Replik: Hvad er problemet med computerspilsafh?ngighed?
Der sker noget med Victor, n?r han sidder foran computersk?rmen p? sit v?relse. N?r spillet g?r ’i blodet’ p? ham, str?ler hans ?jne. Han retter sin koncentration mod de sm? bev?gelige figurer p? sk?rmen. Hans fingre bev?ger sig sikkert og lynhurtigt p? tastaturet, selvom hans blik er rettet stift mod sk?rmen. H?jre h?nd skaber sm? ryk og f?r computermusen til at arbejde for ham. Mens Victor spiller, taler han til mig i korte s?tninger - forklarer mig, hvad der sker i spillet. Pludselig bliver Victors figur i spillet angrebet. For en stund er han tavs, mens han koncentreret fors?ger at tage kampen op. Intensiteten stiger, der bliver hamret h?rdere p? tastaturet. Victor udst?der et vredesr?b, bander, kigger ?rgerlig og irriteret p? mig og siger undskyldende: Ja, alts? normalt ville jeg have klaret det, men jeg var vist lidt uopm?rksom.
Victor g?r i niende klasse og er en af de passionerede computerspillere, som jeg har interviewet i forbindelse med min ph.d.-afhandling: ’Kampen om computertiden - om unges h?jfrekvente og problematiserede brug af computerspil’. Victor spiller for det meste computerspillet ’Runescape’, som er et online computerspil, der globalt har over 200.000 aktive brugere. Victor har venner i b?de Danmark, England og USA, som han spiller og hygger sig sammen med, bl.a. gennem chatten og den lille ’forretning’ i spillet, hvor han k?ber og s?lger udstyr og navne til andre brugere. Computerspillet er ikke kun en kamp om at v?re den bedste i spillet.
Computerspillet er blevet en ungekultur p? samme m?de, som sport, b?ger og musik har v?ret det i mange ?r, og det er en kultur, der rummer mange andre elementer end bare det at spille.
Ikke anerkendt som fritidsaktivitet
Til trods for computerspillets status som en ungekultur henvender desperate for?ldre sig i stigende grad til institutioner og organisationer med bekymringer om computerspilsafh?ngighed. De unge bruger s? meget tid p? at spille computerspil, at det omfattende computerspilbrug nu bliver sygeliggjort - af for?ldre, eksperter, ja samfundet som helhed. De unges omfattende brug af computerspil er tilsyneladende ved at n? et punkt, som vi som samfund har sv?rt ved at acceptere. Der er ikke plads til de unge passionerede computerspillere i vores samfund. Jeg anerkender, at de unge kan spille for meget computerspil. Unge kan virkelig n?rde med deres computerspil - og i perioder s? meget, at n?rderiet kan g? ud over deres lektier, deres skolegang og deres nattes?vn. Men ikke alle unge passionerede computerspilbrugere er afh?ngige.
Jeg kan i princippet godt s?tte mig ind i for?ldres bekymringer. Det er sv?rt som for?ldre at fornemme, hvad der foreg?r bag den lukkede d?r p? sovev?relset. Husker s?nnen nu at lave lektier? Hvorfor sidder hun hele tiden foran den computersk?rm? Bekymringer er vigtige, og de er ofte udtryk for omsorg fra for?ldrenes side. P? den anden side vil for?ldrene formentlig have en mere anerkendende tilgang til deres b?rns passionerede spillelyst, hvis tiden bag den lukkede d?r bliver brugt til at ?ve sig p? et musikinstrument.
Bekymringer om computerspilsafh?ngighed handler ogs? om for?ldres forventninger til, hvad der er vigtigt og rigtigt at besk?ftige sig med i fritiden. Computerspil er ikke lige s? anerkendt en fritidsaktivitet, som eksempelvis musik er.
Der kan v?re grund til bekymring, hvis de unges adf?rds?ndringer er vedvarende, men i den sammenh?ng b?r det overvejes, om de unges omfattende computerspil handler om almindelige hverdagslivsproblemer - eksempelvis med for?ldrene, i skolen eller med deres kammerater.
Diagnoser stigmatiserer
Jeg er derfor n?dt til at understrege, at det ikke er det omfattende computerspil i sig selv, der er problematisk. Koden kn?kker for mig at se, fordi computerspilsafh?ngighed bruges til at itales?tte noget, der m?ske i h?jere grad kan knyttes til en generationskonflikt. Unges omfattende brug af computerspil skaber en r?kke konflikter mellem for?ldre og unge, og konflikterne accelererer til et punkt, hvor det bliver vanskeligt for de unge og deres for?ldre at tale sammen. Det er som om, afh?ngighedskortet bliver trukket for hurtigt op af lommen. Pointen er, at diagnoser ogs? stigmatiserer. Afh?ngighedsstigmaet kl?ber sig fast, og det g?r de unge skamfulde.
De f?ler sig skyldige, og afh?ngigheden bliver en del af de unges identitet. Stemplingen som computerspilsafh?ngig kan v?re med til at forv?rre en i forvejen vanskelig situation for de unge, og det kan v?re starten p? et liv som afviger.
Vi er n?dt til at slippe tankerne om, at computerspil er afh?ngighedsskabende. Selv forskerne i computerspilsafh?ngighed har sv?rt ved at blive enige om, hvorvidt det er muligt at blive syg af at spille computerspil. Vi m? acceptere, at computerspil er et frirum for unge, det skaber rum for handling, enten alene eller sammen med andre. Computerspil er identitetsskabende, og det skaber sociale f?llesskaber, hvor man bliver behandlet med respekt, bliver udfordret, provokeret eller bare f?r lov til at v?re i fred. Jeg er derfor overbevist om, at de unge vil forts?tte med at spille computerspil p? trods af bekymringer om computerspilsafh?ngighed.
Drengen, som i denne tekst bliver kaldt ’Victor’, er anonymiseret. Der er tale om et modelfoto, og modellen er ikke tekstens ’Victor’ og har ikke indg?et i Anne Brus’ unders?gelse.