Kronik: Voldsud?velse har en st?rkt k?nnet slagsside
Denne kronik har v?ret bragt i Politiken d. 25. november 2022.
Det sikreste parameter for, om en person ud?ver vold, er, om vedkommende er en mand. Vi bliver n?dt til at tale mere om k?nsaspektet i voldsud?velsen. Voldsud?velse har en st?rkt k?nnet slagside.
I dag er det FN's internationale dag til bek?mpelse af vold mod kvinder. Vold er et ligestillingsproblem og et samfundsm?ssigt f?nomen, som i stor udstr?kning er forbundet med m?nds handlinger.
Det er m?nd, som st?r for langt det meste af den voldsud?velse, der finder sted i samfundet, hvad enten den er rettet mod kvinder, mod b?rn eller mod andre m?nd. Det er ligeledes m?nd, som st?r bag langt hovedparten af den grove vold, inklusive mord, seksualiseret vold og racistisk vold. Det er dog sj?ldent, at denne synlige ligestillingsproblematik medf?rer et eksplicit fokus p? m?nd som k?n.
Selv om m?nds vold mod kvinder (det, som nu fra institutionelt hold kaldes partnervold) i de seneste ?r har haft en stigende bev?genhed blandt politikere og i medierne, rettes opm?rksomheden nemlig sj?ldent direkte mod m?nd. Det er beklageligt, fordi der er behov for systematisk viden om m?nds liv i et k?nsperspektiv, hvis vi skal reducere omfanget af m?nds voldsud?velse i samfundet.
Men hvorfor sker det s? ikke? For at forst? tr?gheden og inertien p? dette omr?de er det vigtigt at indse, hvad vi som samfund er oppe imod, n?r vi ?nsker at k?nsligg?re m?nd for derigennem at kunne stille kritiske sp?rgsm?l om m?nds handlinger. Det at fokusere eksplicit p? m?nd og vold er nemlig et kontroversielt emne, til trods for at alle kriminalitets-og voldsstatistikker vidner om, at det er m?nd, som beg?r hovedparten af volden i samfundet.
N?r politikere og medier taler om, at de vil stoppe volden i samfundet, s? glemmer de ofte at tale om den maskuline kultur, der producerer volden. Dette kom bl. a. tidligere i ?r til udtryk i regeringens 'Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab'.
I handlingsplanen omtales den mandlige drabs-og voldsmand konsekvent som 'partner'. Det skrives ingen steder eksplicit, at drabene og volden udf?res af m?nd, men kun, at det er kvinder, som uds?ttes for den.
Det kan umiddelbart lyde som lingvistisk navlepilleri. Men det er det ikke.
Usynligg?relsen af m?nd som socialt k?n (dvs. de samfundsm?ssige og kulturelle normer, som har betydning for m?nds tanker og handlinger) p?virker nemlig de sp?rgsm?l, som vi kan stille, og de svar, som vi kan f?.
Det er derfor vigtigt at se p?, hvordan vi t?nker og taler om vold, og hvordan vi konstruerer og fremstiller sociale problemer.
Vi er n?dt til, som direkt?ren for Museet K?n, Julie Rokkj?r Birch, har p?peget, at kunne tale om, at vold (stadig) har en k?nnet slagside, uden at alle m?nd dermed f?ler sig ramt.
Det er problematisk at foretage generaliseringer af menneskelig vold og aggression uden at inddrage sp?rgsm?let om k?n, og det er vigtigt at sammenkoble de psykologiske forklaringer p? vold med de bredere kulturelle diskussioner af maskulinitet.
Der er nemlig stor forskel p?, i hvilken grad vold analyseres som et k?nsligt, socialt eller psykologisk problem. Vi skal derfor som samfund blive bedre til at se kritisk p? det dominerende forklarings- og analysefokus, n?r det handler om voldsud?velse i samfundet.
Vi b?r i st?rre udstr?kning bev?ge os fra at konstatere, at det er m?nd, der hovedsageligt ud?ver vold, til at unders?ge, hvorfor m?nd ud?ver vold.
