Replik: Milj?planl?gning mangler fokus p? milj?et

I debatten om velf?rdsstatens institutioner, kritiseres det ofte, at instrumentalitet og effektivitet er blevet vigtigere end faglighed og kvalitet. Men inden for mit felt, som er milj?planl?gning, er det nyt, at den rolle, som borgerne var tilt?nkt i planl?gningen, ogs? i h?j grad er ramt af f?nomenet. Faktisk har borgerdeltagelsen f?et en helt anden funktion - nemlig som bidragyder til st?rre ?konomisk effektivitet snarere end til et bedre milj?.

Sammen med Helle Nielsen, tidligere ph.d.-studerende p? RUC, satte jeg mig for noget tid siden for at unders?ge de senere ?rs brug af milj?planl?gningsredskaber. Mere specifikt ville vi unders?ge, hvordan borgerdeltagelsen havde p?virket milj?planl?gningen inden for store infrastrukturprojekter som metroens Cityring 2, Hurtigbanen K?benhavn-Aarhus, etableringen af et atomaffaldsdepot Danmark, fracking og vandplanl?gningen. Dette er alle projekter og planl?gning, som er kendt for at have vakt stor opm?rksomhed i offentligheden og for at have fostret b?de omfattende og aktiv borgerdeltagelse og alvorlige konflikter. Vores resultater var ikke ligefrem opl?ftende og levede slet ikke op til de politiske tilkendegivelser om demokratiske og milj?m?ssige kvalitetsl?ft gennem borgerdeltagelsen.
 

Radikal konklusion

To afg?rende tendenser skilte sig ud som karakteristiske i disse planprocesser. For det f?rste viste det sig, at borgerdeltagelsen i praksis blev anvendt til at afd?kke det h?jest acceptable niveau af milj?p?virkninger. Den blev alts? inddraget i en slags acceptplanl?gning i stedet for at bidrage til milj?beskyttelsesplanl?gning. For det andet blev det klart, at borgerdeltagelsen blev fors?gt anvendt som et legitimeringsredskab, et symbol p? at alt er i orden, at alle regler og krav er blevet overholdt, ¡±myndighederne har gjort, hvad de skulle, og derved er milj?et blevet beskyttet¡±. Men alts? p? myndighedernes og bygherrens pr?misser. S? i stedet for legitimitet har borgerdeltagelsen blot resulteret i legalitet dvs. den formelle lovlighed. Legalitetens forrang kan ligefrem siges at have bevirket et skjold mod egentlige milj?tiltag.

Vi drog den radikale konklusion, at planl?gningen med borgerdeltagelse i disse tilf?lde ikke er blevet en proces til sikring af milj?m?ssige v?rdier og kvaliteter, men i stedet en ?konomiseringsproces for b?de bygherren og de offentlige myndigheder.
 

Krav om borgerinddragelse med milj?fokus

Borgerdeltagelse som b?de et demokratisk og kvalitativt l?ft kom ind i den fysiske planl?gning med Planloven af 1973 og senere i EU-direktiverne om forh?ndsvurdering af virkningerne p? milj?et af visse offentlige og private projekter og planer fra henholdsvis 1985 og 2001. Heri var borgerne eksplicit tilt?nkt en aktiv rolle i en dialo