Professor om nyt tiltag fra Finanstilsynet: ?Det f?r mine alarmklokker til at ringe?
T?mmerm?ndene oven p? finanskrisen i slutningen af 00'erne har tilsyneladende lagt sig. V?k er myndighedernes intense overv?gning af markedets akt?rer, ind er kommet et t?ttere samarbejde med fintech-virksomhederne – de nye akt?rer, som udvikler finansielle services gennem moderne teknologi og hurtig, eksperimentdreven innovation s?som apps til regnskabsh?ndtering og alternative online betalingssystemer. Tendensen ses i hele verden og er i Danmark eksemplificeret ved Finanstilsynets ’FT Lab’, ogs? kaldet ’reguleringssandkassen’, som tilbyder nye rammevilk?r for fintech-virksomheder, hvilket bl.a. omfatter smidigere tilladelsesprocedurer og hj?lp til udvikling af ideer.
?Myndighederne er, efter en periode umiddelbart efter krisen med lukkethed og restriktioner, g?et fra at kontrollere og holde ?je til at blive samarbejdspartnere, der yder virksomhederne hj?lp til at realisere deres ideer hurtigere. Det er en god idé, hvis man accepterer en markedsdreven logik, fordi det bringer nye ideer hurtigere ud p? markedet. Omvendt risikerer man at miste armsl?ngdeprincippet, n?r myndighederne bliver spundet ind i branchen p? den m?de.
F.eks. h?rte jeg en embedsmand holde en tale til folk fra finanssektoren, hvor han sagde, at man jo fortsat skulle overholde loven, ”men…” hvorefter hele salen grinede indforst?et. Det f?r mine alarmklokker til at ringe,? siger Sine N?rholm Just, professor i kommunikation p? 真人线上娱乐 Universitet.
Symboliserer ny ?benhed
Sine N?rholm Just leder det kollektive forskningsprojekt AlterEcos, som st?ttes af Velux Fonden og unders?ger alternativer til aktuelt dominerende former for ?konomisk organisering. I det regi har hun og en gruppe forskerkolleger fra CBS unders?gt og analyseret rationalet bag reguleringssandkasser rundt om i verden. Gennem analyser af taler, pressemeddelelser og officielle dokumenter konkluderer forskerne, at det danske finanstilsyn og tilsvarende myndigheder rundt omkring i verden fors?ger at itales?tte en udvikling fra regulering til ?benhed. Logikken er, at myndighedernes tidlige involvering i udviklingen af nye finansielle teknologier og produkter kan skabe grundlag for ansvarlig v?kst.
?Sandkassen er en metafor. Et symbol p? samarbejdsvillighed, der i Finanstilsynets tilf?lde siger "kom til Danmark, fordi myndighederne bakker jer op",? siger Sine N?rholm Just, der forud for projektet prim?rt havde vurderet sandkasserne, heriblandt alts? danske FT Lab, som en m?de for myndighederne at l?re de nye teknologier bedre at kende p? og dermed sl? mere effektivt ned p? mulige problemer – som f.eks. tendenser til overophedning p? et marked eller decideret ulovlige tiltag. Det har dog vist sig ikke at v?re tilf?ldet.
?En af baggrundene for krisen var, at myndighederne ikke vidste nok om, hvad der reelt foregik i den finansielle sektor. Sandkassen har potentialet til at v?re et sted, hvor myndighederne ikke blot kan l?re mere om udviklingen i sektoren, men samtidig regulere og p?virke den i en ansvarlig retning. Men det er overhovedet ikke det, der sker. De diskurser og logikker, vi har identificeret, er meget markedsorienterede, og min analyse er, at sandkassen ikke skaber et alternativ til den v?kstlogik, der dominerede forud for finanskrisen, men i stedet vender tilbage til og fremmer logikken om, at jo mere profit jo bedre,? siger Sine N?rholm Just.
Et faresignal
Hvis myndighedernes, virksomhedernes og politikernes ord og handlinger fortsat peger i retning af mere lempelig regulering, kan det ende med, at v?ksten p? det finansielle marked atter kommer ud af kontrol.
?Vi m? huske, at der var et ?jeblik i historien for 10 ?r siden, hvor den globale finanskrise var s? stort et chok, at alle var enige om, at tingene skulle v?re radikalt anderledes. Nu ser vi, at det blev de ikke.
I dag siger politikerne i stedet ’vi har overreguleret’ og taler om at rulle den nye lovgivning, der trods alt er indf?rt, tilbage – uden blik for, at det bl.a. var mangel p? regulering, der f?rte til krisen. N?r forandringen ikke er kommet, er der i min optik god grund til bekymring, til at t?nke kritisk og sp?rge, om det er den udvikling, vi gerne vil have,? forklarer Sine N?rholm Just og sender en opfordring til almindelige mennesker, hvis boligl?n og andre investeringer atter risikerer at blive ramt af flygtige markedskr?fter, om at forholde sig kritisk:
?Som borgere skal vi v?re vidende. Vi m? s?rge for at huske historien, hvis myndighederne ikke g?r det eller v?lger at omskrive den,? siger hun og sigter til den del af forskerteamets arbejde, der viser et frav?r af en balanceret offentlig debat om reguleringssandkasserne.
Der er brug for bredere medied?kning og flere forskningsprojekter som vores, der forklarer udviklingen og m?ske kan hj?lpe med at finde bedre alternativer
?Det er forel?bigt mest inden for finansverdenen og i det, man kunne kalde en eliteoffentlighed, at de her temaer debatteres. Omtalen har mest fundet sted i nichemedier, og derfor bruger Finanstilsynet kr?fterne p? at g?re sig l?kker over for virksomhederne fremfor at argumentere balanceret. Diskussionerne foreg?r i et ekkokammer, hvor alle er enige, og der mangler en bredere offentlig debat,? forklarer Sine N?rholm Just og efterlyser alternativer til den dominerende v?kstlogik:
?Vi er n?dt til at v?re opm?rksomme p?, at de her ting sker. Den brede offentlighed er ganske enkelt ikke klar over, at Finanstilsynet er g?et fra vagthund til partner. Der er brug for bredere medied?kning og flere forskningsprojekter som vores, der forklarer udviklingen og m?ske kan hj?lpe med at finde bedre alternativer.?
Artiklen er udgivet i Rubrik #14, 2018
Fakta om ’sandkassen’ FT Lab:
Reguleringssandkasser kendes over hele verden som milj?er, hvor myndigheder samarbejder med fintech-virksomheder om at skabe gunstige vilk?r for forretningsudvikling. I Danmark har Finanstilsynet etableret FT Lab, hvis form?l er ’at skabe et sikkert milj?, hvor det er muligt at afpr?ve nye teknologier og forretningsmodeller inden for det finansielle omr?de.’
Fakta om forskningsprojektet:
Sine N?rholm Just blev inspireret af de opfordringer til at reformere finanssektoren, der gav genklang efter den globale finanskrise, til at starte det kollektive forskningsprojekt AlterEcos, som hun leder i dag. Projektet analyserer tidens tendenser og udpeger alternativer til de dominerende former for ?konomisk organisering. Projektet er st?ttet af Velux Fonden med knap 5,9 mio. kr. og l?ber fra 2016 -2020.