S?dan ?ndrer kreative aktivister verden

Den vestlige verdens kompleksitet g?r, at det synes n?sten utopisk, at demonstrationer kan gennemtvinge forandring. Bev?gelser i vesten er desuden oppe mod politiske og finansielle systemer, som er s? rodf?stede, at de er sv?re at v?lte. Men efter at tidligere protestbev?gelser har k?mpet for omfordeling, anerkendelse og repr?sentation, er vi nu n?et til det, man kan kalde protestens fjerde fase: Refleksion.

?N?r man fors?ger at udfordre globaliseringen eller det kapitalistiske samfund, er det uklart, hvem modstanderen egentlig er. Det kan i princippet v?re os selv. Derfor handler protesterne nu om at f? almindelige magtesl?se borgere til at reflektere over, at verden kan v?re anderledes,? siger Silas Harrebye, der forsker i forandring og sociale bev?gelser p? Institut for Samfund og Globalisering.
 

Det umuliges kunst

Et eksempel p? det er Occupy Wall Street. Selv om bev?gelsen ikke har haft en effekt ved at opn? m?lene om reformer af det finansielle system og indf?relse af Tobin-skat, s? har den, som Silas Harrebye siger, haft en affekt. Occupy-bev?gelsen har sat fokus p?, at middelklassen er eroderet, og at den sociale og ?konomiske ulighed er eksploderet.

Med en st?rkt mediebevidst ?stetik og sloganet ¡±真人线上娱乐 are the 99 percent¡± har Occupy konkretiseret en latent fornemmelse af uretf?rdighed og f?et aviser og nobelprish?drede ?konomer som Joseph Stieglitz og Paul Krugman til at tage bev?gelsen alvorligt.

?I Danmark er politikere begyndt at tale om n?dvendighedens politik, som udtryk for en politik, der ikke kan v?re anderledes. Det, som dygtige, kreative aktivister g?r, er at stimulere vores politiske fantasi. Man siger, at politik er det muliges kunst, men aktivisterne siger, at vi m?ske skal t?nke p? politik som det umuliges kunst,? fort?ller Silas Harrebye.

Bev?gelserne kan med deres utopiske krav v?re relativt nemme for skeptikere, politikere og journalister at skyde ned. Ud fra rent rationelle kriterier f?rer de ikke altid til beviselig forandring. Men mange bev?gelser arbejder med ideologiske forandringer, der ikke p? samme m?de kan m?les, fordi de f?rst over tid ?ndrer m?den, hvorp? vi anskuer verden.

?Selv om Occupy ikke har opn?et deres m?l om reformer af det finansielle system, s? kan bev?gelsen have skabt en ideologisk forandring i m?den, folk t?nker, taler, handler og stemmer p?. Nogle mener, at Mitt Romney bl.a. tabte til Obama, fordi mange identificerede ham som en del af the one percent. Det er en forandring, der er meget sv?r at m?le. Men uanset om de kreative aktivister anses for at v?re en forstyrrelse, en demaskering af magten eller ren utopi, s? er de med til at udfordre de skarpe skel, der eksisterer mellem civilsamfund, stat og erhvervsliv,? siger Silas Harrebye.
 

Iscenesat opr?r

I det hele taget opsummerer Occupy-bev?gelsen bedst den moderne, kreative aktivisme. Mens der n?ppe er tvivl om, at finanskrisen skabte stor frustration, s? opst?r protestbev?gelser ikke bare ud af vrede og indignation. I en verden, hvor alle k?mper om opm