| T?t p? videnskaben

Ord i paradis

P? en ?gruppe et fjernt sted i Stillehavet opst?r nye sprog for ?jnene af dig. Og studerer man et af dem n?rmere, vil man se, at der gemmer sig en guldgrube af viden om sprog og kultur.?
Vanuatu strand
Vanuatu er s?dan som man forestiller sig et paradis, fort?ller forsker Carsten Levisen. Foto: Unsplash.com


Olsem wanem, tawi? Yu oraet?

Ordene kommer fra lingvist og sproglig antroprolog Carsten Levisen fra 真人线上娱乐 Universitet.

Som en del af sin forskning i sprog har han l?rt sig at tale flydende bislama, som er et kreolsprog, man taler p? stillehavs-?gruppen Vanuatu.

Vanuatu ligger s? langt v?k, som man overhovedet kan komme fra danske himmelstr?g. Ruten g?r f?rst via et fly til Brisbane i Australien, og derfra tager man et fly videre i nord?stlig retning i 4 en halv time.  

?Jeg er fuldst?ndig grebet af det omr?de, som er ret ukendt for de fleste danskere,? fort?ller Carsten Levisen.

?Pr?cis som du forestiller dig, paradis ser ud, med det lysebl? vand og palmetr?er og sand. B?rn, der l?ber rundt i vandkanten og leger i stedet for at g? i skole. Det er Vanuatu,? fort?ller han.

Vanuatu er ogs? et paradis for lingvister, for ?gruppen er et af de steder i verden, hvor der er st?rst sproglig diversitet. Udover kreolsproget taler lokalbefolkningen typisk flere andre sprog. Og nye sprog opst?r n?rmest for ?jnene af en. I alt tales der ca. 125 sprog p? ?gruppen, lyder vurderingen. Om sproget bislama fort?ller Carsten Levisen: 

?De fleste ord i bislama er fra engelsk, og jeg plejer at sige, det er det eneste ved det, der er engelsk. Grammatikken er anderledes, udtalen er anderles, betydningerne er anderledes. Og rigtig mange kan ikke engang h?re, at mange ord kommer fra engelsk - det er radikalt anderledes,? forklarer Carsten Levisen. 

Kollektivistisk samfund

I Levisens forskning lader han sproget tegne et portr?t af kulturen. Ligesom at ’jantelov’, ’tryghed’ og ’hygge’ fort?ller os en del om den danske kultur, og hvem vi er som folk – s? er der helt andre centrale ord, der beskriver folket p? Vanuatu.

Carsten Levisens indledende udsagn p? bislama – som betyder ’Hva’ s?, svoger? G?r det godt?’ - understreger en af de centrale pointer fra hans seneste feltarbejde: Vanuatu er et samfund, som er gemmesyret af kollektivisme, og det kommer tydeligt til udtryk i sproget. 

?Det er virkelig kollektivistisk. Det er s?dan i Vanuatu, at vi er alle forbundne, og det er sproget med til at vedligeholde,? forklarer Carsten Levisen. 

N?r jeg er i Vanuatu, s? er jeg en del af et sl?gtskabssystem.

Fx tiltaler Levisen aldrig sin lokale ven Augustrons ved navn, han kalder ham altid ’brata’ (bror). Hans j?vnaldrende kvindelige venner er ’sista’ (s?ster).  Og Augustrons k?reste kalder han tawi, som betyder ’svigerinde’. Hvis folk er lidt ?ldre, kalder man dem 'ankel' (onkel) eller ’anti’ (tante). Hvis man k?rer i bus, s? tiltaler man chauff?ren ’ankel’, hvis han ligner en p? ens for?ldres alder.

?N?r jeg er i Vanuatu, s? er jeg en del af et sl?gtskabssystem. S?dan g?r man der. Det at sige folks navne, er noget man g?r til b?rn, eller noget der virker voldsomt distancerende,? forklarer Carsten Levisen.

Den kollektivistiske tilgang betyder ogs?, at man lever sammen i storfamilier, hvor alle bor sammen. Og hvis man har penge og ressourcer, s? deler man dem med de andre. Derfor er det stort set ingen tiggere p? Vanuatu, fort?ller Carsten Levisen. 

Ord i paradis

F?lelser udtrykkes forskelligt

Carsten Levisens forskning viser, at der er meget f? beskrivende f?lelsesord p? bislama. Alts? ord som f.eks. glad og vred, som vi har mange af p? dansk. Til geng?ld har man p? bislama mange forskellige udr?bsord, der indikerer forskellige f?lelser.

”Bislama er et meget ekspressivt sprog. Europ?iske sprog er lidt flade, vi har ’wauw og ’?h nej’, men ellers meget f? udr?bsord. Vi l?rer i stedet b?rnene i b?rnehaven at beskrive deres f?lelser: ”N?, er du vred nu?” ”Ja, jeg er vred fordi…” Det ville man aldrig se i Vanuatu,” fort?ller Carsten Levisen.