Klumme: Bare én d?d mus
Klummen er bragt i 真人线上娱乐ekendavisen den 8. juni 2018.
ER det etisk rigtigt at ofre en person, hvis det er den eneste m?de, man kan undg?, at fem andre personer d?r? Og ville De v?re villig til at g?re det i virkeligheden, hvis De stod i en s? ulykkelig valgsituation? Det f?rste sp?rgsm?l er i l?bet af de seneste to ?rtier blevet stillet til rigtig mange fors?gspersoner, der har deltaget i moralpsykologiske eksperimenter. Dilemmaet er ofte blevet pr?senteret i form af det s?kaldte sporvognseksempel, der ogs? tidligere er blevet n?vnt i disse spalter. Det g?r ud p? f?lgende: En sporvogn har f?et defekte bremser og kommer nu med stor fart r?sende ned ad en bakke. L?ngere fremme p? sporet st?r fem skinnearbejdere, som alle vil blive sl?et ihjel, n?r sporvognen kommer farende. De har imidlertid muligheden for at udl?se et sporskifte, s?dan at sporvognen bliver dirigeret ind p? et sidespor, hvor der st?r en enkelt skinnearbejder, der dermed bliver k?rt ihjel.
Fors?gspersonerne skal nu forholde sig til, om de synes, det er etisk rigtigt at skifte sporet.
De st?r dermed i valget mellem en s?kaldt konsekventialistisk etik, if?lge hvilken den rigtige handling er den, der har de bedste konsekvenser, og som her indeb?rer, at man b?r skifte sporet - det er trods alt bedre, at én person bliver sl?et ihjel, end at fem d?r. Og p? den anden side en deontologisk etik, der foreskriver, at det er forkert at sl? en person ihjel, selv hvis det vil have de bedst mulige konsekvenser at g?re det - at fem kan reddes.
Ved hj?lp af dette dilemma har det blandt andet v?re muligt at studere, hvilke omst?ndigheder der influerer p? folks svar. Det har for eksempel vist sig, at visse typer af hjerneskader ?ndrer folks etiske vurderinger. Faktisk synes selv mindre hjernerystelser at p?virke svaret.
Ligeledes har det vist sig, at folk ?ndrer vurdering, n?r de har drukket spiritus.
Noget andet er, hvordan de p?g?ldende rent faktisk ville handle i virkeligheden. Det er oplagt, at dette sp?rgsm?l ikke er let at unders?ge. Man kan af gode grunde ikke uds?tte fors?gspersoner for situationer, hvor de i virkeligheden skal v?lge mellem at ofre én person for at redde fem personer. Der har i de seneste par ?r v?ret forskere, der har fors?gt at g?re eksemplet mere virkelighedstro ved blandt andet at benytte sig af virtual reality-pr?sentationer af dilemmaet. Men det ?ndrer ikke p?, at eksemplet i bund og grund er hypotetisk.
Det er der imidlertid nu forskere, der har fors?gt at r?de bod p?.
Tre adf?rdspsykologer fra universitetet i Ghent har gennemf?rt et studie, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Psychological Science. Eksperimentet har et enkelt design.
Et stort antal fors?gspersoner blev delt i to grupper. I den f?rste gruppe blev deltagerne hver for sig lukket ind i et laboratorium, hvor der var to bure med mus. Her fik den enkelte deltager nu at vide, at der ville starte en timer, der talte ned fra 20 sekunder. N?r de var g?et, ville der blive sat str?m til gulvet i det ene bur, hvorved fem mus i buret ville f? et kraftigt st?d. Deltageren fik dog ogs? at vide, at han eller hun kunne forhindre dette ved at trykke p? en knap, hvorved der kun ville v?re en enkelt mus i et andet bur, der ville f? et st?d.
Forskerne sad klar til at observere, hvordan deltagerne handlede.
Fors?gspersonerne i den anden gruppe blev udsat for et mere traditionelt setup. De blev bedt om at tage stilling til, hvad de syntes var rigtigt at g?re i en hypotetisk situation, nemlig pr?cis den situation, som deltagerne i den f?rste gruppe blev udsat for i praksis: Alts? hvorvidt det er etisk rigtigt at trykke p? en knap, der kan forhindre, at fem mus f?r st?d, p? den bekostning at en anden, enkelt mus f?r st?d.
Ville der v?re forskel mellem deltagernes vurderinger i den hypotetiske situation og i den situation, hvor fors?gspersonerne skulle handle i praksis? SVARET viste sig at v?re bekr?ftende. Da forskerne sammenholdt resultaterne af de to eksperimenter, viste der sig at v?re en signifikant forskel mellem, hvordan der blev handlet i det f?rste eksperiment, og hvad der blev vurderet rigtigt i det andet. Deltagerne viste sig at v?re langt mere tilb?jelige til at gribe ind i praksis, end deltagerne der alene skulle angive, hvad de syntes var rigtigt. Faktisk var de dobbelt s? tilb?jelige til at sikre, at det kun var én mus frem for fem, der fik st?d i det praktiske eksperiment, som n?r de skulle tage stilling til det hypotetiske scenarium. Resultatet er interessant af to grunde.
For det f?rste er det lidt overraskende, at deltagerne var mere tilb?jelige til at gribe ind i praksis end i det hypotetiske tilf?lde. Tidligere studier har vist, at folk i h?jere grad reagerer deontologisk, n?r der er st?rke f?lelser p? spil.
Og da man med rimelighed m? forvente, at deltagernes f?lelsesm?ssige reaktioner har v?ret st?rre i den virkelige valgsituation frem for den hypotetiske, kunne man tro, at de ogs? her ville v?re mindre tilb?jelige til at gribe ind, frem for n?r de mindre f?lelsesp?virket skulle tage stilling i den rent hypotetiske udgave af dilemmaet.
For det andet er resultatet vigtigt, fordi det klart indikerer, at der ikke er nogen simpel sammenh?ng mellem, hvad der vurderes som v?rende rigtigt og forkert i hypotetiske situationer, og hvordan folk er tilb?jelige til at handle i praksis.
I bund og grund er dette m?ske ikke s? overraskende.
Der er jo mange tilf?lde, hvor der er forskel p?, hvad man synes er rigtigt eller forkert, og hvordan man reagerer i virkeligheden.
Ikke desto mindre er det en vigtig pointe, fordi den understreger, at hvis man er interesseret i at blive klogere p? folks virkelige etiske reaktionsm?nstre, skal man v?re varsom med at slutte fra den viden, man har om, hvad folk finder rigtigt og forkert i teorien.
Hvordan man s? eksperimentelt kan studere folks etiske handlinger i praksis - hvis man ikke vil n?jes med at inddrage mus, men ogs? vil teste mennesker uden at komme til at forbryde sig mod alle etiske regler for, hvordan man laver videnskabelige fors?g - er et sp?rgsm?l, der kommer til at kalde p? forskernes fantasi.
Skulle De, k?re l?ser, sidde tilbage med den opfattelse, at det er for galt at uds?tte nogle stakkels mus for elektriske st?d, bare fordi man vil studere folks etiske reaktionsm?nstre, s? kan det n?vnes, at ingen mus led overlast. Pointen var jo blot at se, hvordan folk handlede, n?r de troede, at musene ville f? st?d. I praksis blev der ikke sat str?m til nogen af burene.