?Jeg har et ansvar for at fort?lle om krigen?
Mens de fleste revolutioner i det arabiske for?r relativt hurtigt f?rte til regimets fald, s? har opr?ret i Syrien udviklet sig til en brutal, blodig og langvarig krig. Det forhadte Assad-styre holder stadig stand, og opr?ret er blevet fragmenteret i et v?ld af s?rinteresser og stigende forr?else.
?Ved krigens begyndelse kunne vi klart sige, hvem der var gode og onde. For her var en befolkning, der mod alle odds organiserede sig mod et brutalt og morderisk regime for at skabe et demokratisk samfund. Siden er det blevet fragmenteret og grumset. Det kan v?re sv?rt for os i Vesten at skelne venner fra fjender, og opr?rernes endelige m?l er vidt forskelligt,? siger Sune Haugb?lle.
Skud mod demonstranter
Syrien blev selvst?ndig efter 2. Verdenskrig og best?r af flere folk og religioner. Alawitterne, der er en shiamuslimsk sekt, har siddet p? magten i over 40 ?r, selvom de kun udg?r 12 procent af befolkningen.
Krigen begyndte i 2011 som en del af de opr?r og revolutioner, der skyllede gennem Mellem?sten under Det Arabiske For?r. Hver dag protesterede st?rre og st?rre dele af befolkningen mod pr?sident Assad for at k?mpe for et demokratisk Syrien. Pr?sident Assad reagerede p? de fredelige demonstrationer ved at beordre sin h?r til at skyde direkte ind i menneskem?ngderne. Derfor begyndte lokale koordinationskomitéer at organisere og bev?bne demonstranterne.
Det skete bl.a. med v?ben fra afhoppede syriske soldater. Fra det ?jeblik udviklede opr?ret sig til en decideret borgerkrig mellem regimet og den frie, syriske h?r, der k?mper for demokrati. Men samtidig begyndte lande som Tyrkiet, Qatar og Saudi Arabien at blande sig i konflikten ved at st?tte og organisere militser.
Forskellige interesser
?N?r en borgerkrig bliver regionaliseret, som vi ogs? s? det i Congo og i 80’erne i Libanon, g?r det ofte galt. S?rinteresser, der intet har med det oprindelige opr?r at g?re, bliver blandet ind i konflikten, og det er meget sv?rt at holde fokus p?, hvad det hele drejer sig om,? siger Sune Haugb?lle.
Det bliver yderligere kompliceret af, at magtfulde og krigeriske, islamistiske militser ogs? er en del af opr?ret mod Assad. Men i mods?tning til den frie syriske h?r k?mper de ikke for et parlamentarisk demokrati, men tv?rtimod for en islamistisk stat.
?De er helt uden for p?dagogisk r?kkevidde og k?mper ikke for Syriens bedste. De er en blanding af blodt?rstige jihadister og regul?re lejesoldater, der har krig som erhverv. De kan ikke indg? i et f?llesprojekt med den frie syriske h?r eller de lokale koordinationskomiteer, som opr?ret udsprang fra,? fort?ller Sune Haugb?lle.
Det g?r det vanskeligt at overskue, hvad en eventuel sejr over Assad vil resultere i. De stridende parter har vidt forskellige interesser. Derfor er det sv?rt for udenforst?ende at overskue krigen.
Det bliver ikke nemmere af, at de internationale interesser er modstridende. I FN mods?tter Kina og Rusland sig en milit?r intervention, og mens USA var t?t p? at g? enegang efter et kemisk angreb mod civilbefolkningen, p?st