Hvor mange liv reddede coronanedlukningerne egentlig?
Denne kronik har v?ret bragt i 'Politiken' den 11. marts 2025.
Det var en helt uh?rt situation, da landet lukkede ned 11. marts 2020 og begr?nsede mobilitet og fysisk samv?r med en ’pakke’ af restriktioner, der bl.a. indeholdt: lukning af restauranter, skoler og gr?nser, forsamlingsforbud, hjemmearbejde, hygiejneanvisninger og senere i pandemien ogs? maskebrug, massetests og kontaktopsporing.
Folketinget har bedt om en udredning af indsatsen mod covid-19. Virkede det? Var det pengene v?rd? Ville vi g?re det igen set i bagklogskabens knivskarpe lys?
Her vil vi vise, hvordan denne ’pakke’ virkede i sin helhed, mens sp?rgsm?let om de enkelte komponenters betydning er langt mere indviklet og m? henvises til mere akademiske studier.
I den danske debat har vi haft meget fokus p? ’det lykkelige Sverige’, og det er ikke nyttigt, hvis man vil forst? epidemiens mulige konsekvenser, for b?de Sverige og Danmark havde effektiv epidemikontrol p? baggrund af adf?rds?ndringer, som vi skal se. Vi skal lidt l?ngere ud i verden for at dokumentere, hvad der skete i lande, hvor myndighederne ikke fik lukket ned.
Faktisk viser det sig, at alle de vesteurop?iske lande, vi normalt sammenligner os med, forhindrede pandemien i at n? sit fulde omfang.
De n?rmeste lande med utilstr?kkelig epidemikontrol finder vi i ?steuropa. Indtil nu har det v?ret vanskeligt at arbejde med ?steurop?iske forhold, fordi landene havde en lav testaktivitet, hvilket umuligg?r anvendelsen af de traditionelle statistikker for antallet af positive tests og antal covid-d?dsfald.
I dag har vi imidlertid nye empiriske data, der viser, hvad der skete – ogs? i lande uden effektiv kontrol og stor testaktivitet. De nye data stammer fra serologiske unders?gelser (kortl?gning af forekomsten af antistoffer i blodpr?ver) og overd?delighedsberegninger. Disse data er af tekniske ?rsager f?rst blevet tilg?ngelige nu.
Vi vender senere tilbage til Sverige, som viser os en anden m?de at itales?tte og opn? social afstand p?, som vi m?ske kan l?re af.
Inden vi g?r til ?steuropa, vil vi skitsere, hvad vi ved fra hjemlige observationer. Pandemiens d?delige potentiale – som vi undgik herhjemme – kunne iagttages i fjernsynet tidligt i marts 2020, hvor byer i Norditalien var blevet taget p? sengen af den nye virus og gik i kn? med fyldte hospitaler og lighuse.
Nu ved vi fra serologistudier, at 60 procent af befolkningen i Bergamo blev smittet i den f?rste b?lge. Her var det omkring 0,5 procent af de smittede, som d?de, men med s? mange smittede p? en gang var effekten katastrofal.
Kunne katastrofen i Norditalien v?re sket i Danmark? Vi kan se af serologistudier og rapporterede covid-d?dsfald, at i Danmark d?de 0,5 procent af de smittede i f?rste b?lge ligesom i Bergamo. Men var over halvdelen af befolkningen i Danmark virkelig blevet smittet, hvis vi ikke havde reageret?
Det viser matematiske modeller ganske vist. Men vi kan i dag ogs? fremvise empirisk evidens for, at det ville v?re tilf?ldet.
Empirien kom med omikronb?lgen, hvor 70 procent af danskerne blev smittet i januar-marts 2022.
N?sten alle adf?rdsbegr?nsninger var oph?vet p? det tidspunkt, og den udbredte omikronsmitte skyldtes, at immunitet fra vaccine eller tidligere infektion ikke beskyttede mod infektion og mild sygdom, men stadig mod hospitalsindl?ggelse og d?d.
Studier viser, at omikronvarianten kun var lidt mere smitsom end den oprindelige Wuhan, s? en ukontrolleret Wuhan-epidemi ville have v?ret omtrent af samme omfang.
Der er med andre ord evidens for, at ca. to tredjedele af danskerne ville v?re blevet smittet i l?bet af pandemiens f?rste ?r uden nedlukning. Med 0,5 procent d?delighed svarer det til 21.000 d?dsfald i Danmark i f?rste b?lge. Dertil kommer, at vi i dag ved, at Danmark i det f?lgende ?r yderligere ville v?re blevet ramt af en alfab?lge og af reinfektioner inden vaccinernes ankomst.
