Resumé fra webinaret den 12. februar
Introduktion ved Annegrethe Ahrenkiel:
Velkomst til det andet ?bne webinar – d. 22. januar tilsvarende webinar, med fokus p? vidensbehov.
Foranlediget af at der er afsat 4 gange 50 mio. kr. over de n?ste fire ?r til forskning, der skal bidrage til opbygge og styrke den danske p?dagogiske forskning rettet mod de mindste b?rn i aldersgruppen 0-6 ?r. Og til forskning der har en praksisn?r forankring, og sker i et samarbejde mellem universiteter, professionsh?jskoler, kommuner, dagtilbud og interessenter. Forskningen skal bruges til at l?fte den p?dagogiske praksis og styrke uddannelsen bl.a. gennem forskeruddannelse af underviserne.
Mens de politiske forhandlinger om hvordan midlerne skal udm?ntes vil CeDif s?tte gang i en bred debat om samspil mellem forskning, uddannelse og praksisudvikling– hvordan forskning p? forskellige m?der udg?r et fundment for p?dagogiske praksis og hvordan forskning bliver relevant for praksis.
Center for Daginstitutionsforskning har eksisteret siden 2015 og er et samarbejde mellem p?dagogiske forskere fra RUC, AU og alle professionsh?jskolerne i Danmark. Vi har et frugtbart forskningssamarbejde, t?t p? uddannelserne. Vi er dybt optaget af at forskning s?tter fokus p? omr?der, der opleves v?sentligt for det daglige arbejde i institutionerne. Vores forskning kredser om det gode liv for b?rn og det gode arbejdsliv for det p?dagogiske personale og vi l?gger v?gt p? at forskningen udf?res i t?t dialog med praksisfeltet.
Med den profil synes vi det er oplagt at CeDif stiller sig i spidsen for arrangementer, der ogs? inddrager praksisfeltet i sp?rgsm?l om, hvad der kendetegner et godt samspil mellem forskning og praksisudvikling. Vi gl?der os til at h?re paneldeltagernes bud p?, hvordan forskning kan informere og inspirere og udfordre til udvikling af praksis.
Der har v?ret rigtig stor interesse for webinaret, over 150 deltagere, og mange positive tilbagemeldinger p?, at vi giver en stemme til andre end de ?verste ledere p? omr?det. I dagens paneler er der repr?sentanter for studerende, p?dagoger, p?dagoguddannelser, forskning, kommuner og fagforeninger.
Vi har ogs? inviteret politiske akt?rer med indflydelse p? hvordan forskningsmidlerne skal udm?ntes, for det er v?sentlig at de h?rer, hvad dem der bedriver og bruger forskning mener om praksisrelevant forskning. Vi har inviteret ordf?rere fra bredt politisk spektrum, blandt andet Katarina Ammitzb?ll (K) og Ellen Trane N?rby (V), som desv?rre ikke havde mulighed for at deltage. Tak til alle jer for at stille op og bidrage fra hvert jeres position og perspektiv.
Herefter kort introduktion til slagets gang ved moderator, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi, RUC og forsker i CeDif, Jo Kr?jer
PANEL 1:
Jimmy Krab, lektor p? p?dagoguddannelsen, Professionsh?jskolen Absalon:
Inddragelse af forskning i undervisningen kan give nye indsigter og lyst til at udforske nye handlem?der
Har undervist p?dagogstuderende i 11 ?r.
De studerende skal uddannes til at varetage en kompleks opgave at ud?ve situeret p?dagogisk praksis. De skal kunne ud?ve en situeret p?dagogisk faglighed: Forskning kan ikke uden videre overf?res til praksis, det vil sige forskningsviden kan ikke levere universelle sandheder eller metoder, og forskningsviden kan ikke i sig selv l?fte praksis. Men viden kan give indsigter i daginstitutionens praksis fra forskellige perspektiver.
