Sociolog: Igennem de senere ?rtier er der sket en forr?else af gadekulturen
Denne kronik er oprindelig bragt i Politiken den 12. december 2021.
Udgivelsen af min bog ’Veje til respekt’ har f?rt til offentlig debat. Bogen, som er baseret p? 9 ?rs etnografisk feltarbejde blandt unge marginaliserede multietniske m?nd p? N?rrebro, udg?r en detaljeret beskrivelse af deres hverdagsliv p? gaden i kraft af nedskrevne observationer samt samtaler og interviews med de p?g?ldende unge.
Derudover forklarer den, hvorfor dette liv p? gaden er, som det er, hvorfor det opst?r, og hvorfor diverse individer deltager i det.
Is?r de sidstn?vnte aspekter har ledt til debat. Undervejs i debatten er der desv?rre opst?et misforst?elser af mine argumenter, da de, der har diskuteret emnet – som de p?peger – ikke har l?st min bog, men kun mine udtalelser i medierne. Det har ledt til en r?kke kritikpunkter, jeg vil besvare her.
Jeg er blevet taget til indt?gt for at mene, at kriminalitet kun skyldes fattigdom. Dette er ikke korrekt. Som jeg fort?ller i interviewet i Politiken, bliver de f?rreste fattige kriminelle. S? fattigdommen i sig selv kan ikke forklare kriminaliteten. Omvendt ved vi, at de fleste, der beg?r visse former for kriminalitet, kommer fra en udsat position. Vi b?r derfor heller ikke se bort fra fattigdommen, n?r vi debatterer de problemer, der er forbundet med gadelivet.
Problemet er ikke fattigdom alene, det er derimod – meget simplificeret – at koncentrationen af fattige og ringeagtede individer giver grobund for en bestemt kulturel form: gadekulturen.
Som jeg siger i interviewet til Politiken: Alle har et valg, men risikoen for at tr?ffe forkerte valg er dog st?rre for dem, der bor i et omr?de, hvor der er en koncentration af fattige og ringeagtede, og hvor bestemte sociale processer derfor finder sted.
Disse er hovedsageligt gruppeprocesser, som bl.a. medf?rer et andet moralsk perspektiv p? legitimiteten af kriminalitet. Men alene det, at der er fattigdom, er ikke nok til at forst? gadekulturen. Anerkendelse eller det modsatte, ringeagt, er lige s? centralt for at forst? denne kultur og dens opst?en; at gadekulturen tilbyder alternative kriterier for anerkendelse eller med gadens ord: respekt – og derfor bliver tiltr?kkende for unge, der f?ler sig ringeagtet i samfundet og i kraft af deres klassebaggrund har sv?rere ved at vinde anerkendelse og status p? samfundets pr?misser.
Et eksempel, der kan tydeligg?re de sociale og kulturelle processer, er, hvis et barns for?ldre ikke har r?d til en cykel – hvilket kan g?re sig g?ldende for mange fattige familier i de udsatte boligomr?der; at de ikke har r?d til en cykel til hvert barn. Barnet kan da muligvis overveje at stj?le en cykel for at f? det, som de fleste andre b?rn i dagens samfund har. Som dette eksempelvis viser, er det ikke ’absolut fattigdom’, som g?r sig g?ldende i udsatte boligomr?der i det danske velf?rdssamfund, det er derimod ’relativ fattigdom’: at der ikke er r?d til det, som de fleste i samfundet tager for givet.
Gadekulturen tilbyder alternative kriterier for anerkendelse eller med gadens ord: respekt
Hvis barnet s? v?lger at stj?le cyklen og er omringet af andre b?rn fra bedre k?r, som har r?d til en cykel, vil det sandsynligvis medf?re, at disse ford?mmer og ekskluderer vedkommende. Hvis barnet derimod er omringet af andre fattige, hvis der er en koncentration af fattige i nabolaget, som heller ikke har en cykel, kan nogle af dem se det som en ’l?sning’ for dem ogs? – som masser af kriminologisk forskning viser, er kriminalitet i h?j grad socialt till?rt. Disse b?rn kan igennem interaktionerne med hinanden s? udvikle et perspektiv p? det at stj?le cykler som tilladeligt. Over tid kan de igennem s?danne processer udvikle en hel kultur, hvori delelementer af det omgivende samfund vil blive set som afvigende.