Ovenst?ende er et groft overslag, som det kunne g?res i sommeren 2020. Nu fem ?r senere har vi bedre data til den slags og kan vise, hvad der skete i lande, som ikke lukkede ned. Fra serologistudier ved vi, hvor mange der blev smittet i de forskellige lande, og ud fra nationale d?dsstatistikker (alle d?dsfald, fordelt p? alder) helt frem til 2024 kan man nu mere akkurat bestemme landenes overd?delighed i pandemiperioden.
Overd?delighedsberegningerne er baseret p? tidsserieanalyser af mere detaljerede data (ugentlige d?dsfald per aldersgruppe) og kr?ver, at data ogs? er til r?dighed for ?rene efter pandemiens afslutning.
De forbedrede overd?delighedsberegninger og serologistudier viser samstemmende en enorm forskel p?, hvad der skete i ?st- og Vesteuropa. Serologistudier viser, at kun ca. 10-20 procent af vesteurop?erne var blevet smittet, inden vaccinerne blev tilg?ngelige i stort tal i sommeren 2021, mens tallet var ca. 60 procent for ?steurop?erne.
Hvor resten af Vesteuropa ligesom Danmark havde nedlukninger, som forhindrede en ukontrolleret epidemi, var situationen anderledes i mange ?steurop?iske lande. Her begyndte man med gr?nselukninger og andre tiltag, men i l?bet af efter?ret 2020 fik pandemien n?rmest frit l?b. Mange ?steurop?iske lande oplevede en pandemi, som ligner den, vi ville have set i Danmark uden nedlukningerne – eller som Bergamo oplevede i det tidlige for?r 2020.
Vi vil her fremh?ve to lande, Ungarn og Bulgarien, hvor vi nu har p?lidelige data for covid-19-overd?delighed. Tallene viser, at frem til juli 2021 var ca 0,45 procent af bulgarerne og 0,3 procent af ungarerne d?de af covid-19. I l?bet af hele pandemiperioden 2020-2022 d?de 1 procent af bulgarerne og ca. 0,6 procent af ungarerne af covid. Overd?deligheden i de vesteurop?iske lande er typisk kun en tredjedel af dette.
S? kunne man sp?rge: Var det ikke bare de ?ldste, som d?de, dem, som alligevel kun havde f? m?neder af livet tilbage? Det er sandt, at i Danmark ramte n?sten alle de 8.000 coronad?dsfald de ?ldste; gennemsnitsalderen var ~80 ?r. Men i andre lande, hvor smitten var omfattende, d?de ogs? de yngre.
I Ungarn for?rsagede pandemien tre store buler i overd?deligheden i l?bet af 2020-2021, og ikke kun blandt ?ldre: I aldersgrupperne 50-59 og 60-69 d?de hhv. 3.000 og 8.000. Da Ungarns alderssammens?tning ligner den danske, svarer det til 10.000 d?dsfald blandt voksne danskere i 50’erne og 60’erne, hvis vi havde ladet epidemien k?re frit. Samme billede ses i lande som Bulgarien og Rum?nien.
Bulgarien havde en kombination af utilstr?kkelig epidemikontrol efterfulgt af en lav vaccinetilslutning, og ca. 1 procent af befolkningen d?de af covid i l?bet af 2020-2022. Den h?je d?delighed skal ses i lyset af, at Bulgarien i efter?ret 2021 blev ramt af den dobbelt s? d?delige deltavirus. Ungarn havde ogs? mangelfuld epidemikontrol, men fik i 2021 en stor vaccinetilslutning og begr?nsede derved overd?deligheden til 0,6 procent af befolkningen.
N?r vi pr?senterer omfanget af den ?steurop?iske overd?delighed, bliver vi ofte m?dt med indvendinger om, at den h?je d?delighed kan forklares med d?rligere levevilk?r og derved en st?rre risiko for at d? af covid. Der er ikke meget bel?g for den p?stand i data: N?r vi ser p? risikoen for at d?, hvis man er blevet smittet, s? er den nemlig cirka 0,5 procent i alle lande med en aldrende population som i Europa.
Det samme er tilf?ldet i USA. Det er fortrinsvis omfanget af smitte, som afg?r, hvor mange der d?r. Den h?je d?delighed blandt 50-69-?rige h?nger antagelig sammen med manglende hospitalsbehandling. I denne gruppe blev overlevelseschancerne nemlig markant for?get, hvis hospitalsbehandling var tilg?ngelig. Men ville danske hospitaler have kunnet klare s? mange alvorligt syge?
Den hjemlige debat har i h?j grad fokuseret p? Sverige, hvor man m?ske f?r det indtryk, at svenskerne levede frit og lykkeligt og alligevel fik en mild epidemi: At Sverige ved sit eksempel viser, at alle andre overreagerede.
I marts 2020 greb de svenske myndigheder som bekendt situationen helt anderledes an. I de f?rste tre uger gjorde myndighederne ikke meget. F?rst omkring 1. april blev der bl.a. indf?rt forbud mod store forsamlinger; gymnasier og universiteter blev lukket, og ordlyden i anbefalingerne blev sk?rpet. Denne forsinkelse p? tre uger ses tydeligt i for?rets 5.000 covid-19-d?dsfald, mens vi i Danmark havde f?.