Fx kan studiedage med p?dagoger give erkendelser og lyst til at g? tilbage i praksis, nysgerrige og med mod p? at ?ndre forhold:
Eksempel en studiedag om p?dagogisk arbejde med b?rn i udsatte positioner – og de skulle derfor medbringe en fort?lling om et barn de vurderede var i en udsat position. Som litteratur til dagen var tre forskningsbaserede tekster som p? forskellige m?der omhandler b?rn i udsatte positioner i– en af Kurt Bendix Olsen med udgangspunkt i hans ph.d. projekt om b?rn med handicap, Annegrethe Ahrenkiel og Kim Rasmussens publikation om p?dagogers arbejde med relationer og venskaber og et kapitel fra Eva Gull?v og Helle Bundgaards bog forskel og f?llesskab.
De studerende beretter i deres fort?llinger om b?rn (og p?dagogisk personale) i mange forskellige situationer. De fort?ller alle om arbejdet med at st?tte b?rnene, nogle fort?ller at b?rnene ofte bliver irettesat, om fors?g p? at hj?lpe b?rn ind i legene. Det er beretninger som b?de vidner om afmagt og beretninger der vidner om forhold der rykkes sig. I samtalerne med de studerende g?r vi med udgangspunkt i fort?llingerne p? udkik med nogle af forskningens begreber og indsigter.
De reflekterer over deres erfaringer – de reflekterer over vilk?rene for at g?re og t?nke anderledes. Det g?r de med forskningsviden, som dels spejler en del af den hverdagspraksis de er i, men ogs? med forskningsviden som bidrager til at udfordre kulturelle antagelser og selvf?lgeligheder. Forskningsviden som giver mulighed for at bidrage til den studerendes d?mmekraft og situerede p?dagogiske faglighed.
De studerende gik derfra med nye perspektiver og forst?elser og lyst til at g? tilbage i praksis og udforske nye handlemuligheder sammen med deres kollegaer.
Ditte Mundeling Samuelsen, netop dimmiteret fra p?dagoguddannelsen p? K?benhavns Professionsh?jskole
Der er brug for tydelighed og kildekritik, n?r forskningen inddrages i undervisningen.
Nyudkl?kket studerende og taler fra en studerendes perspektiv.
Ikke alle studerende er klare over, hvorn?r man bliver pr?senteret for forskning og hvorn?r de artikler vi l?ser er udtryk for en fortolkning af forskning. Det er er ret relevant at vi bliver klar over, n?r vi bliver pr?senteret for forskning, for den skulle gerne motivere og inspirere til at g? ud i praksis og unders?ge den eksisterende praksis, for det er om noget der, den videre forskning skal opst?.
Meget af den undervisning vi har er modulbaseret. Det vil sige, at der bliver til meget korte introduktioner til p?dagogiske begreber eller forhold, som flere har forsket i eller har holdninger til, hvordan skal forst?s. Og n?r vi s? p? seks uger f?r bl?st alverdens teori ind i hovedet, s? bliver det ofte til, at man griber det, der passer bedst til egne erfaringer og v?rdier. Nogen gange g?r det super, andre gange er der v?rdier, der konflikter, fx n?r man taler om k?n og seksualitet. Kan uddannelsen indrettes mere fornuftigt i forhold til forskningsbaseret viden?
Ordet forskning bliver mange f?rst opm?rksomme p? i forbindelse med 真人线上娱乐-projektet, hvor der st?r at man skal tage udgangspunkt. Man ved ikke, hvorn?r viden er baseret p? forskning og hvilke forskningstilgange, der ligger bag viden. S? for at gentage: Det kunne v?re fint, hvis undervisere pointerede tydeligt, at der er tale om forskning og hvilken forskning det s? er. Kan der komme et kildekritisk element ind i det, vi bliver pr?senteret for p? uddannelsen?
Gry Hybsch Larsen, vuggestuen Den Gule Prik, K?benhavn
Forskningsviden kan hj?lpe til med at forklare og forsvare den p?dagogiske praksis, og det er vigtigt at anerkende p?dagogers unikke faglige viden
Udgangspunkt i det at v?re p?dagog i en lille vuggestue, med tydelige v?rdier og et st?rkt p?dagogisk fundament, vi har holdt fast i et l?ringsperspektiv som ofte er blevet kaldt hippie-p?dagogik, som underkendes, ogs? fordi den ikke er sammenlignelig med folkeskolens l?ringsforst?else. Hverdagsperspektiv med rutiner og fri leg er blevet talt ned, men har f?et fokus med den styrkede l?replan og med stigende fokus p? vuggestuer.
