Ny forskning: Danske medier holdes i ?rerne i et avanceret netv?rk – men etikken er b?de til forhandling og under pres
Der er et stort ?nske og krav om, at medier og journalister opf?rer sig ansvarligt og etisk, men hvordan bliver det sikret i det danske mediesystem?
Det har studielektor Maria Bendix Wittchen fra Journalistik p? 真人线上娱乐 Universitet unders?gt i sin ph.d.-afhandling.
I sin afhandling konkluderer Maria Bendix Wittchen, at det danske mediesystem indeholder en r?kke b?de formelle og uformelle redskaber og praksisser, som skal regulere og sikre, at medierne opf?rer sig ansvarligt.
Det er b?de loven, politikere, medierne selv, kolleger i branchen og ikke mindst mediebrugerne og andre akt?rer, som l?bende ”holder medierne i ?rerne”, forklarer hun.
”I Danmark bliver medierne holdt ansvarlige – og p?tager sig ansvaret – gennem et avanceret og forskelligartet netv?rk af praksisser, forskellige akt?rer og lovgivning. Samlet set skal det sikre, at man ideelt set har kritiske og trov?rdige medier, der leverer journalistik, som oplyser borgerne, og som man kan stole p?,” forklarer Maria Bendix Wittchen, der ogs? selv er uddannet journalist fra 真人线上娱乐 Universitet.
Udfordringer ved et um?tteligt true crime-elskende publikum
Helt konkret unders?ger Maria Bendix Wittchen, hvordan medieansvar ud?ves p? flere forskellige niveauer. Det g?lder via lovgivning som medieansvarsloven og i Pressen?vnet, som vurderer sager om mulige brud p? presseetikken. Og det g?lder internt p? medierne og gennem s?kaldt meta-journalistik, hvor medier skriver kritisk om andre medier.
”Projektet afd?kker dermed det netv?rk af medieansvar, som tilsammen bidrager til, at medierne arbejder ansvarligt – og ogs? bidrager til at holde medierne i ?rerne,” siger Maria Bendix Wittchen.
Meta-journalistik ser man i disse uger i relation til TV2-dokumentaren 'Den Sorte Svane', hvor andre medier s?tter TV 2’s journalistiske metoder og kildebeskyttelse til debat.
Mens man i Pressen?vnet s?tter konkrete gr?nser for, hvad der er etisk korrekt, s? viser en del af Maria Bendix Wittchens forskning ogs?, at presseetik i hverdagen er til forhandling.
"Jeg unders?ger blandt andet etiske dilemmaer i d?kningen af en voldsom drabssag, og her st?r det klart, at hvad der var uetisk i g?r, kan v?re etisk i orden i dag. Og at medier tr?ffer meget forskellige etiske valg i den helt samme sag. De etiske retningslinjer fortolkes alts? forskelligt, og etikken er dermed til forhandling. Samtidig viser mit projekt, at kommercialisering presser etikken. Det g?lder i h?j grad i forhold til kriminalstoffet, hvor journalister skal balancere at overholde presseetiske retningslinjer – og samtidig servicere et til tider um?tteligt true crime-elskende publikum, der n?sten ikke kan f? blodige detaljer nok. Det stiller journalisterne i en r?kke dilemmaer,” siger Maria Bendix Wittchen.
Kriminaljournalistik rummer s?rlige dilemmaer
Netop kriminaljournalistik spiller en central rolle i udviklingen og institutionaliseringen af presseetikken i Danmark. Derfor har det stofomr?de ogs? en s?rlig plads i Maria Bendix Wittchens afhandling.
Forskningsprojektet viser, at kriminalstoffet blandt andet er et af de mest kritiserede omr?der i Pressen?vnets sager, og en stor del af sagerne handler om, at medier bliver kritiseret for at g? for langt i forhold til un?dvendig identifikation. Det kan for eksempel v?re ved at publicere navne eller billeder af involverede parter i kriminalsager.