Senere blev graden af tiltag i Sverige meget lig den danske. Det kan ses i den internationale database over myndighedsforanstaltninger, Oxford Stringency Index. Af indekset fremg?r det, at efter forskellig start iv?rks?tter Sverige og Danmark n?sten samme niveau af tiltag fra medio april 2020 og under resten af pandemien.
Den vellykkede svenske kontrol ses i serologistudier, som viser, at kun 20 procent af svenskerne blev smittet op til sommeren 2021. Hvordan kan det mon v?re, at tilgangen til epidemih?ndteringen opleves s? forskelligt i de to lande?
Den v?sentligste forskel synes at v?re, at svenskerne fik anbefalinger og henstillinger, mens danskerne fik p?bud. Befolkningerne i de to lande reagerede nogenlunde p? samme m?de, og dermed opn?ede begge lande tilstr?kkelig social afstand til at holde epidemien under kontrol.
Den svenske pandemievaluering fremh?ver anbefalingsstrategien som et meget positivt aspekt af deres h?ndtering. At de svenske henstillinger virkede, kan man se p? Google Mobility Index, som viser ?ndringer i befolkningens kontaktm?nster, baseret p? hvordan mobiltelefonerne flyttede sig rundt.
Google-indekset viser, at svenske mobiltelefoner befandt sig mere i hjemmet under pandemien, end de gjorde tidligere – og at ?ndringen er af samme omfang som i Danmark. Eller sagt p? en anden m?de: Svenskerne var lige s? fysisk isoleret som danskerne og benyttede sig lige s? meget af distancearbejde.
To adf?rdsm?linger og et serologistudie viser samstemmende, at epidemien i Sverige var under kontrol, og at der blev opretholdt social afstand som i Danmark – efter den d?rlige start. Den store forskel ligger i, at svenskerne blev bedt om at blive hjemme, mens danskerne blev beordret til det. For smittespredningen er det selvf?lgelig uden betydning, om den sociale afstand opretholdes efter opfordring eller efter p?bud.
Myten om det ?bne Sverige er alts? opst?et, fordi vi i Danmark forveksler den bl?de svenske kommunikationsform med, at folk levede et friere liv. Og svenskerne betalte faktisk en pris for deres strategi: I l?bet af pandemiens f?rste ?r d?de ca. 14.000 svenskere af covid-19 i to store epidemier, sammenlignet med ca. 2.500 danskere. Om end prisen var beskeden sammenlignet med den, ?steurop?erne betalte for ikke at (kunne) g?re noget. Forskellen mellem Sverige og Danmark kan nemt ’drukne’ i den meget st?rre baggrundsd?delighed i de to lande, hvis man sammenligner ?rlige d?dstal, noget, der har forplumret debatten en del.
Det s?rlige ved den svenske h?ndtering er, at de svenske skoler blev holdt ?bne for de mindre klasser. Hvordan svenskerne form?ede at holde epidemien i ro med ?bne skoler, er v?rd at forst? bedre. I Danmark er billedet, at vores fors?g p? at standse de tre coronab?lger i alle tre tilf?lde f?rst lykkedes, n?r skolerne blev lukket. Men skolelukningerne faldt sammen med indf?relsen af andre tiltag, s? det er uklart, hvor meget skolelukninger bidrog til at bringe epidemien under kontrol.
Coronanedlukningerne er historisk set det f?rste eksempel p?, at det er muligt at undertrykke en pandemi med social afstand, om end omkostningerne ?konomisk og menneskeligt var betragtelige. Der er derfor god grund til at evaluere nedlukningernes fordele og ulemper, n?r vi skal vurdere, om og under hvilke omst?ndigheder vi vil lukke ned ved en fremtidig ’disease X’-pandemi. Evalueringen m? omfatte, hvad der er p? begge v?gtsk?le.
For at komme videre i vores forst?else af pandemien m? vi aflive de myter, hvor vi i den danske diskussion g?r galt i byen. For det f?rste skal menneskelige afsavn og ?konomisk byrde afvejes mod de betydelige negative sundhedseffekter af udbredt smitte, som vi undgik. Desuden m? vi afmystificere den svenske strategi – for Sveriges succes med at begr?nse smitten involverede ogs? betydelig social afstand, ligesom herhjemme. Derudover m? vi l?fte blikket og se, hvad der skete i lande, der ligner os aldersm?ssigt, men som faktisk genneml?b pandemien med udbredt smitte, for eksempel de ?steurop?iske lande. Selv om de har de bedste data og statistikker, giver det ikke mening kun at se p? de vesteurop?iske lande, for ingen af dem oplevede pandemiens fulde potentiale.