Der, hvor forskningen bliver mere differentieret og har fokus p? sm? differentierede b?rnegrupper er ogs? der, hvor den hj?lper praksis p? vej og giver ny viden ogs? til det politiske lag. Og giver et l?ft til offentlig opm?rksomhed.
Ulempen ved forskning er at praksisviden endnu ikke bliver taget alvorligt som selvst?ndig viden. Vi kan have en unik viden, som ogs? kan have v?rdi i forhold til forskningen. Men forskningen giver os mulighed for at l?ne metoder og systematik, som g?r det nemmere at forklare og forsvare, hvad vi g?r.
Vi h?ber at der kan komme styrket forskning med fokus barnets behov og ind i den specifikke b?rnegruppe s? udvikling kan give plads til forskellige institutionstyper – ogs? de sm? institutioner. I vores institution har vi mange dispensationsb?rn og pr?mature b?rn, vi har en viden der er unik og som fortjener forskningens blik. Et blik som bev?ger sig mellem faggrupper – l?ger, faglige eksperter, p?dagoger – som kan give et l?ft og status og placere ogs? de sm? institutioner som et gyldigt fundament for barnets udvikling. Der hersker den forestilling, at sm? institutioner, at de er urentable.
Line Togsverd, docent i barndomsp?dagogik, UC Syd
P?dagogik er en menneskelig praksis som skal h?ndtere kompleksitet og ingen af delene kan indfanges en til en af forskningen.
Vigtigt at f? fokus p? praksisrelevans. Der er allerede kommet gode perspektiver fra panelet.
Afg?rende at vi forst?r, at p?dagogik ikke er en teknisk, men en menneskelig praksis, som kan st?tte barnets trivsel, udvikling og dannelse, hvor man f?r realiseret v?rdier, som er daginstitutionens brede samfundsmandat: Medbestemmelse, medansvar, selvst?ndighed, forpligtelse p? f?llesskaber og demokrati.
Skal vi tage det alvorligt, har vi at g?re med en praksis, der retter sig mod menneskelig subjektivitet – mod det liv og den fremtid, der er p? vej. En opgave fuld af modsatrettede hensyn og v?rdier. Tage udgangspunkt i det enkelte barns subjektivitet og samtidig flytte det. St?tte det i at tage del i de f?llesskaber, det skal indg? i, som er dynamiske og som p?dagogen er medskaber af. Det kan kun fremkomme ved, at p?dagogen skaber rammer, hvor den udvikling kan foreg?. P?dagogen m? bruge sin autoritet til at st?tte barnet i at v?re anderledes end p?dagogen lige have forestillet sig. En balanceakt, der afh?nger af situationen og implicerer mange forskellige vidensformer.
Forskningen er ikke p?dagogens eneste vidensgrundlag. Praksis m? naturligt stritte imod generaliseringer i forskning. Man m? bev?ge sig der, hvor barnet ogs? har mulighed for at vise vej. Forskningen m? foretages med blik p? praksis’ kompleksitet – ikke som en fejl der skal rettes op p?, men som et vilk?r. Uanset, hvor god forskningen er til at f? ?je p? kompleksitet, kan der ikke opst? et 1:1 forhold mellem forskning og praksis. Der m? tages udgangspunkt i et relevansforhold, hvor forskningen opleves som v?sentlig af p?dagogerne. Det kr?ver t?t samarbejde ogs? med forvaltningerne – allerede i indkredsningen af vidensbehov. Arbejdet med at relevansbestemme forskningen er mindst lige s? p?tr?ngende som at producere ny viden. Vi m? arbejde med vurdere og diskutere forskningens relevans. N?r forskning er bedst, kan den l?gge noget velkendt frem p? nye m?der, som v?kker eftertanke og nye handlem?der. Hvad der er behov for, m? afg?res lokalt.
Opsamlende diskussion i panel 1:
Sp?rgsm?l i chat: Skal forskningen v?re normativ eller skal forskningen kun v?re beskrivende og afd?kkende?
Line Togsverd: Fra mit perspektiv er forskning altid normativ, men den skal bringes i dialog
Jo Kr?jer: Dagtilbuddets praksis er altid styret af normativiteter – m?den institutionen styres p? eller l?replaner. I forl?ngelse heraf: Hvilke normativiteter er p? f?rde og hvilke mangler?