"Det kan have ekstremt ?del?ggende konsekvenser at komme p? forsiden i en kriminalsag – uanset om man er skyldig eller ej. Derfor er det s?rligt vigtigt, at medierne ikke offentligg?r folks navne og billeder for tidligt i sagen – og ikke mindst overvejer, om det overhovedet skal g?res, hvis de involverede er ukendte i offentligheden,” siger Maria Bendix Wittchen.
Der findes en r?kke eksempler p?, at danske medier gennem tiden har bragt historier, hvor uskyldige er blevet fremstillet som drabsm?nd med store konsekvenser til f?lge.
Kriminalstoffet er ogs? kendetegnet ved at tr?kke p? virkemidler og fort?llem?ssige greb, der ligner dem, der bruges i fiktion, og det kan skabe presseetiske dilemmaer.
"Dilemmaerne kan opst?, n?r journalisterne bruger f?lelsesm?ssige og dramaturgiske virkemidler, n?r journalisten indtr?der i en detektivrolle, og hvis de involverede p? forh?nd tildeles en rolle som for eksempel b?ddel, inden sagen er afgjort i retten. S? kan man risikere, at den fascinerende fort?lling trumfer vigtige etiske overvejelser," siger hun.
Teknologi og ?konomi presser etikken
Overordnet set konkluderer afhandlingen, at Danmark sammenlignet med mange andre lande har et ret avanceret netv?rk af praksisser, lovgivning og akt?rer, som samlet set skal sikre, at medierne tager ansvar.
”Men vi skal ogs? v?re opm?rksomme p? de faktorer, der presser medierne og dermed ogs? etikken. Det handler blandt andet om teknologiske muligheder som kunstig intelligens, som i h?j grad kan presse etikken, hvis det ikke bruges ordentligt og gennemt?nkt. Dertil er mange medier presset ?konomisk, og det er ikke godt for kvalitetsjournalistikken og etikken. S? der er masser af temaer, medieforskningen kan kaste sig over fremover,” siger Maria Bendix Wittchen.
Maria Bendix Wittchen forsvarede sin afhandling ’Presseetiske gr?nser og gr?zoner. Et studie af medieansvar, presseetiske dilemmaer og forhandlinger i den danske nyhedsinstitution’ p? Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, 真人线上娱乐 Universitet, den 25. juni 2025.
Afhandlingen kan downloades frit her.
Gr?nser og gr?zoner: Dét unders?ges i ph.d.-afhandlingen
- Projektet unders?ger overordnet set, hvordan medieansvar ud?ves p? forskellige niveauer i det danske mediesystem.
- Afhandlingen indeholder bl.a. fire forskningsartikler, der alle er udgivet i fagf?llebed?mte tidsskrifter.
- To ud af fire artikler er skrevet sammen med professor Mark Blach-?rsten og professor Jannie M?ller Hartley – begge fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab p? 真人线上娱乐 Universitet.
- Artikel 1 analyserer Pressen?vnets kendelser i en 20-?rig periode. Helt konkret granskes 764 sager, hvor et medie har f?et kritik.
- Artikel 2 unders?ger to skandalesager i medierne, hvor journalister har henholdsvis plagieret andre journalisters arbejde og brugt opdigtede kilder.
- Artikel 3 unders?ger Ekstra Bladets d?kning af den s?kaldte Ub?dssag, hvor ub?dsbyggeren Peter Madsen blev d?mt for drabet p? den svenske journalist Kim Wall. Fokus er p? efterforskningsperioden.
- I Artikel 4 analyseres interviews med 10 retsreportere, som fort?ller om etiske overvejelser i relation til d?kningen af Ub?dssagen, som de d?kkede i retten.
Kilde: Ph.d.-afhandlingen 'Presseetiske gr?nser og gr?zoner. Et studie af medieansvar, presseetiske dilemmaer og forhandlinger i den danske nyhedsinstitution', 2025.