Vi har ikke p? tilstr?kkelig vis udviklet et sprog til at tale om de k?nsm?ssige aspekter relateret til m?nds problemadf?rd, herunder den s?kaldte partnervold og partnerdrab, som g?r i dybden med de dybereliggende ?rsager til nogle m?nds voldelige adf?rd, og som derigennem hiver m?nd ud af deres privilegerede usynlighed.
Det er i den henseende interessant, at man faktisk p? engelsk godt kan finde ud af at kalde tingene ved deres rette navn.
Her taler man om 'femicide' eller 'gender related killings of women'.
Et stort sp?rgsm?l er derfor, hvordan vi som samfund f?r diskussionen om m?nds vold til reelt at lande og forblive p? den politiske og institutionelle dagsorden som en k?nspolitisk konfliktdimension.
Specielt emner som vold, sexk?b, voldt?gt og seksuel chikane har mange steder v?ret pr?get af en systematisk nedtoning, n?r det ang?r sammenh?ngen med m?nds socialisering. Det vil med andre ord sige, at man sj?ldent diskuterer, hvilke kulturelle og opdragelsesm?ssige aspekter af m?nds liv der afstedkommer, at det n?sten udelukkende er m?nd, som f. eks. k?ber sex, beg?r voldt?gt og ud?ver vold og seksuel chikane.
Vi er som samfund t?vende med at synligg?re voldens ?rsager. Vi kan diskutere voldens karakter - men sj?ldent dens reelle ?rsager. N?r vi s?tter fokus p? voldens ?rsager, er vi tilb?jelige til at fokusere p? de individuelle, sociale og k?nsneutrale aspekter.
Det er derfor ikke tilf?ldigt, at det var i Sverige og ikke i Danmark, man i 1999 kriminaliserede sexk?b, og at loven, da den blev vedtaget, blev sl?et sammen med love om bek?mpelse af vold mod kvinder og sexchikane p? arbejdspladser i en lovpakke med navnet Kvinnofrid (kvinders fred).
Det er dog forkert at h?vde, at m?nds voldsud?velse mod kvinder ikke har v?ret et samfundsm?ssigt prioriteret emne.
Siden 2002 har skiftende regeringer udviklet nationale handlingsplaner med initiativer til forebyggelse og bek?mpelse af volden i n?re relationer. Der har ligeledes i mere end 20 ?r v?ret allokeret betydelige ressourcer til behandlingstilbud til voldsud?vende m?nd. Disse behandlingstilbud har dog haft en meget k?nsneutral opfattelse af voldsproblematikken.
Et sp?rgsm?l, som har betydning for den behandlingsform, der tilbydes, er, om man v?lger at tro p?, at m?nd udv?lger deres ofre, eller om m?ndene sl?r ud fra ustyrlige impulser. Er det afvigeradf?rd, eller er det socialt og kulturelt skabt kutyme? Udf?res volden hovedsageligt af syge, sindsforvirrede og socialt marginaliserede m?nd, eller udf?res volden ogs? af normale m?nd til at etablere og opretholde kontrollen med deres kvindelige partner? Der er s?ledes stor forskel p?, om den underliggende pr?mis for det terapeutiske arbejde er, at de traditionelle maskulinitetspraksisser indirekte eller direkte er medvirkende til m?nds undertrykkende og voldelige adf?rd ('bad men'), eller om der snarere er tale om psykisk syge m?nd ('mad men').
Unders?gelser viser ogs?, at partnerdrab p? kvinder typisk ikke udf?res af psykisk syge m?nd og ligeledes ikke sker impulsivt eller i affekt. Det er derimod drab, hvor vold, kontrol, trusler og stalking har st?et p? i lang tid.
Et af de bedste eksempler p? usynligg?relsen af m?nds problemadf?rd finder sted, n?r det k?nnede aspekt forbliver uudtalt i mediernes pr?sentation af de s?kaldte 'familietragedier' og 'jalousidrab'.
Disse tragedier handler oftest om, at en mand har dr?bt sin partner, nogle gange ogs? sine b?rn og m?ske har taget sit eget liv derefter. Sp?rgsm?let, som sj?ldent bliver rejst i forbindelse med s?danne overskrifter, er, hvorfor det specielt er m?nd, som beg?r disse handlinger.
Vi ser en st?rk tendens til at fokusere p? andre sociale kategorier og opdelinger, som sl?rer, at det handler om m?nd.
