Taler skaber lederskab
Der er ingen stammen, tvivl, flakkende blikke, begejstrede fagter eller gejst i nyhedsbreve. Der er ingen befriende latter eller n?rv?r i Facebookgrupper.
Der er ingen fornemmelse af at skabe noget, g?re noget eller k?mpe for noget sammen med andre i den seneste intramail. Der er kun beskeder, information og budskaber.
?Der er med god grund meget fokus p? sociale medier og elektronisk kommunikation, for de kan rigtig meget. Men man skal passe p?, man ikke glemmer et af de vigtigste ledelsesredskaber undervejs,? siger lektor i retorisk kommunikation p? RUC, Jonas Gabrielsen.
Han er aktuel med bogen ’Ledere, der taler – taler, der leder’, der viser, hvordan ledelsestaler kan forandre, inspirere og p?virke kulturen i virksomheder og organisationer.
?Talen kr?ver, at vi er sammen og kan m?rke hinanden, og det er m?ske lige pr?cis den f?lelse, vi mangler i den moderne verden, hvor vi hver is?r sidder i vores eget lille kommunikative rum. N?r en leder taler til medarbejdere, mellemledere, aktion?rer eller bestyrelsesmedlemmer, s? opst?r en samh?righed, som ikke findes i det m?nedlige nyhedsbrev eller p? Facebook,? siger Jonas Gabrielsen.
Seismograf over virksomheden
Mens det herskende mantra er, at ledelse er kommunikation, s? afd?kker bogen en anden p?stand; nemlig at ledertaler giver lederskab. Som det hedder i bogen, er talen ’ledelseskommunikationens Rolls Royce’. De st?rste taler har skabt pr?sidenter og samlet nationer, og hver eneste dag fungerer lederes taler som en seismograf over tids?nden eller virksomheders og organisationers tilstand.
?N?r en leder tr?der frem og taler, forholder man sig til den, der taler. Vi kan se, hvem der leder organisationen, og den synlighed er noget af det, der er allermest efterspurgt. Folk vil se deres ledere, de vil vide, hvad de st?r for, og hvem de er. I mods?tning til tekst, s? handler talen ikke kun om budskaber, den handler ogs? om det menneske, der holder talen,? siger Jonas Gabrielsen.
Men i dag er is?r danske politikere s? medietr?nede, at den nerve, der kan v?re i en tale, g?r tabt i poleret overflade uden spr?kker til mennesket bag. Vi f?r intet indblik i personen Helle Thorning Schmidt, n?r hun holder en tale, og derfor kan vi heller ikke afl?se nationens tilstand i hendes ord og mimik.
?Generelt forst?r danske politikere ikke, hvad talen er. Vi kan sj?ldent m?rke dem. De optr?der skr?sikkert og uden tvivl. De tror, det handler om at fremf?re de vigtigste budskaber. Men det g?r det ikke. Det handler om at skabe f?llesskab, at f? os til at f?le, vi er p? vej et sted hen, at skabe en stemning og en sindstilstand. Talen er ikke en kanal for et budskab, det er et rum, hvor vi er sammen. Politikerne m? gerne v?re s?rbare, de m? gerne reflektere, de m? gerne anerkende modstandernes synspunkter eller argumentere mod dem, og som minimum skal de m?de dem, de taler til, der, hvor de er,? siger Jonas Gabrielsen.
Forst? modtageren
For at kunne skabe f?lelsen af f?llesskab, kr?ver det, at taleren har en indg?ende forst?else af de mennesker vedkommende taler til. I bogen fort?ller erhvervsmanden Ulrik Bülow om, hvordan han bl.a. med vidt forskellige tilgange til taler ?ndrede f?rst Matas og siden Egmont-koncernen. Begge steder satte han sig grundigt ind i, hvilke mennesker han havde med at g?re. Da han blev direkt?r bestod Matas af 120 vidt forskellige butikker med forskellige navne. Det afg?rende for Bülow var at f? de egenr?dige butiksindehavere med p? strategien om at skifte navn til Matas og modernisere butikkerne. Det kr?vede, at de havde tillid til ledelsen. S? i stedet for udelukkende at fremh?ve strategiens fordele i sine taler, im?dekom han eksplicit butiksejernes modvilje mod centralisering. Dermed tog talerne udgangspunkt i en forst?else og anerkendelse af deres skepsis.
I Egmont brugte han forskellige strategier. Den meget veluddannede bestyrelse opfattede simple l?sninger som utrov?rdigt. Bülow sikrede opbakning til sin relativt enkle strategi ved at fremstille den som overordentlig kompleks. I forhold til de enkelte forlagsdirekt?rer var det afg?rende at vedvarende itales?tte, at der ikke er nogen mods?tning mellem ?konomi og litter?r kvalitet, men at ?konomi tv?rtimod er kvalitetens foruds?tning.
Talen skaber kulturen
Pointen er, at han m?lrettede talerne til de vidt forskellige organisationer, medarbejdere og bestyrelser, og i den proces fik et langt st?rre indblik i b?de organisationen og sine egne forretningsplaner.
?Taleren skal ikke fort?lle, hvad vedkommende t?nker, men fort?lle mig som tilh?rer, hvorfor jeg skal t?nke p? det, han t?nker. Enhver tale skal kunne m?rkes nedefra selv om den bliver holdt oppefra. Taleren skal, som i Ulrik Bülows eksempler, sende elevatoren ned og hive folk med op,? siger Jonas Gabrielsen.
Lederen skal ogs? g?re sig klart, at en tale ikke kun findes i det ?jeblik, den bliver holdt, men s?tter sig spor langt ind i virksomheden i lang tid fremover.
?Talen skal b?de v?re tilpasset det rum og de mennesker, man taler til, men samtidig skal den fungere uden for rummet, n?r medarbejderne m?des i frokostpausen. Det lederen taler om, er det som medarbejderne vil opfatte som vigtigt. Talen skaber en kultur i organisationen, og derfor skal den ikke kun tilpasses den konkrete medarbejdergruppe, man taler til, den skal ogs? tilpasses de grundl?ggende antagelser, man s?ger at fremme,? forklarer Jonas Gabrielsen.
DEN GODE LEDERTALE
Den gode ledertale er if?lge Jonas Gabrielsen konkret og tager bestik af situationen. Den gode tale bygger ogs? lederen op. Man kan med en ledertale sige meget om diverse forhold, men man siger hermed ogs? meget om sig selv som leder. Ledertalen skaber ogs? refleksion i lederen. Det er de samme greb, der s?tter os i stand til at afklare vores tanker og overbevise andre om deres rigtighed. Dermed g?r den gode ledertale lederen mere bevidst om organisation, midler og m?l.