Nye generationer af unge kan blive socialiseret til gadekulturen, bl.a. i kraft af at de f?r forbilleder i disse omr?der, best?ende af ?ldre unge, som f?r har gennemg?et de samme processer, og som nu ikke blot har en cykel, men eksempelvis til tider k?rer rundt i dyre leasede biler og derved fremmaner forestillingen om, at gadelivet kan lede til status og ?konomisk succes, kontra ringeagt og fattigdom. Og det er netop det, der er tilf?ldet blandt de unge m?nd p? N?rrebro, som jeg har studeret. Koncentrationen af individer med ensartede d?rlige k?r muligg?r dette i kraft af deres interaktion med hinanden, hvor de netop i f?llesskab kan etablere perspektiver og forst?elser, som kan v?re i st?rk modstrid med resten af samfundets – og, som jeg vil vende tilbage til, deres for?ldres.
En anden indvending imod min forskning er, at pigerne fra minoriteterne godt kan holde sig fra kriminalitet. Ergo: Problemet har intet med social klasse at g?re. Denne indvending kommer fra kritikere, som baserer deres synspunkt p?, at de har boet i et udsat boligomr?de. Men man f?r ikke automatisk en s?rlig viden om gadelivet og tilknyttede problematikker ved at bo i et udsat boligomr?de. Og selvsagt f?r man heller ikke automatisk kendskab til den omfattende samfundsvidenskabelige viden, der eksisterer om disse og besl?gtede problematikker.
Pigerne fra minoriteterne deltager i gadekulturen. De anvender ogs? vold og har et forbrug af stoffer. P? et mere overordnet niveau er piger fra ’ikkevestlige’ minoriteter ogs? kraftigt overrepr?senteret i kriminalitetsstatistikkerne i forhold til piger fra majoriteten. Men lig pigerne fra majoriteten samt piger i verden generelt er de langt mindre kriminelle end drengene. Der er ikke et s?rligt etnisk m?nster heri. Langt st?rstedelen af kriminalitet beg?s af m?nd, fordi de faktorer, som har betydning for kriminalitet, i en vis grad er betinget af k?n. Eksempelvis den kulturelle opfattelse af, at man b?r forsvare, eller h?vne, sig med vold, som i h?jere grad g?r sig g?ldende for m?nd, da de ser det som maskulint. Dette g?lder ikke kun for de marginaliserede unge m?nd fra N?rrebro, men er et centralt element i gadekulturen globalt set, inklusive for unge m?nd fra majoriteten. Derfor ser vi en st?rre overrepr?sentation af m?nd end kvinder fra minoriteterne i kriminalitetsstatistikkerne.
Desv?rre kan man ikke l?se store samfundsm?ssige problemer som ’social arv’ blot med lidt opdragelse i hjemmet
Noget andet i samme dur, som har v?ret indvendt mod mine udsagn i medierne, er, at pigerne jo klarer sig bedre i skolen, hvilket nogle mener m? skyldes deres opdragelse i hjemmet, som angiveligt skulle mangle for drengene. Desv?rre kan man ikke l?se store samfundsm?ssige problemer som ’social arv’ (reproduktion) med blot lidt opdragelse i hjemmet. Der er komplekse ?rsager til forskellene i pigers og drenges skolesucces – s?som at drengene i skolen kan udvikle en antiskolekultur, hvor det at v?re imod skolen giver status. Vi ved fra international og national forskning, at dette er et f?nomen blandt drenge og sj?ldent blandt piger fra de laveste sociale klasser, bl.a. fordi det er knyttet til maskulinitetsopfattelser – og vi finder antiskolekulturen blandt vidt forskellige etniske grupper, blandt marginaliserede drenge fra b?de minoriteterne og majoriteterne.