Jimmy Krab: Mener ikke at man skal v?re foreskrivende i sin forskning. Det bliver unuanceret i forhold til den hverdag p?dagogerne st?r i.
Jimmy Krab til Ditte Mundeling: Hvorfor har det betydning for de studerende at vide, hvad forskning er.
Ditte Mundeling: Vi f?r viden om omr?der, som vores ?ldre kolleger ikke kender til. Vi kommer med en ny viden, som ikke er kendt i praksis. Det kan v?kke en interesse i den nyuddannede p?dagog, som f?r lyst til at dele den viden med kolleger og unders?ge den praksis vedkommende skal indg? i.
Chatsp?rgsm?l: Hvorfor kommer der foreskrivende forskning, hvis vi er enige i at den ikke virker?
Line Togsverd: Vi lever i en politisk styret virkelighed, og praksisrelevans bliver opfattet forskelligt. I nogen sammenh?ng bliver den foreskrivende forskning opfattet som l?sningen p? politiske dagsordener.
PANEL 2:
Stina Hendrup, p?dagogisk konsulent, Fures? kommune:
Forskningsviden kan tilf?re ny forst?else, nye handlem?det og i sidste ende flere ressourcer til specifikke indsatser
Lidt om gode erfaringer fra forvaltningssiden og lidt om dr?mme
Gode erfaringer fra Fures? kommune: Projekt med fokus p? Tidlig indsats – forl?b over 5-6 ?r: Begrebet udsathed og forskning omkring det har bidraget til, at vi kan have fokus p?, hvad vi kan hj?lpe barnet med i stedet for at have fokus p? b?rnenes baggrunde. Det har medvirket til at vi har f?et afsat socio?konomiske midler: St?rre andel af uddannede p?dagoger Efter- og videreuddannelse, flere voksne – dét har l?ftet praksis i institutionerne. Og i organisation har vi f?et et andet sprog til at tale om udsathed, andre blikke og bedre samspil mellem fagligheder. Derudover arbejder p?dagogerne med til at dokumentere – det opleves ikke som ekstraarbejde, men bidrager til forst?else for det enkelte barns situation – beskyttende og risikofaktorer. Vi starter tidligere med indsatser, vi har f?et ?gede midler i takt med en politiske forst?else, og vi er blevet bedre til at st?tte b?rnene og give dem et bedre liv. Det har den forskning, vi har trukket p?, bidraget til.
Andre eksempler, hvor forskning har l?ftet:
- Forskningen med fokus p? den up?agtede faglighed: bog med mange inspirerende eksempler at t?nke over egen praksis fra. P?dagogerne reflekterer over hvordan man kan v?re sammen med b?rnene, fx i snak om f?lelser.
- L?ringslaboratorier – hvor praksis bliver diskuteret p? tv?rs og man formidler med hinanden og p? gode dage evt. inddrage forskning, som yderligere kan bidrage til at styrke praksis
- Barneperspektivet – fx i overgange – de tavse emner har vi f?et ?je p?. Tolkningsst?tte.
Hvis forskning skal i spil skal den underst?tte refleksionsmuligheder og hj?lpe til at se praksis med nye ?jne og at p?dagogerne kan bidrage p? lige fod med deres erfaringsbaserede viden. V?k fra erfaringshierarkiet, hvor forskningsviden st?r ?verst p? stien.
Forskningen kan v?re tydeligere i forhold til de valg og dilemmaer der er del af den p?dagogiske hverdag, som modspil til quick fixes.
Julie Bjerrum Fischer, udviklingsp?dagog, K?ge kommune:
Det er sv?rt at l?ft praksis med forskningsviden, hvis tid og rammer ikke er til stede
Udviklingsp?dagog – praksisn?rt arbejde med p?dagogisk udvikling og sparring.
Hvordan definerer vi overhovedet praksisrelevans – handler det direkte oms?ttelighed eller om at give nye perspektiver – at udl?gge det kendte p? nye m?der? Og hvilke samspil er gavnlige. Hvem skal forskningen henvende sig til. Er det altid p?dagogerne, der har brug for ny forskningsviden for at l?fte praksis?