K?nnet er nemlig ofte usynligt, n?r der beg?s forbrydelser. Vold og mord bliver ikke beg?et af m?nd, men derimod af kriminelle, rockere, narkomaner, socialt udsatte og m?nd med minoritetsbaggrund etc. - men sj?ldent bare af m?nd.
Dette afstedkommer, at de n?vnte 'familietragedier' og 'jalousidrab' kommer til at fremst? som uundg?elige, som noget, der kommer 'ud af det bl?', hvilket igen bevirker, at fokus ikke dirigeres i retning af en diskussion af, hvordan disse tragedier kan undg?s og forebygges.
Det b?r i langt h?jere grad blive diskuteret, hvorfor medierne og samfundet bevidst eller ubevidst 'glemmer' k?nsaspektet i disse tragiske h?ndelser. M?nd f?r bogstaveligt talt lov til at g? under radaren, selv om volden f?rst og fremmest handler om m?nds liv og udspringer af m?nds handlinger.
"Diskussioner om vold i samfundet er oftest pr?get af fokus p? kvindelige ofre og meget voldelige m?nd. Voldproblemer, der kan knyttes til den normale manderolle, er derimod et stort tabu."
Den g?ngse m?de, vi taler om vold p? i samfundet, afstedkommer, at den mandlige voldsud?ver ofte ikke er i centrum eller stille og roligt forsvinder ud af diskursen/fort?llingen om den voldsud?velse, som han st?r for. Denne tagen for givet-attitude er vigtig at udfordre, hvis vi skal forst? og bek?mpe vold. M?nd skal k?nsligg?res, f?r de kan studeres p? en kritisk m?de.
Diskussioner om vold i samfundet er oftest pr?get af fokus p? kvindelige ofre og meget voldelige m?nd. Voldproblemer, der kan knyttes til den normale manderolle, er derimod et stort tabu. Det er smerteligt at besk?ftige sig med vold, og det fremst?r, som om vi som samfund p? sin vis ?nsker at beskytte os imod indsigt i voldens v?sen.
Specielt partnervold (som burde kaldes m?nds vold mod kvinder, fordi den alvorlige vold n?sten udelukkende ud?ves af m?nd) er et f?lsomt og tabuiseret emne og ber?rer i h?j grad sp?rgsm?let om, hvor gr?nserne g?r for, hvad der opfattes som et offentligt og et privat anliggende.
Der eksisterer en slags dobbelttabu omkring vold.
P? den ene side skal volden ikke forekomme, og p? den anden side, n?r volden forekommer, skal den ikke fort?lles.
Sp?rgsm?let om m?nd og vold er som mange andre sociale f?nomener pr?get af udfordringen med at skulle generalisere og v?re specifik p? samme tid.
Det er ikke sv?rt at se nogle systematiske kulturelle og samfundsm?ssige ?rsager til, at det hovedsageligt er m?nd, som opfordres til at ud?ve og som faktisk ud?ver volden i samfundet.
Vold og aggression indg?r p? mange m?der som en 'naturlig' del af drenges socialisering, og aggressivitet er en af de f?lelser, m?nd lettest kan udtrykke uden at f?le skam. N?r dette er sagt, er det selvf?lgelig vigtigt at betone, at der er andet og mere end k?n p? spil.
M?nd, der ud?ver vold mod kvinder, g?r sj?ldent rundt og praler med deres handlinger og bliver ikke opfattet som kulturelle helte. Men i nogle - men naturligvis ikke alle - sammenh?nge kan m?nds voldsud?velse v?re legitim.
Problemet med at s?tte fokus p? m?nds aggressive handlinger er, at m?nd ogs? bliver bel?nnet for adf?rden i andre sammenh?nge. M?nd bliver i mange henseender b?de direkte og i det skjulte hyldet for en voldelig og aggressiv adf?rd.
Fejringen af m?nds vold i film og sport (dog oftest mod andre m?nd) er meget udbredt, hvilket kan virke som en form for bl?stempling. Voldud?velse beh?ver derfor ikke blive opfattet som afvigende adf?rd, idet voldsud?velse kan v?re rodf?stet i kulturelt anerkendte forestillinger om maskulinitet. Brugen af vold til at afklare uenigheder og stridigheder har v?ret og er stadigv?k et udbredt instrument for b?de individuelle m?nd, grupper af m?nd og nationer.