Dette er dog kun én faktor blandt mange i forhold til forskellene i skolesucces for piger og drenge, og jeg vil her henvise den interesserede l?ser til ikke blot min egen forskning, men den nationale og internationale forskning, der foreligger om drenges og pigers ageren og succes i skolen.
Noget, der i debatten er blevet indvendt mod min forskning, er, at jeg ikke tager h?jde for kultur. Men hele genstandsfeltet for min bog er gadekulturen, min doktordisputats hed ’Shababs: Gadekultur …’, og den kortere letl?selige bog ’Veje til respekt’ har undertitlen ’Om gadens liv’, men kunne lige s? vel have heddet ’Om gadens kultur’. Det, jeg har studeret, er det levede liv p? gaden, de sociale processer, der finder sted is?r der, og den kultur, som g?r sig g?ldende.
Kultur er helt centralt for at forst? menneskelig handlen, og det er s?rligt det, jeg har besk?ftiget mig med, is?r fordi den har en massiv betydning for den m?de, de unge m?nd lever p? gaden p?.
Eksempelvis er det ikke kun de fattige b?rn i omr?det, som kan deltage i gadekulturen. Andre b?rn, b?rn fra velstillede familier i boligomr?det, bliver ogs? tiltrukket af gadelivet, i kraft af den status det kan give blandt de unge. Kulturen kan, desv?rre, ogs? lede til voldelige kampe mellem grupper, som vil h?vde sig i gadens anerkendelses- og statusstruktur. De anerkendelseskriterier, der g?lder i milj?et, er et produkt af kulturen – og ikke af fattigdommen eller ringeagten isoleret set. Men som jeg har fors?gt at redeg?re for, kan man ikke l?srive kulturen fra de andre forhold, som de unge m?nd lever under.
Denne gadekultur har nogle centrale komponenter, bl.a. en s?rlig v?gtning af f?llesskab og det kollektive, en legitimering af kriminalitet og en s?rlig maskulinitet, som v?gter voldskompetencer og bl.a. kommer til udtryk i voldelige kampe mellem territorialt baserede grupper. Disse selvsamme tr?k kan ses i gadekulturen, som eksisterede p? N?rrebro, f?r minoriteterne kom til.
Gadekulturen p? N?rrebro i 1950'erne var selvf?lgelig ikke den samme som i dag.
Dermed ikke sagt, at gadekulturen p? N?rrebro i 1950’erne eller for den sags skyld i 1900 var den samme som i dag. Selvf?lgelig ikke. Igennem de senere ?rtier er der sket en forr?else. Denne udvikling skal ses i sammenh?ng med den afindustrialisering, der har fundet sted i mange vestlige samfund, som g?r det sv?rere for ufagl?rte unge m?nd at finde et arbejde.
Det g?r deltagelsen i gadekulturen mere langvarig – hvorimod det f?r i h?jere grad var et teenagef?nomen, der oph?rte, n?r man blev voksen og tr?dte ind i fabrikkerne – og g?r ogs? gadens ?konomi bedre organiseret og mere central i kraft af arbejdsl?sheden.
Siden 1950’erne er der desuden opst?et et langt st?rre stofforbrug i samfundet; gadens ?konomi indeholder nu til dags ogs? narkosalg og dermed st?rre potentielle ?konomiske gevinster og deraf afledte voldelige kampe.
Man kan ikke forst? denne kultur, hvis man blot ser det som et s?rligt etnisk f?nomen. S? vil man have meget sv?rt ved at forklare, hvorfor vidt forskellige etniske grupper rundtomkring i verden udvikler en s? ensartet subkultur. Det er p?faldende, hvor meget af det, jeg beskriver i min bog, som ogs? kan ses i s? forskelligartede grupper som f.eks. marginaliserede unge i Sydafrika, marginaliserede afroamerikanere, latinoer og asiater i USA – og ’hvide’ marginaliserede majoritetsunge i Europa.