Ad sidstn?vnte: Vigtigt at adressere de vilk?r p?dagoger har for at inddrage ny viden og arbejde med at l?fte praksis. P?dagogerne har ikke tid til at l?se forskning. Der er ikke forberedelsestid. Der er f? m?der og p? de m?der skal der foreg? alt muligt andet – meget lidt tid til at skabe refleksionsrum. Hvis man tager voksne v?k fra b?rnene for at l?fte p?dagogikken, g?r det ud over b?rnene. Det er udgangspunktet.
M?ske har p?dagogerne f?rst og fremmest brug for tid – ikke bare som isolerede lommer. Vi kan stoppe tiden i en times tid, men s? melder hverdagen sig igen. Hvor langt n?r vi egentlig. De har brug for muligheder for at tage nye viden ind, hvor der er de gode refleksioner mulighed for at bundf?lde sig og blive omsat til handlinger i praksis.
Jeg kan savne noget viden, der henvender sig til de, der skal g?res opm?rksom p?, hvilke vilk?r, der skal til for at l?fte praksis.
I forl?ngelse af det, forskning om, hvordan man kan skabe j?vnlige, faglige refleksionsrum – p?dagogiske laboratorier, anderledes organisering, aflyse tidstyranniet, f? livet tilbage i b?rnelivet.
Thomas Gitz-Johansen, lektor Institut for Mennesker or Teknologi, forsker i CeDif, RUC
Forskning m? tage udgangspunkt i hverdagslivets kompleksitet, inddrage det p?dagogiske arbejde, b?rneperspektivet, arbejdsbetingelser og aktuelle problematikker
Taler ud fra et CeDif-perspektiv og fokus p? b?rnenes hverdagsliv – en forskningstradition, der er 20-30 ?r gammel
Fem punkter:
1. Forskning der tager udgangspunkt i det faktiske hverdagsliv i vuggestuer, b?rnehaver og hjemmepleje – kompleksiteten i praksis. F?r man bruger generel forskningsviden, skal det i spil i forhold til den enkelte praksis.
2. Denne forskning skal foreg? som feltarbejde i institutioner eller som forskningssamarbejder med praksis, fx aktionsforskning, forskningsv?rksteder med p?dagoger og dagplejere. Hvor man sammen med praktikere unders?ger konkret sp?rgsm?l, som fx Hvad vil omsorg sige? Her ligger der en masse praksisviden, som skal oms?ttes – s?ttes ord p?-
3. Forskning skaber viden om b?rns perspektiver og b?rns behov (fysiske, psykiske og emotionelle). Utroligt s? lidt fokus, der er p? b?rns behov og perspektiver, n?r man bet?nker, at de opholder sig s? meget i institutionerne. Vi har generel viden om emnet, men det skal overs?ttes til hverdagspraksis.
4. Forskning, der inddrager betydningen af arbejdes betingelser, fx normeringer, styringsformer, stress, uddannelse, mm.
5. Forskning der er engageret i aktuelle problematikker (ikke abstrakte ”t?nkebobler”), men som er kritisk og uafh?ngig af ”politiske vinde”, hvis den skal v?re et korrektiv til g?ldende forhold. Vi er klar over, at vi nogen gange g?r os lidt ubrugelige for kommunerne, fordi vi ikke underl?gger os den politiske dagsorden. Men vi skal b?de have en alliance med b?rnene og med praktikerne og fastholde en dialog med kommunerne.
Randi Bj?rndal Jensen, uddannelsesleder p? K?benhavns Professionsh?jskole:
Forskningens opgave er ogs? at forstyrre og flytte
Har v?ret med i mange ?r og med skiftende blik – kommer her med historisk perspektiv: Bev?gelse fra forskningens tematiske fokus fra individorienteret tilgang til hvor vi i dag har tydeligt blik p? kontekstbetydning, samspilsbetydninger. Og forskydning fra Hvilke s?rlige aktiviteter, der underst?tter individuel udvikling til fokus p? det up?agtede i hverdagslivet. Ogs? forskydning i metodiske tilgange fra iagttagelse til unders?gende, etnografisk forskning og aktionsforskning i f?lles vidensproduktion som tager udgangspunkt i praksisbehov, samskabelse med afs?t i praksisbehov. Ex projektet Legekunst.
