Homoseksualitet er blevet international v?rdipolitik

Det er Karin L¨¹tzen, der f?rst bem?rker det, mens vi sidder ved bordet i hendes lejlighed med de mange malerier og taler om, at homoseksualiteten er blevet s? accepteret, at det er blevet en international, politisk m?lestok.

?Nu regner det ¨C se der er regn gennem sol,? siger hun og ser over mod vinduet, hvor regndr?berne glitrer i solskinnet.

Det er den slags, regnbuer er skabt af. Vi er kommet s? langt, at der er dage, hvor selv himlen hylder homoseksuelle. Men det er langtfra tilf?ldet alle steder, og derfor er homoseksuelles rettigheder en af de m?der, nationer markerer deres identitet p? i forhold til det internationale samfund. Det s? vi fx under det nyligt afholdte Vinter-OL i Rusland, hvor kulturminister Marianne Jelved bar regnbuesymbolet i jakkereverset som en protest mod Vladimir Putins homolove.

?Homoseksuelle er n?rmest blevet gidsler i en kamp for at f? indf?rt menneskerettigheder alle vide vegne. Vi bruger behandlingen af homoseksuelle til at p?tvinge andre lande vores v?rdis?t og demokratiopfattelse.

Homoseksualitet er i dag s? accepteret i Vesten, at det er blevet en m?lestok for den ¡±rigtige¡± m?de at indrette samfund p?,? siger Karin L¨¹tzen, der er lektor p? Institut for Kultur og Identitet og forsker i homoseksualitetens historie.

Nogle af de mest homofobiske nationer finder man i Afrika, og da Ugandas parlament for nylig vedtog, at homoseksuelle handlinger kan straffes med livstid, truede Danmark og andre lande med at stoppe al n?dhj?lp til landet. P? den m?de er homoseksualitet g?et fra at v?re ugleset og skammeligt ¨C til at kampen mod diskrimination af
homoseksuelle medf?rer diplomatiske kriser p? allerh?jeste niveau; dette i et fors?g p? at accelerere en proces, som har taget over 150 ?r i Danmark, i Rusland og lande i Afrika, p?peger Karin L¨¹tzen.
 

B?l og brand

Karin L¨¹tzen har siden hun udgav hovedv?rket ¡¯Hvad hjertet beg?rer. Kvinders k?rlighed til kvinder 1825-1980¡¯ for 30 ?r siden v?ret en af de f?rende eksperter i homoseksualitetens historie.

Hendes forskning viser, hvordan homoseksuelles retsstilling langsomt er blevet forbedret, og hvordan accepten af homoseksuelle endnu langsommere er blevet st?rre. Det er den proces, vi kr?ver, at andre lander springer over, mener L¨¹tzen.

I Danske Lov fra 1683 kunne det, som man beskrev som ?omg?ngelse mod naturen?, straffes med, at de skyldige blev br?ndt p? b?let. Det var kun m?nd, der kunne straffes for den br?de.

?Br?den bestod i at have omgang mod naturen, hvilket betyder, at manden indf?rer sit forplantningsorgan i en legems?bning, der ikke f?rer til forplantning, og derfor kunne kvinder ikke have omgang mod naturen,? siger Karin L¨¹tzen.

Det var dog ikke retspraksis at kaste m?nd, der havde sex med andre m?nd p? b?let, og ved straffeloven af 1866 blev strafferammen mildnet, s? skyldige m?nd h?jst kunne id?mmes s?kaldt forbedringshusarbejde.

P? det tidspunkt begyndte b?de jurister og l?