Tarmkr?ftens g?de t?ttere p? opklaring
?Du skal se denne her.?
Professor Jesper Troelsen l?fter l?get p? en stor beholder, der st?r p? gulvet ude p? gangen p? Institut for Natur, Systemer og Modeller. En hvid, flydende r?g l?ber ud af beholderen. Jesper Troelsen kigger op med et afventende smil.
Ud af beholderen, som viser sig at v?re en nitrogentank med en temperatur p? minus 180 grader, l?fter professoren en hvid plasticpind med nogle sm? plastikglas for enden. Den hvide r?g, der skyldes kulden, smyger sig om pinden og beholderen, inden den s?ger nedad og forsvinder igen.
?Det er bl.a. disser celler, vi bruger i vores fors?g,? forklarer han om pinden med de sm? glas i. Jesper Troelsen s?tter forsigtigt cellepr?verne ned igen og lukker l?get.
Vigtig faktor afsl?ret
Cellerne er vigtige brikker i hans og kollegaernes forskning i tyktarmskr?ft og tarmbet?ndelse.
?Vi forsker i, hvordan tarmsystemet fungerer. Hvad g?r, at man har en velfungerende tarm. Og hvad g?r galt, n?r vi er syge.?
Tyktarmskr?ft er en alvorlig sygdom, der hvert ?r rammer cirka 2700 danskere. Sygdommen er en af de mest alvorlige kr?ftformer, bl.a. fordi symptomerne ofte er svage og kr?ften derfor tit f?rst opdages for sent.
?For at en tarm skal kunne fungere, skal man have et velfungerende ford?jelsessystem med de rigtige celler og tilh?rende proteiner, som s?rger for, at man ford?jer og optager f?de,? siger Jesper Troelsen og forklarer, at der i tarmcellerne findes et s?rligt protein – det s?kaldte CDX2-protein. I forbindelse med den farlige type tyktarmskr?ft, der spreder sig til resten af kroppen, har Jesper Troelsen og hans kollegaer netop fundet ud af, at CDX2 spiller en helt afg?rende rolle:
?M?rkeligt nok ved man ikke s?rlig meget om, hvad der f?r cellerne til at migrere ud i kroppen. Men vi kan se, at hvis cellen mister CDX2-proteinet, s? mister cellen sin identitet. Og s? bliver det til en ikketarmagtig celle, der opf?rer sig p? en syg m?de, og vandrer ind i kroppen?, forklarer Jesper Troelsen.
Immunforsvaret overreagerer
Nedreguleringen af CDX2 skyldes immunforsvaret. Immunforsvaret reagerer nemlig p? de syge celler i tarmen ved at fors?ge at f? dem til at ’beg? selvmord’, fort?ller Jesper Troelsen. Men i stedet for at cellerne d?r, kan det alts? have den virkning, at cellerne begynder at vandre.
?N?r kr?ft spreder sig, skyldes det if?lge vores unders?gelser, at immunforsvarets reaktion p? kr?ftcellerne for?rsager en nedsat m?ngde af CDX2 i cellerne,? fort?ller Jesper Troelsen og understreger, at det er afg?rende, at man forst?r mekanismerne i kroppen for at kunne udvikle bedre medicin og behandling. Hvis alt g?r efter planen bliver det nye forskningsresultat pr?senteret i det anerkendte engelske tidskrift Carcinogenesis i l?bet af efter?ret.
Mere viden om f?devarer
N?ste skridt er et forskningsprojekt i samarbejde med 真人线上娱乐 Sygehus, der har indsamlet en masse forskelligt tumorv?v. Forskerne h?ber med projektet at blive bedre til at forudse, hvilke patienter, der vil f? tilbagefald, efter de har f?et fjernet en kr?ftsvulst i tarmen. I dag f?r 10 procent nemlig tilbagefald, fordi kr?ften, uden man kan se det, allerede har bredt sig, inden svulsten fjernes.