Forskningens opgave er ogs? at forstyrre og flytte ikke kun at tage afs?t i p?dagogernes udtalte behov.
En god forskningsrapport kan overraske, som fx. Tingbjergunders?gelsen, som til alles overraskende viste sig at b?rnene i Tingbjerg var gladere for at g? i skole end b?rnene i Br?nsh?j. Vigtigt at lave forskning, som genererer sp?rgsm?l, som man ikke kan stille. Det er vigtigt at ?bne for forst?elser som g?r op med de handlinger og blindheder, der utilsigtet konstituerer forskelle.
Vi skal ogs? se p? de styringsrationaler, der ligger til grund for viden. I forhold til undervisningen: De studerende har brug for refleksion over metoder, brug for forskning, der er tydelig om de valg forskningen har truffet for at n? frem til ny viden.
PANEL 3
Jakob S?lvh?j, b?rneordf?rer, Endhedslisten
Forskningen skal tage afs?t i hverdagen og b?rneperspektivet – og det skal vi tale mere om
Godt at vi politisk har skabt mulighed for at skabe bedre rammer i institutionerne, men det er ogs? vigtigt at f? fokus p? forskningen ogs?. Enig i at forskningen skal tage afs?t i hverdagen og ikke i idealforst?elser.
Der har v?ret en del fokus p? den politiske styring af forskningen. Top down- forskning har ofte dannet afs?t fra politiske beslutninger. Vi m? i stedet have fokus p? det, der sker i institutionerne i den p?dagogiske hverdag i sin helhed – p? alt det der er up?agtet i det p?dagogiske arbejde
Godt at vi f?r inddraget den praksisorienterede forskning, som ofte ogs? er up?agtet. Der ligger meget viden i praksis, som det er vigtigt at f? frem.
B?rneperspektivet er vigtigt. Det kan n?ppe undg?s med den praksisrelevante forskning. Vigtigt, at man tager udgangspunkt i b?rns leg, relationer, og forholdet til de voksne, som skal give b?rnene gode udviklingsvilk?r.
Birgit Stechmann, chefkonsulent, FOA:
Husk hele barnets l?ringsmilj? – ikke kun p?dagogerne
Det, der er virkelig relevant er formidlingen – opm?rksomheden p?, hvordan forskningen kan blive relevant for den p?dagogiske praksis.
Mit eksempel p? v?sentlig forskning er forskning i b?rns tilknytningsm?nstre. Den har v?ret en ?jen?bner for mig, og jeg fremh?ver den, hvor jeg kan komme til det.
Vigtigt at have fokus p? den kvalitative forskning. Vi kan ikke m?le b?rns trivsel og udvikling.
Min appel er at huske p?dagogerne og dagplejerne, som ogs? har brug for og lyst til at udvide deres viden at styrke deres praksis. Husk hele barnets l?ringsmilj?, ikke kun p?dagogerne.
Dagplejen er kraftigt reduceret i l?bet af de sidste 20 ?r, men den er genstand for ny interesse i forskerkredse blandt andet i kraft af dens evne til at skabe en god sekund?r tilknytning for b?rn med utryg prim?r tilknytning
Jo Kr?jer: Vi har netop indkaldt alle typer eksperter til dette webinar
Lasse Bjerg J?rgensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg
Vi skal have blik for det hele b?rneliv og dagtilbuddene skal tage udgangspunkt i barnets perspektiv
Dejligt med fokus p? hverdagslivet og at betragte den p?dagogiske praksis som en menneskelig praksis uden facitliste og med mulighed for at forstyrre og skabe evig refleksion over, hvordan man kunne have gjort noget anderledes.
Den styrkede p?dagogiske l?replan i t?t samarbejde med interessenter f?rte til ?ndring i dagtilbudsloven. Der burde have v?ret en form?lsparagraf, s?ledes at dagtilbuddene skal tage udgangspunkt i barnets perspektiv og det gode b?rneliv og det p?dagogiske personales bidrag til at underst?tte det.
Den p?dagogiske praksis er udfordret af en mere evidensbaseret tilgang, som ikke har blik for det hele b?rneliv og det p?dagogiske menneskesyn og hverdagslivet. En tendens til at p?dagogisk mennesyn og erfaring kastes overbord.