Det er specielt det k?nskulturelle perspektiv, der bliver overset, n?r m?nds voldsud?velse bliver diskuteret. Dette g?r sig dog oftest g?ldende, n?r det er majoritetskulturens m?nd, der ud?ver vold.
Den svenske etnolog Inger L?vkrona (2001) har om usynligg?relsen af m?nds kontroversielle handlinger beskrevet, hvordan det ofte, n?r majoritetskulturens m?nd ud?ver vold, bliver forklaret med forskellige teorier om bl. a. 'testosteronmanden', som ikke er ansvarlig for sine handlinger, fordi hormonerne l?ber ukontrollabelt rundt i kroppen; den 'aggressive' mand, som af evolutionshistoriske ?rsager er tvunget til at v?re brutal; og den 'syge' mand, som ikke kan 'g?re for det', og hvis maskulinitet derfor ikke kan sammenlignes med normale m?nds maskulinitet.
L?vkrona p?peger, at n?r majoritetskulturens m?nd ud?ver vold, s? forklares volden med individuelle ?rsager, hvorimod n?r m?nd med indvandrerbaggrund eller efterkommere af indvandrere ud?ver vold, s? fors?ges volden forklaret med kulturelle ?rsager.
I den forbindelse har bl. a. journalisten Stinne Andreasen og forfatteren Gretelise Holm p?peget, at vi ikke analyserer vores egen kulturs drab, og at hvide danske m?nds partnerdrab burde kaldes 'den hvide mands ?resdrab', fordi det er de samme patriarkalske strukturer, som ligger til grund for partnerdrab i s?vel Danmark som i mellem?stlige lande.
Det er ogs? kr?nket ?re, truet maskulinitet og personlig ydmygelse, der f?r danske m?nd til at dr?be. I den henseende burde vi fremadrettet i st?rre udstr?kning snakke om gradsforskelle frem for om artsforskelle, n?r vi taler om ?resrelaterede drab.
Det sikreste parameter for, om en person ud?ver vold, er stadigv?k, om vedkommende er en mand. Men kan man forbinde skabelsen af traditionel maskulinitet med voldsud?velse, eller er det snarere individuelle og personlighedsm?ssige forhold, der er afg?rende? Maskulinitet er naturligvis ikke hele historien om vold, men voldsud?velse kan ikke forst?s p? ret vis uden en indsigt i maskulinitet. Men hvor dybt stikker den modstand, der eksisterer mod at problematisere det mandlige k?n, egentlig? Den er stadig st?rk, selv om der ikke kan herske tvivl om, at # MeToo-bev?gelsen, som blev et verdensomsp?ndende f?nomen i 2017, medf?rte et st?rre generelt fokus p? m?nds destruktive/kontroversielle handlinger. M?nd blev s? at sige gennem det eksplicitte fokus p? seksuel chikane hevet ud af deres privilegerede usynlighed.
Efter # MeToo ser man nu ogs? kraftigere samfundsm?ssige reaktioner p? m?nds vold mod kvinder og kvindedrab (f. eks. # TextMeWhenYouGetHome-kampagnen), og der er kommet st?rre vilje til at protestere og til at udtrykke, at nu kan det simpelthen v?re nok.
Det nye ved den offentlige samtale er, at det ikke l?ngere kun handler om, hvad kvinder kan g?re for at undg? at blive ofre for vold og seksuel chikane - i stedet handler det nu ogs? om, hvordan m?nd skal ?ndre deres adf?rd. Men i nogle henseender befinder (specielt majoritetens) m?nd sig stadigv?k i en situation mellem at v?re indirekte i fokus og ignoreret p? samme tid.
Der er stadigv?k en tendens til at fors?ge at forklare m?nds voldsud?velse som havende at g?re med noget andet end bare m?nds vold.
Det er derfor vigtigt at ben?vnem?nd som m?nd, hvis vi ikke som samfund skal tage m?nds adf?rd for givet, men derimod se den som en foranderlig st?rrelse.