Sj?llandske Medier 4. januar 2018. 

Regeringen vil med sin nye forskningsstrategi g?re Danmark til ?en forskningsnation i den absolutte verdenselite?. Det lyder ambiti?st, men det er en vigtig del af forskningen at s?tte sig h?je m?l. I et vidensamfund m? forskningen have h?j prioritet, for hvordan skal vi ellers kunne forholde os til tiltagende klimam?ssige udfordringer? Hvordan skal vi som samfund ellers kunne tage beslutninger om investeringer i teknologi, byudvikling eller f?devarer, s? vi bidrager til det gode menneskeliv snarere end til fremmedg?relse og teknokrati?.

St?rk og trov?rdig forskning

Forskningen skal v?re s? st?rk og trov?rdig, at vi kan bygge vores politiske beslutninger p? den. Det vil ogs? sige, at den skal v?re uafh?ngig af ?konomiske interesser. Og at den skal v?re i stand til at se ud over det enkelte fags gr?nser og skabe helhedsorienteret forst?else. For store samfundsproblemer l?ses sj?ldent af ¨¦t fag alene. Derfor skal forskerne have rum og tid til fordybelse og til tv?rg?ende diskussion.

B?de universitetsfolk og politikere taler i disse ?r om forskning med gennemslagskraft (impact) - alts? forskning, der har betydning for samfundet.

Problemet er, at dialogen ofte munder ud i en diskussion om m?ling og dokumentation af denne betydning. Det er bl. a. problematisk, fordi store dele af den s?kaldte ?grundforskning? m?ske f?rst giver resultater, vi kan se, om 50 ?r. Det er for eksempel v?rd at huske, at vi i dag n?ppe ville have hverken internet, smartphones eller b?rbare pc'ere, hvis transistoren ikke var blevet opfundet af tre amerikanske grundforskere i 1948. I grundforskningen ved ingen pr?cis, hvad forskningen skal f?re til. Og det er netop pointen.

Verdens store udfordringer

Men det er vigtigt hele tiden at holde sig for ?je, at universiteterne ikke forsker for at t?lle antal publikationer eller for at producere rapporter. Vi forsker for at opn? vigtig viden og bidrage til at l?se verdens store udfordringer.

P? RUC l?gger vi stor v?gt p? forskningens og uddannelsernes relevans i forhold til samfundet. Det kan v?re i relation til klima og milj?, ?konomi, velf?rd, etik, politik eller historie.

Derfor har vi ogs? sat fokus p? arbejdet med FN's 17 verdensm?l og p? at formulere toprelevante kernesp?rgsm?l, hvis besvarelse kan flytte b?de samfundet og forskningen videre.

Det er ogs? et m?l for os, at forskning og uddannelse kan ske i t?t sammenh?ng. Det er der gode betingelser for, n?r de studerende arbejder projektorienteret. Det vil sige, at de tr?nes i netop at formulere sp?rgsm?l, som giver mening, b?de for den enkelte studerende, for samfundet og i relation til forskningen.Samarbejde med omverdenen

I dag er det vigtigt, at universiteter og universitetsstuderende samarbejder med deres omverden, med virksomheder, institutioner og organisationer.

Der er brug for, at forskning og uddannelse r?kker ud mod samfundet, hvad enten det er for at bidrage til renere natur, mindre bureaukrati, eller mere menneskev?rdig teknologi. Forskningen skal s?tte h?je m?l, internationalt s?vel som i dit og mit liv.

Det h?nger rigtig godt sammen med regeringens ambitioner for forskningen.

Godt nyt?r!