Styringsm?ssigt m? man forst?, hvad dagtilbuddene er og hvilken viden, der er brug for. Det er den v?rdikamp, vi m? tage udgangspunkt i, n?r vi skal ?ndre den p?dagogiske virkelighed. Det er vigtigt, at politikerne forst?r, hvad et godt dansk dagtilbud er og at de p?dagogiske konsulenter kan st?tte op i det.
Den praksisrelevante forsknings skal inddrage p?dagogerne – de vil gerne forstyrres.
Opsamlende diskussion i panel 3:
Lasse Bjerg J?rgensen til Jakob S?lvh?j: Hvordan skal udm?ntningen af forskningsreserven finde sted? Hvor er forhandlingerne og kan man forestille sig m?der at udm?nte p?, s? man netop kommer t?t p? praksis.
Jakob S?lvh?j: Det er min kollega i forsknings- og uddannelsesudvalget, der er t?ttest p? forhandlingerne. Indtil videre ved vi intet – men jeg t?nker, at det er en god ide, at vi f?r en snak om dette. Jeg deltager gerne i en snak om dette. Jeg deltager gerne selv og vil gerne involvere forskningsordf?reren ogs?
Birgit Stechmann: Vi beh?ver ikke at v?re bekymret for at forskningen ikke bliver praksisn?r
Jakob S?vh?j: Vi m? minde den nuv?rende regering om den inddragende proces omkring den nye p?dagogiske l?replan, s? kan vi komme langt.
F?LLES DEBAT
Sina Hendrup: Kommunen skal indt?nkes som en del af den demokratiske styringsk?de. Vi deler samme dilemma som i praksis. Der er f? h?nder. Men vi vil gerne v?gte tid til forberedelse og yderligere kvalificering af rammerne for institutionshverdagen
Randi Bj?rndal Jensen: Som p?dagoguddannelse har vi det dilemma, at vi skal lave praksisn?r uddannelse og derved ogs? en forpligtelse til at uddanne p?dagoger, der skal agere i de kommunale styringslogikker. De nyuddannede skal kunne agere deri – de skal kunne g? i kritisk dialog med grundlaget for den p?dagogiske hverdag. Ogs? evidensbaserede metoder. Og som har st?rke p?dagogfaglige kompetencer.
Chatsp?rgsm?l: hvordan skal den p?dagogiske d?mmekraft s? blive til?
Randi Bj?rndal Jensen: Jimmys eksempel p? studiedag er eksemplarisk – god m?de at bringe de studerendes praksis ind i uddannelsen. Vigtigt ogs? med mangfoldighed i tilgangen – som ogs? kan befrugte hinanden.
Birgit Stechmann: Det er vigtigt at m?de forskningen kritisk og nuanceret. Jeg tror gerne, at kommunerne vil det samme som os andre, ogs? selvom den forskningsm?ssige tilgang er anderledes end den politiske. Det handler om dialog.
Lasse Bjerg J?rgensen: Enig med en konstruktiv og kritisk tilgang. Vigtigt ogs? at huske den p?dagogiske d?mmekraft og erfaring, som har mange ?r p? bagen. Det duer ikke at smide den gode viden ud med badevandet. Man m? ikke fratage p?dagogerne friheden til at t?nke selv. Forskningsviden skal blive til i dialog og inddrages hvor den er relevant.
Jo Kr?jer: Flere har n?vnt det forhold at forskningsrelevans ogs? kr?ver tid fra p?dagogernes side. Et eksempel er mit eget afsluttede projekt, hvor der var midler til frik?b af p?dagoger og masser, der havde lyst til at v?re med. Men alligevel var det sv?rt for p?dagogerne at f? mulighed for at v?re med. Sp?rgsm?l: Hvad skal der til for at skabe bedre betingelser?
Stina Hendrup: Vi vil f? lettere ved at overbevise politiske beslutningstagere, hvis der bliver mulighed for at f? refleksionsrum. Vi er holdt op med at bruge begrebet ”v?k fra b?rnene” og siger i stedet at det ogs? er ”anden tid til b?rnene”
Ditte Mundeling: Den kritiske tilgang og den p?dagogiske undren kr?ver ogs? en vis portion mod. Man kan hurtigt blive pr?senteret for udsagnet: ”Det kan du godt glemme –det har vi ikke tid til” Der er ikke nogen bedre til at forske i dybden end p?dagogerne, men det kr?ver ogs? at der er en ?benhed over for den mulighed, det skal man l?re p? uddannelserne.