Dertil kommer ogs?, at den gadekultur, jeg beskriver, er i st?rk modstrid med disse unges familiers normer og v?rdier. Det er dermed ikke en kulturel transmission af v?rdier og normer fra for?ldrene, som for?rsager gadekulturen – i denne sammenh?ng er det ogs? v?rd at n?vne, at de ’ikkevestlige’ mandlige ’efterkommere’ ikke kun har en v?sentlig h?jere kriminalitetsindeks end ’danske’ m?nd, men ogs? et v?sentligt h?jere indeks end ’ikkevestlige’ mandlige ’indvandrere’, ogs? n?r man kontrollerer dataene for aldersforskelle (hvilket dog ikke skal l?ses, som at kriminalitet blandt efterkommer-m?ndene er udbredt; de af dem, som fik flest domme i 2019, var de 20-24-?rige, hvoraf 5 procent fik en dom). Jeg besk?ftiger mig alts? ogs? her med de unges kulturelle baggrund i min bog.
I forsknings?jemed kan man ikke forlade sig p? antagelser, men er n?dt til at granske f?nomenerne.
Under mine feltstudier fandt jeg ud af, at de unge skjuler deres gadeliv for for?ldrene, bl.a. fordi gadelivets problematiske aspekter, f.eks. kriminalitet og stofforbrug, ford?mmes af for?ldrene, som p? dette punkt har samme synspunkter som de fleste andre i samfundet. En indvending derimod i debatten har v?ret, at for?ldrene jo vil h?re om det, n?r de bliver informeret derom af offentlige institutioner. Hvortil svaret er: Ja. Det beskriver jeg ogs? i min bog – samt hvad det kan f?re til. Men for mange kan der g? flere ?r, f?r de bliver informeret, da deres s?nners illegale handlinger i mellemtiden ikke bliver opdaget.
En tredje indvending, der har v?ret mod min forskning, er, at det statusm?nster, jeg ser p? gaden, n?dvendigvis er for?rsaget af drengenes liv i hjemmet, hvor der er vold. Man kan have mange antagelser og forestillinger om dette milj? og dets ?rsagssammenh?nge. F.eks. viser en ny rapport fra Danmarks Videnscenter for Integration ikke ’kun’, at de fleste tror, at integrations- og andre problemer blandt minoriteterne er betydeligt st?rre, end de faktuelt er, men at denne fejlopfattelse ogs? g?r sig g?ldende blandt minoritetsborgere, som p? visse punkter endda fejlvurderer problemernes omfang i endnu st?rre grad end majoritetsborgere.
I forsknings?jemed kan man ikke forlade sig p? antagelser, men er n?dt til at granske f?nomenerne. Jeg havde selv en antagelse om, at en del af gadekulturens form m?tte skyldes ?resforst?elser, som kunne g?re sig g?ldende i de unge m?nds for?ldres hjemlande. Det viste sig dog ikke at holde stik.
Det er korrekt, at der kan forekomme vold i hjemmet, hvilket jeg ogs? beskriver i min bog, ligesom jeg inddrager international og national forskning om bl.a. voldens effekter. Jeg kan p? den baggrund og p? baggrund af min samlede forskning konkludere, at hverken deltagelsen i eller udviklingen af gadekulturen er s?rligt for?rsaget af vold i hjemmet.
Alt dette sagt med forbehold for, at det bliver simplificeret, og at vigtige nuancer g?r tabt, n?r jeg skal formidle overordnede pointer fra 9 ?rs feltstudier i én artikel i avisen. Jeg h?ber, at interesserede l?sere og kritikere vil l?se bogen. En af de vigtigste pointer, man vil kunne tage med derfra, er, at virkeligheden ofte er mere kompleks og nuanceret, end vi g?r rundt og tror.