| Nyhed

Ny forskning: En simpel mutation kan g?re bakterier resistente

Lotte Jelsbak, lektor i molekyl?r og medicinsk biologi, har i et nyt studie v?ret med til at afsl?re, at en simpel mutation i et gen g?r bakterier resistente over for en bestemt type antibiotika.
Lotte Jelsbak, Rubrik, laboratorium
Lektor i molekyl?r og medicinsk biologi Lotte Jelsbak. Foto: Uffe 真人线上娱乐ng.


Bakterier fors?ger hele tiden at finde nye m?der til at slippe udenom vores behandling med antibiotika. Derfor er det afg?rende, at man kontinuerligt kontrollerer, om bakterier fra alvorligt syge patienter er resistente over for antibiotika – og hvis de er, hvilken type af antibiotika er det s?. 

Sammen med kolleger fra Rigshospitalet og Hvidovre Hospital har Lotte Jelsbak set n?rmere p? en r?kke bakteriepr?ver, som ved en unders?gelse viste sig at have en ny og uventet m?de at v?re resistent p?.
 

En anderledes bakterie

Lotte Jelsbak forklarer, at bakteriepr?verne viste resistens over for den type af antibiotika, der kaldes piperacillin/tazobactam. Men samtidig var de ikke resistente over for de s?kaldte cephalosporiner. 

”Det normale er, at resistensen plejer at f?lges ad i de to typer af antibiotika. Men her var det anderledes. Derfor ville vi unders?ge, om bakterierne havde udviklet en ny type resistens, og hvordan den i givet fald virker. Vi havde s?rligt fokus p?, om bakterierne havde resistens-gener over for den type antibiotika, der kaldes beta-lactamer, der er den mest brugte type af antibiotika i Danmark,” siger Lotte Jelsbak.
 

Behandling virker markant d?rligere

Det viste sig, at bakterierne havde udviklet et nyt resistens-gen via en simpel mutation i et gen, som allerede er kendt for at kunne for?rsage resistens p? grund af et bestemt enzym. 

”Normalt kan man forhindre det enzym i at ud?ve sin effekt ved at give s?kaldte beta-lactamase-h?mmere sammen med antibiotika. Men da vi for at finde ud af, hvad der var sket, kiggede n?rmere p? enzymet, opdagede vi, at der var sket en lille, men meget betydningsfuld ?ndring,” siger Lotte Jelsbak.

Den ?ndring betyder, at de beta-lactamase-h?mmere, som bruges til behandling, ikke l?ngere virker n?r s? godt som tidligere. 

”I studiet sammenlignede vi s?ledes det nye muterede enzym med det oprindelige. Her viste det sig, at der skal bruges op mod 10.000 gange s? h?j en koncentration af beta-lactamase-h?mmere for at hindre den nye variant i at virke,” siger Lotte Jelsbak.
 

Hold ?je med bakterierne

Hun og hendes kolleger i studiet har efterf?lgende fundet flere andre eksempler p? bakterier med netop den genvariant. Det viser, if?lge Lotte Jelsbak, at bakterierne hele tiden finder veje for at undg?, at behandling virker.

”Derfor er det vigtigt, at man hele tiden holder ?je med bakterierne, og hvordan de udvikler sig. En grundig karakterisering af nye resistens-mekanismer vil bane vejen for bedre at kunne forst? vekselvirkningen mellem behandling og udvikling af nye resistenser. Det vil samtidig forbedre behandlingsmulighederne og give idéer til helt nye behandlinger,” slutter Lotte Jelsbak.

Link til studiet (kr?ver log-in). 

Forskningen har ogs? v?ret omtalt i Aktuel Naturvidenskab