Julie Fischer: I forl?ngelse af opl?gget: Knytter an til Ditte – den viden vi skaber ude i praksis. Positiv udvikling, at forskere og p?dagoger skaber viden sammen. At p?dagoger ogs? er med til at unders?ge egen praksis med input fra positioner, der kan bringe andre perspektiver ind. Det er fint at projekterne er lokale og specifikke – man bliver ogs? klogere af at l?se om den slags.
Thomas Gitz-Johansen: F?r lyst til at sige noget om livet tilbage i b?rnelivet og menneskelighed. Forskningen er blevet meget m?le-veje, det har gjort forskeren og m?ske ogs? praktikeren til en tekniker. Vi vil gerne bidrage til at itales?tte og unders?ge, hvad der er det gode liv. Det vil v?re godt, at der ogs? bliver stillet sp?rgsm?let, hvad er det der er eksistentielt, s?dan fremtidsrettet. I firserne var der ikke et sp?rgsm?l om at g?re noget tekniske rigtigt men et sp?rgsm?l om at ville noget og om at barnet var fremtiden. Her kunne forskningen bidrage til lidt indflyvningsh?jde, om ?nd og fremtid.
Line Togsverd: Ja, forskningen m? gerne handle om ?nd og fremtid og v?rdier. Det er ogs? vigtigt at forst? den kompleksitet der er i p?dagogernes hverdag og vigtigt at have fokus p?, at p?dagogik kan diskutere.
AFRUNDING:
Jo Kr?jer: Tak for en veritabel tour de force i gode refleksioner, som vi skal bringe i spil og udvikle nye samarbejder.
Annegrethe Ahrenkiel:
Tydeligvis mange forskellige bud p?, hvad der kendetegner den praksisrelevante forskning. Men der er ogs? stor enighed i tankerne om samspil i mellem forskning og praksis, for at opsummere: Den viden vi bygger p? er grundl?ggende teori om barndom etc., som skal oms?ttes. P?dagoger skal ikke bare modtage, men ogs? medvirke. Der er v?rdim?ssige sp?rgsm?l p? spil i al forskning ogs? i den kvantitative forskning. Vi har h?rt, at det kan v?re sv?rt at opn? viden i det i den modulopbyggede p?d udd. Hvis vi skal rykke ved noget med forskningen, skal vi ogs? g?re noget ved vilk?rene i uddannelse og praksis.
Hvis forskningsviden skal i spil, s? handler det om andet en god formidling, selvom vi som forskere nok ogs? skal arbejde med mange forskellige formidlingsformer. Uddannelse og praksis inddrages i hele processen, s? de er med fra start til at pege p? de temaer og problemer forskningen besk?ftiger sig med, og i selve forskningsprocessen med forskningsdesigns ogs? bidrager til at skubbe til udvikling.
Med hensyn til de 4 x 50 millioner til ny forskning, s? er det vigtigt, at midlerne ikke bare gives til 50 enkeltst?ende ph.d. projekter, men til st?rre brede programmer, s? den nye viden kan f? reel effekt i praksis. Forskere m? arbejde sammen p? tv?rs af institutioner, s? vi kan sikre et ordentligt vidensflow mellem forskning, uddannelse og praksisudvikling.
I CeDif holder vi i marts et nyt forskerseminar hvor vi tager jeres input med i vores diskussioner om, hvilken forskning vi skal lave i vores konsortium. Vi h?ber vi med forskningsreserven f?r mulighed for at lave nogle vigtige praksisrelevante projekter.
Mange tak til alle paneldeltagerne for jeres bidrag og til alle jer der har fulgt med. Vi h?ber I vil forts?tte debatten p? vores sociale platforme. Vi sender ogs? et kort resume af debatten ud til jer alle. – og til alle de politiske ordf?rere. Vi h?ber jeres bidrag kommer til at afspejle sig i den m?de, forskningsreserven bliver anvendt p?.