Vi ved allerede, at fx broccoli har en positiv effekt i forhold til tyktarmskr?ft, men vi har brug for mere viden om hvorfor
Ved at kigge p? indholdet af CDX2 vil man, h?ber forskerne, kunne behandle disse patienter med kemoterapi i et langt tidligere stadie, og i sidste ende kunne redde liv. P? sigt h?ber professoren dog, at forskningen kan p?virke, at langt f?rre skal i behandling for tyktarmskr?ft.
?Det bedste ville jo v?re, hvis vi kunne finde ud, hvad i kosten der g?r, at danskerne har en ?get risiko for at f? tyktarmskr?ft i forhold til andre, vi plejer at sammenligne os med - og om der er nogen f?devarer, der kan opregulere CDX2-proteinet. Vi ved allerede, at fx broccoli har en positiv effekt i forhold til tyktarmskr?ft, men vi har brug for mere viden om hvorfor,? siger Jesper Troelsen.
Fakta
Fakta om tyktarmskr?ft
Kun omkring 50 procent af de ca. 2700 danskere, der hvert ?r rammes af tyktarmkr?ft, vil overleve.
(Kilde: Kr?ftens Bek?mpelse)
Tarmen er tabu
Vi bruger den alle hver dag, og vores overlevelse afh?nger af den. Alligevel taler vi sj?ldent om den: tarmen. Tarmen og dens indhold er nemlig tabu. Selvom mindst 40.000 danskere lider af alvorlige sygdomme koblet til tarmen. ?Der er ret meget tabu omkring vores tarmsystem, selvom der er rigtig mange, der har alvorlige tarmsygdomme, og endnu flere, der har tarmproblemer. Det er ikke lige noget, man sidder og snakker om til julefrokosten,? siger professor Jesper Troelsen.
Om CDX2
En organismes vitale funktioner foreg?r prim?rt inde i cellerne og styres og kontrolleres af arvematerialet, DNA, der findes i alle celler. En celle best?r bl.a. af enzymer og proteiner. Enzymerne s?rger for, at de kemiske processer i kroppen foreg?r som de skal, eksempelvis at vi optager n?ringsstoffer fra den f?de, vi indtager. CDX2 er et s?rligt protein, som styrer modningen af normale tarmceller ved at aktivere produktionen af enzymer og proteiner, som er n?dvendige for ford?jelsen. Det nye, som RUC-forskernes unders?gelser har vist, er, at den efterf?lgende spredning ogs? p?virkes af m?ngden af CDX2. Spredningen skyldes if?lge unders?gelserne, at immunforsvaret ’overreagerer’ p? kr?ftcellerne i tarmen, hvilket for?rsager en nedsat m?ngde af CDX2; en proces som f?r de syge celler til at vandre ud i kroppen.
Naturvidenskab p? tv?rs
P? Medicinalbiologi tr?nes de studerende i at kunne kommunikere med l?ger.
?Hvis du er biokemiker, taler du ét sprog. Er du mediciner et andet. Det er her styrken ved RUC’s tv?rfaglighed kommer ind. Man er en slags brobygger?, fort?ller Jesper Troelsen.
?Som forsker er det tv?rfaglige milj? ogs? en fordel?, forklarer Troelsen, som har indledt et samarbejde med nogle af kemikerne p? RUC, fordi de tilf?ldigt faldt i snak:
?N?r man sidder lige ved siden af hinanden til frokost, s? snakker man jo – n?, kan du g?re det? S? pr?ver man nogle nye ting,? fort?ller han.
Kemikerne arbejder nu p? at udvikle et stof, som skal g?re det muligt for cellerne at optage fremmed DNA.
?Hvis vi kan f? det til at virke, kan vi m?ske i fremtiden lave en DNA-pille, som kan bruges til at t?nde for de sunde gener og slukke for de syge gener,? fort?ller Jesper Troelsen og p?peger, at det tit er i gr?nseflader mellem forskellige fag, at den store udvikling sker.