Matematisk model kan forbedre depressionsdiagnose
Det bliver mere og mere normalt at inddrage matematik i sundhedsverdenen. ?n af de forskere, der benytter det matematiske syn p? sygdomme, er professor Johnny T. Ottesen, der bl.a. forsker i det hormonale stresssystem, som ogs? kaldes HPA-aksen eller popul?rt stressaksen. Dette hormonale system spiller en rolle i forbindelse med bl.a. stress, depression og visse mentale sygdomme.
Johnny T. Ottesens matematiske modeller kan potentielt give nye metoder til at diagnosticere eksempelvis depression og m?ske bidrage til at udvikle bedre behandling.
?Det er cirka 10 procent af alle mennesker, som f?r en alvorlig depression i l?bet af deres levetid. Det er mange, der bliver ramt. Og det er ikke kun den enkelte person, der bliver ramt, for vedkommendes familie bliver ogs? p?virket, s? det er alvorlige lidelser, som vi stort set ikke ved, hvad vi skal stille op med,? siger professoren.
Normalt bliver mentale sygdomme og depressioner diagnosticeret af en psykiater, som bl.a. stiller en r?kke sp?rgsm?l, og svarene skal hj?lpe psykiateren til at foretage den psykiatriske vurdering.
?Der kan v?re meget subjektivitet i disse vurderinger, og der sker en del fejldiagnoser, og derfor har mange s?gt efter nogle mere objektive biomark?rer. Kortisol, som har f?et tilnavnet stresshormonet, har v?ret et stof, som man har kigget meget p?, og man har lavet mange forskellige unders?gelser, men indtil nu uden held til at bruge det som biomark?r,? fort?ller Johnny T. Ottesen.
Udsving i kortisolniveau
HPA-aksen er et komplekst system, hvor de tre stoffer CRH, ACTH og kortisol p?virker hinanden og s?tter processer i gang, som har indvirkning p? flere reaktioner i kroppen.
N?r kortisol bliver f?rt ud i kroppen og kommer ind i cellerne, s? ?ger stoffet aktiviteten i cellerne. Det er en n?dvendig mekanisme for, hvordan vi h?ndterer stress. Hvis man er presset, er det positivt, at energiniveauet stiger. Til geng?ld kan det v?re skadeligt, hvis det ikke falder igen. Hvis energiniveauet ikke falder igen, kan det f?re til det, vi i daglig tale kalder stress.
En af ?rsagerne til, at man ikke har kunnet bruge kortisol som biomark?r, er, at kortisolniveauet ikke er en konstant st?rrelse. Kortisolproduktionen er eksempelvis p?virket af en d?gnrytme, ligesom der i l?bet af dagen er mange hurtige udsving.
En model med to stoffer
Udsvingene i kortisolproduktionen g?r, at det er sv?rt at se et entydigt billede, hvis man udelukkende ser p? kortisol, og det samme g?r sig g?ldende, hvis man kun ser p? et andet af stofferne i HPA-aksen, ACTH, som stimulerer produktionen af kortisol.
?S? fik jeg den idé, at man ikke kun skulle se p? kortisol, men ogs? p? ACTH. Man er n?dt til at kigge p? begge stoffer samtidig. Det er ikke s?dan, at metoden med hundrede procents sikkerhed kan sige, om man er deprimeret, men den vil kunne sige, om man er det med f.eks. 95 procents sikkerhed. Der er en meget lille usikkerhed, s? p? den m?de er det en ret god biomark?r,? for